Mad og måltider - udfordringer i familier med unge med kræft

Ph.d. projekt i samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus Universitets Hospital, Kræftens Bekæmpelse, samt VIA University College.

Som teenager og ung voksen (15-29 år) står man midt i en livsvigtigt udvikling: man udvikler sig både mentalt, gennemgår store fysiske forandringer og udvikler sit sociale liv. Det er også her løsrivelsen fra forældrene begynder og behovet for selvstændighed og autonomi fylder særligt meget. Hvert år bliver
500 unge ramt af kræft i Danmark. Når den unge bliver ramt af kræft sker der mange ændringer i deres liv. Normale teenage problemer kommer til at stå i
baggrunden og ofte må de, i et forsøg på at håndtere situation, flytte hjem igen. Selvom det opleves at forældrene er en stor støtte for dem, kan det alligevel forekomme svært at skulle være afhængig af sine forældre i det omfang, da det kan fratage dem følelsen af at være selvstændige. Familie støtten er dog
yderst vigtig under kræftforløbet. Mange af disse forandringer som den unge oplever, særligt de fysiske, understøttes af mad og måltiderne. Mad forstås som byggesten til kroppen og særligt protein og kalk er vigtigt i denne livsfase. Ydermere spiller jern en rolle i opbyggelsen af røde blodceller som under et
kræftforløb er særligt udsatte, grundet den stærke medicin. Kemoterapien er målrettet hurtigt-delene celler og skelner ikke mellem rask eller sygt væv. Da smagscellerne bliver fornyet hver 10. dag kan de derfor blive beskadiget under kemobehandlingen. Beskadiget smagsløg kan forstyrre signalmodtagelsen i hjernen og bidrage til en forvrænget smags oplevelse for patienten og deraf
følgende appetitløshed. Når den unge ikke har evnen/lysten til at spise, kan det i høj grad forsinke eller begrænse deres vækstpotentiale og det er derfor vigtigt at fokusere på mad og måltidsudfordringer hos unge med kræft for ikke at påvirke deres videre udvikling ind i voksenlivet. Derudover kan kemoterapien give andre ubehagelige bivirkninger, så som kvalme og opkastninger. Sammenlignet med andre aldersgrupper kan den unge være særligt modtagelig over for kvalmen og opkastninger til følge.
Måltidssituationen fremprovokerer stærke reaktioner og følelser herunder afvisning af maden som bliver serveret for dem. Den unges forældre/nærmeste pårørende spiller en central rolle i hele situation omkring måltider og når den unge afviser maden kan forældrene/nærmeste pårørende føle at de bliver afvist som omsorgsgivere. Dette kan skabe unødvendige gnidninger i relationen mellem den unge og forældre og ofte opleves det at de står alene med mad og
måltidsproblemer. Projektet vil derfor undersøge hvordan mad og måltider håndteres i hjemmet.
Samtidigt kan personalet på hospitalet have problemer med at gennemskue sammenhængen mellem smags-, lugteforstyrrelser, kvalme og opkast og hvordan dette påvirker madindtaget. De føler sig ikke klædt godt nok på til at møde den unge og forældre/nærmeste pårørende i disse problemstillinger og i stedet lægger de fokus på de bivirkninger som de kan hjælpe med at håndtere. Projektet vil derfor også undersøge personalets arbejde med mad og måltider.