Lyst til læring i forskellige organiseringer af udskolingen

Rundt i landets kommuner arbejder man med forskellige måder at organisere folkeskolens udskoling og en model i form af deciderede overbygningsskoler eller -afdelinger, hvor man udelukkende har de ældste klasser samlet, vinder udbredelse i disse år. Allerede i 2001 kom landsforeningen Skole og Forældre med et vejledningspapir om sådanne overbygningsskoler, hvori de ses som en mulig måde at afværge den skoletræthed, som ifølge papiret indtræder i 6.–7. klasse. Andre forandringer af folkeskolens udskoling end den fysiske samling af eleverne er også på den politiske dagsorden fx i den nye folkeskolereform, som vil ”give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer, og toninger af udskolingen” – også dette med henblik på at øge udskolingselevernes motivation. I praksis kobles overbygningsskole og ambitionen om øgede valgmuligheder ofte sammen, idet det typisk fremhæves, når overbygningsskoler oprettes, at de pga. stordriftsfordele giver flere muligheder i forhold til fx at gennemføre forskellige fag, niveauer og undervisningsformer. De elevrige overbygningsskoler organiserer sig imidlertid på forskellig vis i forhold til, hvordan eleverne deles op, og hvordan der arbejdes med forskellige elevgrupper. Mange udskolinger opdeler eleverne i klasser efter traditionelle holddannelseskriterier, hvor man tilstræber en spredning i forhold til fx kategorier som køn, tosprogede og fagligt niveau, men en organisering der breder sig i folkeskolen er linjedelt udskoling, hvor eleverne skal vælge mellem linjer som fx International, Naturfaglig, Kunst og design eller idræt. En tredje model er skiftende holddeling, hvor klassen som organiseringsprincip er forladt til fordel for en gentagende blanding af eleverne.

Ph.d.-projektet skal belyse, hvordan der arbejdes i forskelligt organiserede udskolinger med at forme og omforme lyster til læring hos eleverne, og min ambition er at se, om mit fokus på skolernes arbejde med elevernes affekter kan være frugtbart i forhold til at udvikle forståelsen af, hvordan social klasse og klasseulighed virker i skolen i dag – med nye styringsformer med mere valgfrihed og mere marked.

Projektet trækker på sociologisk teori om styring af uddannelsessystemer og om social reproduktion samt på forskellige retninger indenfor ”the affective turn”. Projekts empiri består af observationer med og uden videokamera på to forskelligt organiserede overbygningsskoler, et elevspørgeskema, interviews med skoleledere, elever og lærere samt diverse politiske dokumenter om overbygningsskoler.