Kuffertprojekt

I KPs Videreuddannelse har vi som en del af Socialstyrelsens diplompulje siden 2019 arbejdet med et projekt ”Socialfaglig analyse – de vigtige mellemregninger”. Formålet med projektet er at understøtte den analytiske tilgang hos myndighedssagsbehandlere over for målgruppen udsatte børn, unge og deres familier med en sag, der omfatter udredningsforløb i den kommunale forvaltning (projektansøgning s. 1). Vi har færdiggjort projektplanens faglige aktiviteter og er nået frem til tre faglige pointer, som vi skal arbejde med formidling og udfoldelse af i den sidste del af projektet i 2022.

De tre faglige og analytiske pointer er:

Socialt arbejde omfatter både langsomme processer med mulighed for en klar opdeling mellem beskrivelse, analyse og vurdering og små hurtige processer, hvor de tre elementer væver sig mere sammen. Det er vigtigt at arbejde med begge typer af processer.

Der er enighed blandt skandinaviske og engelske forskere om, at socialfaglige skøn og fælles metoder og redskaber kan ses som komplementære spor i sagsbehandlingsprocesser

Social analyse sker i stort omfang som en del af kollektive processer i børne- og familieafdelinger

Se evt. uddybning her: Artikel i Udenfor Nummer, "Trænger vi til at forstå den socialfaglige analyse på en anden måde?"

Parallelt har vi i 2021 i KPs Videreuddannelse arbejdet med et internt initieret projekt, som handler om at formidle faglig viden i nye formater med udgangspunkt i gruppebaseret læring (GL).

Projektet er et bud på fremtidens videreuddannelse - et nyt fleksibelt og genbrugeligt format. Projektet kan ses som bidrag til løsning af udfordringen med en velfærdssektor i konstant forandring, men med manglende tid og ressourcer til løbende udvikling af nye kompetencer.

Forandring er i dag et grundvilkår. Kombinationen af reformer, digitalisering, stigende specialisering i praksis på det sociale område drevet af politiske ambitioner, som er udmøntet i lovgivningen og det øgede fokus på evidens, lovende praksis samt udvikling og implementering af vidensbaserede metoder, ændrer medarbejdernes arbejdsrutiner og -opgaver og stiller løbende krav til nye kvalifikationer og kompetencer. Demografiske, politiske og professionsfaglige krav kalder på et vedvarende fokus på kompetenceudvikling, men paradokset er, at der ikke er den nødvendige tid og overskud til de kompetenceudviklingsforløb.

Vi har valgt at sammenflette de to projekter i deres afprøvningsfase. Dette er begrundet i:
Begge projekter tager udgangspunkt i kollektive arbejds- og læreprocesser på arbejdspladsen

Målgruppen er sammenfaldende, nemlig myndighedssagsbehandlere i børne- og familieafdelinger

Projekterne er komplementære på den måde at projektet socialfaglig analyse aktuelt handler om at formidle faglige, analytiske forståelser og projektet GL drejer sig om at afprøve formidling af faglig viden i nye formater.

Formål og mål

Formål
Formålet med konceptet er at styrke en analytisk tilgang samt dømme- og handlekraft blandt myndighedssagsbehandlerne gennem træning i måder at bruge viden på og indgå i reflekterende gruppeprocesser. Det handler om at udvikle og kvalificere kernopgaven ved at styrke de professionelle arbejdsfællesskaber.  Vejen dertil skabes ved ”eksemplarisk læring”, ved at have konkrete faglige temaer i fokus. Afledt her af, skaber dette fokus og denne bearbejdning af de faglige temaer, en opkvalificering af det udvalgte faglige tema.

Formålet med afprøvningen er også at udvikle og teste et nyt didaktisk format og en ny form for formidling af faglig, analytisk viden rettet mod myndighedssagsbehandlere.

En faglig pointe fra projektet ”Socialfaglig analyse” er at en analytisk tilgang omfatter både en operationel del fx brug af fagfeltets kategoriseringer men også en mere grundlæggende del i form af forforståelser, værdigrundlag, teoriforståelser og prioriteringer. Begge dele af analysearbejdet er centrale. Derudover peger projektet på betydningen af en fortsat opmærksomhed på samspillet og dynamikken mellem generel teoretisk og forskningsmæssig viden og konkret sagspecifik viden for kvalitet i sagsarbejdet.

Mål i afprøvningsfasen

Formatet GL afprøves i mindst en kommune. Aftale med Greve kommune indgået i april 2022.

Vurdering og evaluering af den faglige, pædagogiske og økonomiske bæredygtighed af koncept om GL.

Koncept for GL
GL foregår i grupper på 4-6 deltagere. En gruppesession varer ca. 3 timer og tager udgangspunkt i et fagligt tema.

Sessionen faciliteres af en facilitator som arbejder med en kuffert med faste understøttende læringsaktiviteter. Sessionen er orkestreret ud fra en spillelogik, der er en spilleplade med visualiseringer og felter der iscenesætter det faglige tema, der er avatarer (fysiske dukker) der repræsentere personerne i casen som man flytter rundt på ift. udvikling i casen og ift. de visualiseringer om det faglige tema der er på pladen.

Opsummerende ift. læringselementer i kufferten: 
Bærende case:  temaet bringes ”til live” via en case, som er rammesættende for vidensinput og samtalerne 

Lydoplæg: fra fx eksperter, borgere, andre aktører – skal bringe nye perspektiver ind i samtalerne 

Dilemma og reflektionsspørgsmål: Socialfagligt arbejde er kendetegnet ved mange modsatrettede hensyn, hvor løsningen ikke kan søges frem i bøger eller skabeloner, men som er afvejninger af de mange hensyn i den konkrete situation. Derfor bliver håndteringen af dilemmaer kvalificeret i en gruppesamtale og dette understøtter modet til at handle og udvikle sin praksis. Kernen i konceptet er at få fat i det svære og det dilemmafyldte.

Pointer fra forskningen udleveres til egen opfølgning: omhandler viden om temaet fra faglitteraturen og fx lovgivning. 

Det er vigtigt, at sessionen kører efter samme set up hver gang, så gruppen opnår en rutine omkring formen og indhold og de lærende samtaler kommer i forgrunden.  

Facilitator kan være fra KP eller en medarbejder, der har gennemført kursus i facilitering på KP. Der kan være forskellige hensyn ift. valg af facilitator i den konkret gruppe ift. deltagernes parathed og organisationens modenhed.