Sammen hver for sig' er blevet et mantra under coronapandemien, som især de stærke, kreative, kommunikerende og digitale danskere har benyttet sig af. Fællessang, fredagsbar og møder på Teams og Zoom har været måden, man har set hinanden over det seneste år. Men følelsen af at være sammen på trods af fysisk afstand gælder ikke alle. En stor gruppe medborgere føler sig glemt. Tiden under coronapandemien har været hård for borgere med lungesygdommen KOL, der for manges vedkommende har betydet et år i selvisolation.
Man kan med rette spørge, hvad samfundet kunne gøre anderledes næste gang, for at hjælpe de sårbare og svært syge danskere i en situation som den, vi har været i det seneste år? () Man kunne have gjort en kæmpe forskel for denne gruppe borgere med systematiske tryghedsopkald, virtuelle lægekonsultationer, personlig vejledning om fysisk træning samt sygepleje via skærm eller anden proaktiv kontakt fra en professionel i sundhedsvæsenet. For KOL-patienterne har ikke selv villet kontakte deres lægehus ' bare' på grund af ensomhed og bekymringer.