Læring i neurofysioterapi

Motorisk læring er et centralt begreb indenfor neurofysioterapi. Patienten/borgeren med en neurologisk problemstilling, med sensomotoriske udfald i form af nedsat motorisk kontrol, er fysioterapeutens speciale i den tværfaglige neurorehabilitering – som den neurologiske rehabilitering er kendetegnet ved at være. Neurorehabilitering kan defineres som ”… the clinical subspeciality that is devoted to the restoration and maximization of functions that have been lost due to impairments caused by an injury or disease to the nervous system” (Selzer et al 2006). Opgaven for fysioterapeuten i arbejdet indenfor dette felt er, at skabe rammer og sikre indhold der fremme læring.
Litteraturen om læring er omfattende og beskrives i mange discipliner indenfor undervisning og uddannelse, for eksempel pædagogik, psykologi, sociologi, filosofi og fysiologi. Undervisningen på FIA i neurofysioterapi har sit afsæt i den multidisciplinære systemteoretiske bevægelsesvidenskab, og andet nyere evidensbaseret litteratur, der omhandler motorisk læring med henblik på at opnå motorisk kontrol (Carr & Shepherd, 2010; Carey, 2012; Shumway- Cook & Wollacott, 2012).

På trods af, at vi finder os opdateret teoretisk på aktuel og evidensbaseret viden, mangler vi viden om ”værktøjer” til analyse og vurdering af niveau og niveausætning i den specifikke kliniske praksis. Vi mangler eksplicit viden om lærerprocesser, herunder de didaktiske overvejelser. Dette er en udfordring som underviser, og bliver det derfor også for de studerende, idet værktøjer til undersøgelse og behandling af patienten/borgeren med neurologiske problemstillinger (oplever jeg) er mangelfulde i den eksisterende litteratur. Værktøjer til at pro- og regrediere undersøgelse og behandling er afgørende for at opnå et høj kvalitet i den fysioterapeutiske interventionen.

For at få mere viden om dette, forestiller jeg mig at projektet skal indeholde:

- En fordybelse i eksisterende/kendt litteratur
- Søge anden relevant litteratur

Derudover har jeg en forestilling om at denne viden om niveausætning i den fysioterapeutiske intervention, må være at finde i praksis, da den lever der hver dag! Jeg har selv flere års neurologisk praksiserfaring – men på trods af dette, forekommer det mig ikke let af eksplicitere eller teoretisere om niveausætning. Måske grundet, at jeg besidder denne viden som ”tavs viden” der eksisterer i den ”rygsæk af blandende bolsjer” som den erfarne fysioterapeut benytter sig af!
Derfor finder jeg det relevant at undersøge praksis gennem:
- Observationer af den neurofysioterapeutiske praksis
- Interviewe fysioterapeuter der praktiserer indenfor det neurologiske felt.

Håbet er at få samlet en ”værktøjskasse” af didaktiske overvejelser, der er baseret på viden og evidens, til anvendelse i den fysioterapeutiske praksis, og som kan indgå som et meningsfuldt indhold i undervisningen på FIA.


Litteratur:
Carey L.M. et al (2012). Stroke rehabilitation: a learning perspective. I: Stroke rehabilitation.
Oxford: Oxford University Press.

Carr & Shepherd (2010). Neurological Rehabilitation. Optimizing Motor Performance.
Churchil. Livingstone. Elsevier.
Selzer, M. E., Clarke, S., Duncan, P. W.,& Gage, F. H. (2006). Neural repair and Rehabilitation: an introduction. In M. E. Selzer, S. Clarke, P. W. Duncan & F. H. Gage (Eds), Textbook of neural repair and rehabilitation: vol II. Medical neurorehabilitation. Cambridge University Press.

Shumway-Cook, A. & Woollacott, MH. (2012). Motor Control. Translating Research into Clinical
Practice. Wolters Kluwer/Lippicot Williams & Wilkins.