MAMAACT

Ph.d.-projekt under MAMAACT-projektet. Det overordnede formål med projektet var at reducere etniske forskelle i dødfødsler og nyfødtes sundhed gennem forbedret håndtering af graviditetskomplikationer. En kompleks intervention blev afprøvet i et cluster randomiseret forsøg på 19 ud af 20 danske fødeafdelinger. Ph.d. projektet havde til formål at udføre en kvalitativ implementeringsanalyse på 5 ud af 10 interventionssteder. Data bestod af observationer af jordemoderkonsultationer, fokusgruppeinterviews med jordemødre, samt individuelle dybdegående interviews med gravide med ikke-vestlig baggrund. Data blev analyseret vha. systematisk tekst kondensering og begreberne Cultural Health Capital, Candidacy og Situational adaptation.

Acceptabiliteten og anvendeligheden af interventionen var høj blandt jordemødre og gravide. Pjecen og appen viste potentiale til at få kvinderne til at kontakte den akutte fødselshjælp. På trods af jordemødrenes øgede refleksioner over omsorg for indvandrerkvinder, så det ikke ud til at øge deres brug af en behovsbaseret dialog i jordemoderkonsultationerne. Særligt magtforholdet mellem jordemødrene og ikke-vestlige indvandrerkvinder påvirkede deres gensidige interaktion.
Derudover kunne indvandrerkvinders reaktion på potentielle graviditetskomplikationer blive påvirket af deres hverdagsliv, herunder forpligtigelser i hjemmet, på arbejdet eller i skolen. Desuden kunne manglende mulighed for praktisk hjælp påvirke kvindernes mulighed for at navigere i akutte situationer. Disse vilkår forsinkede kvindernes henvendelse til fødeafdelingen.
Endelig påvirkede flere organisatoriske barrierer de tilsigtede mekanismer af MAMAACT-interventionen, herunder ufuldstændige svangrejournaler, manglende henvisning til specialistbehandling, utilstrækkelig tolkebistand og mangel på lokale tidsressourcer til at indlede en behovsbaseret dialog med kvinderne.