Projektdetaljer
Beskrivelse
Et hvert menneske har sin egen historie og identitet, som kan blive vanskelig at fastholde, når man rammes af en demenssygdom (1,2). Et menneske med demens oplever således, hvordan hukommelsen påvirkes, da både kortids- og langtidshukommelsen påvirkes kraftigt af sygdommens progression (1). At arbejde med livshistorier kan være en måde, hvorpå man kan bevare identiteten hos personer med demens. At arbejde med livshistorier understøtter en personcentreret omsorg i plejen, som fokuserer på personen fremfor sygdommen (2).
I takt med progression af sygdommen er der en generel opfattelse af, at mennesker med demens til sidst vil komme til at miste kontrollen over deres eget liv (3,4) De risikerer at stå uden en historie og blive depersonaliseret, særligt hvis de bor på en institution, hvor medarbejderne ikke nødvendigvis har kendskab til livshistorien (5-7). En personcentreret omsorg kan opretholde menneskets trivsel og understøtte livskvalitet og et positivt selv (2,8,9). I den personcentreret omsorg er medarbejderne forpligtiget til at indsamle data om borgeren og dennes sygdom samt skabe en god og tillidsfuld relation, hvilket kan ske ved brug af livshistorier (2,8,9). Kendskabet til personens livshistorie kan øge medarbejdernes evne til at vise empati og respekt for borgerens identitet, hvilket vil styrke følelsen af at blive påskønnet og værdsæt. En øget indsigt i borgerens livshistorie forbedrer således relationen mellem borger og medarbejder samt medarbejdernes adfærd og holdning overfor borgeren (2,10,11). I projektet ”Min Livshistorie Mit liv - At tage vare på det levede liv med demens” fremgår det imidlertid, at medarbejdernes kendskab til borgerens livshistorie ikke altid er tilstrækkeligt ift. at kunne yde en personcentreret omsorg. Medarbejderne ved ikke altid hvordan de skal anvende deres viden i plejen for mennesker med demens, hvilket kunne resultere i at de fokuserede på opgaveløsning i deres omsorg (12, in review for publication). Et nyere kvalitativt studie, viser ydermere at sundhedsprofessionelles kendskab til personers livshistorie ikke altid kan sidestilles med en forbedret forståelse af mennesker med demens og en personcentreret omsorg (13).
På baggrund af projektet ”Min Livshistorie Mit liv - At tage vare på det levede liv med demens” er der identificeret et behov for at undersøge nærmere, hvordan implementering af livshistoriens betydning i den personcentreret omsorg foregår i praksis.
Formålet med projektet er således at foretage et narrativt systematisk review med fokus på at sammenfatte eksisterende evidensbaseret viden om livshistoriers betydning for personcentreret omsorg for mennesker med demens.
Referenceliste:
(1) Alzheimerforeningen (2019). Retrieved from: https://www.alzheimer.dk/temaer-om-demens/demens-mere-end-hukommelsesbesvaer/
(2) Kitwood, T. Dementia reconsidered: The person comes first. Buckingham: Open University Press; 1997.
(3) Dewing, J. Participatory research: A method for process consent with persons who have dementia. Dementia, 2007 6(1), pp. 11-25. doi:10.1177/1471301207075625.
(4) Hubbard, G., Downs, M., & Tester, S. Including the perspectives of older people in institutional care during the consent process. In H. Wilkinson (Ed.), The perspectives of people with dementia: Research methods and motivations, pp. 63-82. London: Jessica Kingsley Publishers; 2003.
(5) Berendonk, C. & Caine, V. Insights into care providers’ understandings of life story work with persons with dementia: Findings from a qualitative study. Research and Theory for Nursing Practice, 2017 31(3), pp. 1-22.
(6) Buron, B. Life history collages: Effects on nursing home staff caring for residents with dementia. Journal of Gerontological Nursing, 2010 36(12), pp. 38-48.
(7) Russel, C. & Timmons, S. Life story work and nursing home residents with dementia. Nursing Older People, 2009 21(4), pp. 28-32.
(8) Bailey, G. & Sanderson H. Personalisation and dementia. A guide for person-centred practice. London: Jessica Kingsley Publishers; 2013
(9) Brooker, D. Person-centred dementia care. Making services better. London: Jessica Kingsley Publishers; 2007.
(10) Gregersen, R. Forsker: Digitalisér demente borgers livshistorie, 2015: I Altinget. Retrieved from: https://www.altinget.dk/digital/artikel/forsker-digitaliser-demente-borgeres-livshistorie
(11) McKeown, J., Clarke, A. & Repper, J. Lifestory work in health and social care. Systematic litera-ture review. Journal of Advanced Nursing, 2006 55(22), pp. 237-247.
