Projektdetaljer

Beskrivelse

Folkeskolereformen, der træder i kraft fra skolestart 2014 opstiller nye krav til folkeskolen. Kraverne indebærer bl.a. længere skoledag, mere tid til dansk og matematik, tid til lektiehjælp og faglig fordybelse, nye fag og flere valgfag fra 7. klasse og stærke samarbejde mellem skolen og stærkere samarbejde mellem skolen og lokalsamfundet. Reformen introducerer en række udfordringer til skolelederen. For det første er skolelederen ansvarlig for design af reformens implementeringsforløb i den enkelte skole. For det andet kræver reformen større inddragelse af skolepædagoger og medarbejder mellem andre relevante kompetencer i undervisningsforløbet. Skolelederen har hermed ansvar for at styrke samarbejde mellem de forskellige medarbejdsgrupper relevante for undervisning. Lederen bærer herved også et ansvar for, at medarbejderne udvikler de relevante kompetencer for at imødekomme målene i folkeskolereformen. For det tredje afskaffer reformen de tidligere arbejdstidsaftaler mellem DLF/LC og KL. Fra og med skoleår 2014/15 har skolelederen ansvaret for udarbejdelse af individuel opgaveoversigt og timeplanlægning gennem forhandling med den enkelte lærer. Fraværet af centrale arbejdstidsaftaler kan tvinge lederen til at anvende mere uformelle redskaber såsom værdier og dialog, for at nå skolens mål. Skolelederen kan ligeledes ikke længere støtte sig til faste takster for forberedelse og andre opgaver. Lederen bliver i højere grad ansvarlig for, at den enkelte lærer når sine mål og har den fornødne tid til det . Endelig blev reformen modtaget med stærk kritik fra mange lærere. Det vil være en udfordring i at sikre et positiv samarbejde om implementering af reformen lokalt.
2. Målsætning og bidrag
Implementering af folkeskolereformen er en god anledning til at undersøge, hvordan centrale politiske beslutninger påvirker decentral offentlig styring og ledelse samt ledernes evne til at implementere forandring. Eftersom reformen først træder i kraft i skolestart 2014 er der mangel på viden om, hvordan reformen bliver implementeret og hvordan skoleledere imødekomme de udfordringer den indebærer. Projektet vil have derfor hovedsageligt et empirisk bidrag. På baggrund af det ovenstående er formålet med projektet at skaffe ny viden om effekterne af skolereformen på skoleledernes styring i folkeskolen. Projektet er herved også rettet mod generering vidne om de forskellige implementeringsstille, som er forbundet med gennemførelse af reformen. Teoretisk vil projektet bidrage med generering af hypoteser og typologier indenfor litteratruren om forandringsledelse og implementering.
Projektet har også et pædagogisk formål. Projektets resultater vil kunne indgå i undervisningen ved administrationsbacheloruddannelsen, især ved modul 6 – ’ Styring og udvikling i den offentlige sektor, og modul 4 ’ Metoder til opgaveløsning i offentlig administration’, men også i nogle af valgmodulerne. Projektet vil også styrke uddannelsens profil inden for offentlig ledelse og dermed mulighederne for at byde ind på flere uddannelser i VOK regi. Det er hensigt at projektets resultater vil indgå i Diplomuddannelsen for skoleledelse og Diplomuddannelsen i offentlig ledelse. Endelig vil projektet danne et grundlæg for samarbejde med VIAs læreruddannelse og hermed til stærke kohærens inden for Den Pædagogiske-Socialfaglige Højskole. Projektet har desuden sammenhæng med igangværende FoU projekt (Anne Heeager) om inklusion og økonomiske incitamenter, hvor der også er fokus på strategiske og ledelsesmæssige overvejelser i udvikling og styring af skolen som sektor og som institution.


StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/09/1431/12/16

Emneord

  • ledelse