Baggrund:
I den nye folkeskolereform tages der i nogen grad hensyn til folkesundheden, særligt er der fokus på bevægelse. Maden og måltidet fylder imidlertid meget lidt både i bekendtgørelsen og i praksis (Bekendtgørelse).
Projektet tager udgangspunkt i, at der er et stort potentiale i at sætte fokus på mad og måltider i skolen. Via en positiv og pædagogisk tilgange til mad, kan skolerne bidrage til at påvirke børns madkultur og almene dannelse (Madkulturen 2015, Osowski 2013). Det at sætte fokus på madkulturen og måltidet, både teoretisk og praktisk, er en tværfaglig ressource, der direkte kan støtte skolen i dens egentlige formål, nemlig læring og dannelse (Undervisningsministeriet 2004).
Formål:
Det kortsigtede formål (første etape) med projektet er, at undersøge, hvordan udvalgte skoler arbejder pædagogisk med mad og måltider. Via eksisterende litteratur, samt interviews og observationer på forskellige skoler, tilsigter projektet, at udvikle et best practice inspirationsmateriale. Materialet skal tjene som inspiration for andre skoler.
Det langsigtede formål (anden etape) med projektet er en ændring af mad- og måltidskulturen på skolerne. Dette skal finde sted ved, ved at implementere viden og dannelse inden for mad og måltider som en naturlig del af hverdagen i folkeskolen. Der ansøges om eksterne projektmidler til at videreudvikle denne langsigtede del af projektet.
Metode og teoretisk ramme:
Projektet tager afsæt i et litteraturstudie/review, der afdækker den eksisterende litteratur inden for området pædagogisk arbejde i fht mad og måltider i danske folkeskoler. Desuden gennemføres et kvalitativt studie, der baseres på observationer på skoler samt interviews med skoleledere, skolelærere og køkkenansvarlige. Det kvalitative studie tager afsæt i en teoretiske ramme for maddannelse, hvor maden forstås bredt (Benn 2014) og dannelse indebærer medbestemmelse, selvbestemmelse og solidaritet.
Resultater:
Analyse og resultater færdiggøres i 2016, hvorefter inspirationsmaterialet og artikler vil blive publiceret.