(12) Thoft, D.S, Møller, A.K. & Møller A.K.K. Evaluating a digital life story app in a nursing home context – A qualitative study. Journal of Clinical Nursing (in review for publication)
(13) Cooney, A. & O´Shea, E. The impact of life story workon person-centred care for people with dementia living in long-stay care settings. Dementia, 2019 18(7–8), pp. 2731–2746
I takt med progression af sygdommen er der en generel opfattelse af, at mennesker med demens til sidst vil komme til at miste kontrollen over deres eget liv (3,4) De risikerer at stå uden en historie og blive depersonaliseret, særligt hvis de bor på en institution, hvor medarbejderne ikke nødvendigvis har kendskab til livshistorien (5-7). En personcentreret omsorg kan opretholde menneskets trivsel og understøtte livskvalitet og et positivt selv (2,8,9). I den personcentreret omsorg er medarbejderne forpligtiget til at indsamle data om borgeren og dennes sygdom samt skabe en god og tillidsfuld relation, hvilket kan ske ved brug af livshistorier (2,8,9). Kendskabet til personens livshistorie kan øge medarbejdernes evne til at vise empati og respekt for borgerens identitet, hvilket vil styrke følelsen af at blive påskønnet og værdsæt. En øget indsigt i borgerens livshistorie forbedrer således relationen mellem borger og medarbejder samt medarbejdernes adfærd og holdning overfor borgeren (2,10,11). I projektet ”Min Livshistorie Mit liv - At tage vare på det levede liv med demens” fremgår det imidlertid, at medarbejdernes kendskab til borgerens livshistorie ikke altid er tilstrækkeligt ift. at kunne yde en personcentreret omsorg. Medarbejderne ved ikke altid hvordan de skal anvende deres viden i plejen for mennesker med demens, hvilket kunne resultere i at de fokuserede på opgaveløsning i deres omsorg (12, in review for publication). Et nyere kvalitativt studie, viser ydermere at sundhedsprofessionelles kendskab til personers livshistorie ikke altid kan sidestilles med en forbedret forståelse af mennesker med demens og en personcentreret omsorg (13).
På baggrund af projektet ”Min Livshistorie Mit liv - At tage vare på det levede liv med demens” er der identificeret et behov for at undersøge nærmere, hvordan implementering af livshistoriens betydning i den personcentreret omsorg foregår i praksis.
Formålet med projektet er således at foretage et narrativt systematisk review med fokus på at sammenfatte eksisterende evidensbaseret viden om livshistoriers betydning for personcentreret omsorg for mennesker med demens.
Referenceliste:
(1) Alzheimerforeningen (2019). Retrieved from: https://www.alzheimer.dk/temaer-om-demens/demens-mere-end-hukommelsesbesvaer/
(2) Kitwood, T. Dementia reconsidered: The person comes first. Buckingham: Open University Press; 1997.
(3) Dewing, J. Participatory research: A method for process consent with persons who have dementia. Dementia, 2007 6(1), pp. 11-25. doi:10.1177/1471301207075625.
(4) Hubbard, G., Downs, M., & Tester, S. Including the perspectives of older people in institutional care during the consent process. In H. Wilkinson (Ed.), The perspectives of people with dementia: Research methods and motivations, pp. 63-82. London: Jessica Kingsley Publishers; 2003.
(5) Berendonk, C. & Caine, V. Insights into care providers’ understandings of life story work with persons with dementia: Findings from a qualitative study. Research and Theory for Nursing Practice, 2017 31(3), pp. 1-22.
(6) Buron, B. Life history collages: Effects on nursing home staff caring for residents with dementia. Journal of Gerontological Nursing, 2010 36(12), pp. 38-48.
(7) Russel, C. & Timmons, S. Life story work and nursing home residents with dementia. Nursing Older People, 2009 21(4), pp. 28-32.
(8) Bailey, G. & Sanderson H. Personalisation and dementia. A guide for person-centred practice. London: Jessica Kingsley Publishers; 2013
(9) Brooker, D. Person-centred dementia care. Making services better. London: Jessica Kingsley Publishers; 2007.
(10) Gregersen, R. Forsker: Digitalisér demente borgers livshistorie, 2015: I Altinget. Retrieved from: https://www.altinget.dk/digital/artikel/forsker-digitaliser-demente-borgeres-livshistorie
(11) McKeown, J., Clarke, A. & Repper, J. Lifestory work in health and social care. Systematic litera-ture review. Journal of Advanced Nursing, 2006 55(22), pp. 237-247.
(12) Thoft, D.S, Møller, A.K. & Møller A.K.K. Evaluating a digital life story app in a nursing home context – A qualitative study. Journal of Clinical Nursing (in review for publication)
(13) Cooney, A. & O´Shea, E. The impact of life story workon person-centred care for people with dementia living in long-stay care settings. Dementia, 2019 18(7–8), pp. 2731–2746
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/08/20 → 30/06/21 |