Kropslig dannelse i skolen - Bevægelsesdannelse i udskolingen

Projektdetaljer

Beskrivelse

Det har næppe nogensinde været så meget opmærksomhed rettet mod børn og unges kropslighed som i disse år. På den ene side har der fx været bekymring for et stigende antal overvægtige børn og en udstilling af kroppe og kropslige idealer fx via sociale medier. På den anden side er skolereformens indførelse af 45 minutters motion og bevægelse om dagen, idrætseksamen efter 9. klassetrin, daginstitutionernes læreplansmål og børns deltagelse i idrætsaktiviteter i fritiden forskellige eksempler på, at forældre, pædagoger og lærere som omgås børn i hverdagen på forskellig vis gør noget for at børn skal bevæge sig.
Motivationen for indførelsen af motion og bevægelse i folkeskolen – og andre interventioner som det hedder – er imidlertid overvejende båret af instrumentalistiske rationaler. Bevægelsesaktiviteterne skal bidrage til at skabe en mere varieret skoledag, skabe øget sundhed og fremme elevernes trivsel og motivation for læring. Effektstudier kan i varierende omfang påvise evidens for, at fysisk aktivitet bidrager hertil (Pedersen et al., 2016). Foruden at undersøge effekten er der i disse år en stigende interesse for, hvorledes bevægelsesaktiviteter kan planlægges, organiseres og tilrettelægges, så de mest effektivt og mindst forstyrrende kan understøtte disse mål. Kroppen indskriver sig herved som en del af det test-, maksimerings- og konkurrencestatsparadigme som er blevet en dominerende diskurs også i pædagogiske kredse. Barndommen skal så vidt muligt indrettes på et evidensbaseret grundlag, så den sikrer en sund og dygtig generation, og i det omfang bevægelsesaktiviteter kan bidrage hertil, bydes de velkommen.
Det er ikke alene en dansk udvikling, men en tendens der kan spores i hele den vestlige verden. Måske som modreaktion hertil er der, begyndende i den angelsaksiske verden, opstået en interesse for ’Physical Literacy’ (PL), der betegner den enkeltes evne til at ’læse’ (afkode/forstå) og ’skrive’ sig ind (begå sig) i varierede bevægelseskontekster. PL handler i første omgang om de kompetencer som man skal mestre for at beherske diverse bevægelsesmæssige og interaktionelle sammenhænge og kan således læses som et begreb, der anskuer bevægelse for bevægelsens egen skyld. I stedet for at betragte kroppen som en maskine, der med den rette dosering af fysisk aktivitet kan bidrage til størst mulig læring, tilstræbes det med PL at se kroppen i et mere holistisk perspektiv ved at fokusere på den levede krop og kropslige dimension af eksistensen. At være ’physical literate’ er altså et ideal for det, vi på dansk kan kalde kropslig dannelse, og som er forudsætningen for, at vi kan bebo et bestemt bevægelsesrum (som fx fodboldspillet) og indgå i de former for social interaktioner som dette rum indebærer. Vi skal ikke blot udvikle basale motoriske og tekniske færdigheder med kroppen, som gør os i stand til at indtage velkendte og tilpasse os nye bevægelsesrum. Vi skal også kunne forstå vores før-refleksive kropslige relation til omgivelserne, og fx fornemme om vi bevæger os ’rigtigt’ eller ’forkert’, samt være i stand til at udtrykke og gøre sådanne fornemmelser tilgængelige for hinanden, så vi fx bliver i stand til at finde hinanden i en bestemt bevægelsesrytme eller i et koordineret samspil.
’Physical literacy’ blev i første omgang udviklet specifikt med henblik på at kvalificere idrætsundervisningen (Whitehead, 2001), men udviklede sig siden (Whitehead, 2007) til et bredere kropsligt begreb. Standal (2015) foreslår derfor ’movement literacy’ som alternativt begreb, der alene forholder til den dannelse, der er direkte knyttet til bevægelsesaktiviteter. Nærværende projekt er inspireret af denne snævrere forståelse af dannelsesbegrebet og afgrænser sig således den type af kropslige aktiviteter i skolen, der vedrører eksempelvis disciplinering af kroppen og kropslig selvkontrol.
I en dansk kontekst har interessen for PL hidtil været begrænset, og i den internationale litteratur er det endvidere også kun sparsomt behandlet, hvorledes lærere og pædagoger kan bidrage til at fremme børn og elevers PL. Lidt forsimplet kan man sige, at den eksisterende forskning i PL har været optaget af en teoretisk afgrænsning af begrebet, mens vi primært er interesseret i at undersøge, hvordan bevægelsesaktiviteter kan orkestreres af pædagoger og lærere, så de virker fremmende i forhold til børnenes kropslige dannelse. Erkendelsesinteressen og de empiriske undersøgelser retter sig ikke mod, hvordan lærere og pædagoger kan lære børnene specifikke tekniske kropslige færdigheder, men hvordan lærere og pædagoger kan betjene sig af fænomenologiske og konstruktivistiske metoder, der giver børnene glæde ved at bevæge sig og lyst til at lære. Hvad skal der fx til for at en elev eller et barn øver sig i stedet for blot at gentage en specifik øvelse?

