Kvalitet og udvikling i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge

Ph.d. projektet undersøger mulighederne for en kvalitativ, kontekstuel tilgang til kvalitetsudvikling i det socialpædagogiske arbejde med unge anbragt på døgninstitution.
Udgangspunktet er dels de generelt dårlige resultater af arbejdet med anbragte børn og unge (Egelund, Skovbo Christensen, Böcker Jakobsen, Jensen, Fuglsang Olsen, 2009, Fuglsang Olsen, Egelund og Lausten 2011) og dels ønsket om at undersøge, hvordan en kvalitativ, kontekstuel tilgang kan bidrage til kvalitetsarbejde indenfor socialt arbejde, som ellers er præget af generelle, kvantitative metoder (Nygren 1999, Clarke 2003, Koslowski III 2006, Dahler Larsen 2008, Kroghstrup 2002 og 2011).
Forskningsspørgsmålet er:

Hvordan opfattes kvalitet i socialpædagogisk arbejde med anbragte unge af aktørerne i en caseinstitutions hverdag, i lovgivningen og i udvalgt socialpædagogisk teori og forskning, og hvordan kan disse kvalitetsopfattelser indgå i arbejdet med at udvikle kvalitet i det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge?


Kvalitetsopfattelserne undersøges ud fra tre positioner:
3. En case fra praksis
a. Det teoretiske grundlag på caseinstitutionen
b. De anbragte unge på caseinstitutionen
c. Medarbejdere på caseinstitutionen
4. Lovgivningens krav til kvalitet indenfor området
5. Førende teorier og forskning indenfor området

Undersøgelsens empiri består af kvalitative interviews med anbragte unge og medarbejdere fra caseinstitutionen, som er analyserede udfra principperne i Grounded Theory (Glaser, Strauss 1967, Glaser 1978 og 1998, Hartman 2005, Guvå og Hylander 2005) samt dokumenter fra caseinstitutionen, som er analyserede ved elementær dokumentanalyse.
Resultaterne fra undersøgelsen af caseinstitutionen er sammenholdt med kvalitetsopfattelser af det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge udfra lovgivning, generel socialpædagogisk teori og relevant forskning.
Herefter er undersøgelsens resultater perspektiveret udfra to sociologiske teorier. Det er Tönnies makrosociologiske teori om Gemeinschaft og Gesellschaft, der tydeliggør, hvordan vekselvirkningen mellem to grundlæggende tankefigurer i samfundet påvirker det socialpædagogiske arbejde, og Goffmans mikrosociologiske teatermetafor, der kan bruges til at vise, hvordan aktørerne i anbringelsesstedets hverdag forsøger at leve op til bestemte roller.
Der viser sig at være flere forskelle mellem opfattelserne af kvalitet hos de interviewede unge og medarbejdere:
• De unge opfatter i højere grad hverdagen i anbringelsen i sammenhæng med deres livsforløb før og efter anbringelsen end medarbejderne, som f.eks. ikke systematisk forbereder de unge på tiden efter anbringelsen
• De unge er meget optagede af medarbejdernes brug af magt på alle planer - fra fysisk magtanvendelser til daglige beslutninger om regler og sanktioner – mens medarbejderne stort set ikke omtaler deres egen brug af magt
• De unge og medarbejderne har forskellige opfattelser af relationernes betydning. De unge er optagede af medarbejdernes betydning som tilrettelæggere af rammerne omkring de unges liv, mens medarbejderne er mest optagede af deres følelsesmæssige relationer her og nu til de unge
• De unge opfatter deres egne beslutninger og arbejde med sig selv som afgørende for anbringelsesforløbet, mens medarbejderne tilsyneladende ikke er optagede af at inddrage de unge som centrale aktører i deres egne liv
• De unges relationer til familien er vigtige for de unge, mens medarbejderne har en spredt omtale af de unges familier
• Caseinstitutionen har en interessant model for organisering af medarbejdernes arbejdstider ”Sømandsmodellen”, som efter såvel de unges som medarbejdernes mening fremmer mulighederne for relationsdannelse mellem de unge og medarbejderne
Sammenligningen af resultaterne fra undersøgelsen af caseinstitutionen med kvalitetsopfattelser i socialpædagogisk teori og forskning viser god overensstemmelse med denne undersøgelses resultater, og at socialpædagogisk arbejde med anbragte børn og unge generelt er baseret på lokale teorier og ”tommelfingerregler” (Rosendal Jensen 2006, Madsen 1998 og 2005b, Hansen 2009 og Frørup 2011), og der ser ud til at være behov for et mere omfattende teoretisk grundlag for praksis indenfor området.
Perspektiveringen af undersøgelsesresultaterne udfra Tönnies teorier tydeliggør, at det socialpædagogiske arbejde kan anskues som udtryk for en typisk velfærdssamfunds blanding af Gemeinschaft i Gesellschaft (Lind 1998), som kan give forvirre og skabe uklarhed for aktørerne, og at Tönnies begrebspar med fordel kan benyttes som en optik, der kan skabe større klarhed.
Goffmans teatermetafor kan belyse detaljer i samspillet mellem de anbragte unge og medarbejderne og sætte dem ind i en meningsfuld sammenhæng med de roller, som de to parter spiller i det socialpædagogiske arbejde.
Endeligt opridser afhandlingen en række udviklingsperspektiver for socialpædagogisk arbejde med anbragte unge på baggrund af forskningsprojektet, hvoraf de vigtigste er:
• En større inddragelse af de grundlæggende strukturelle vilkår i det socialpædagogiske arbejde med anbragte unge, som er de unges liv - og medarbejdernes arbejde
• En udvidelse af medarbejdernes opfattelser af relationernes betydning til også at rumme forståelse af, at medarbejdernes måske vigtigste plads ikke er på scenen i følelsesmæssige relationer med de unge, men bag scenen som tilrettelæggere af rammerne om de unges liv
• Udvikling af lokale teorier og praksisser til mere sammenhængende vidensgrundlag for det socialpædagogiske arbejde