Vi finder det vigtigt at udforske kropslig og bevægelsesmæssig dannelse i skoler og institutioner, fordi denne sektor i disse år oplever stigende krav om rationalisering og systematisering af pædagogiske aktiviteter samt øgede eksplicitte krav til, hvad børnene skal kunne, når de forlader disse uddannelsestilbud. Vi formoder at dette sætter sit præg på måden lærere og pædagoger forsøger at udvikle børns forhold til kroppen, idræt og bevægelse, hvorfor det vi ønsker er, at udfordre en hypotese om at kropslig dannelse overvejende sker ved:

- Instrumentalistisk og rationalistisk indprægning/oplæring, hvor man f.eks. understreger og påpeger fysisk aktivitets sundhedsmæssige nytteværdi. At fortælle om alle de gode sundhedsmæssige grunde til, hvorfor man bør være fysisk aktiv som f.eks.: "Hvis du ikke dyrker motion, kan du forvente et kortere og 'dårligere' liv!" Eller ved at informere børnene om og oplære dem i teoretiske og videnskabelige principper bag de bevægelsesaktiviteterne.

- Umiddelbart underholdende og tilfredsstillende tiltag, hvor man bestræber sig på at gøre aktiviteten til et umiddelbart sjovt bekendtskab ud fra den betragtning, at positive oplevelser vil forstærke børnenes tilbøjelighed til at opsøge den pågældende aktivitet igen.

- Introducerende tiltag, som er kendetegnet ved en kort gennemgang af regler, en hurtig kortlægning af grundlæggende færdigheder, meget lidt øvelse/træning og feedback og lille smule spil i simplificeret form, så manglen på færdigheder ikke kommer i vejen for at spillet opleves som underholdende og sjovt. Børnene introduceres til en bred vifte af idrætter. Og håbet er at de finder en aktivitet, som passer til dem og som de finder lyst til at arbejde videre med.

Dette rejser spørgsmålet om instrumentelle og objektive mål, eller umiddelbart underholdende oplevelser i sig selv kan danne baggrund for børns kropslige dannelse og herunder livslange deltagelse i og glæde ved kropslige aktiviteter?

Nærværende projekt vil med. et fokuseret feltarbejde med fokus på bevægelsesaktiviteter i en udskolingsklasse undersøge forholdet mellem lærerens kropslige tilstedeværelse (herunder kropslige udøvelse, deltagelse og præsentation) og elevernes kropslige dannelse?
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/1631/12/17

Samarbejdspartnere

  • VIA (leder)
  • Rundhøjskolen Aarhus (Projektpartner)

Emneord

  • idræt
  • bevægelses dannelse
  • kropslig dannelse
  • folkeskolen
  • Idrætsundervisning
  • udskoling

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.