Projektdetaljer
Beskrivelse
Projektets baggrund: Under begreber som ’medborgerskab’, ’citizenship’ og ’Zivilgesellschaft’ diskuteres både nationalt og internationalt skolens nye udfordringer i spændingen mellem regionale, nationale og globale udfordringer.
Hvor skolen hidtil kunne orientere sig efter en national forankret værdiramme om demokratiet specielt og kulturlivet generelt, bliver denne orienteringsramme mere og mere udfordret af en stigende europæisering, globalisering og multikulturalisering. Disse udfordringer viser sig ikke kun i lyset af internationale bestræbelser på at fremme en sammenlignelig uddannelsespolitik (f.eks. Pisa), men også i lyset af nye etiske, politiske, religiøse, kulturelle og videns-teknologiske problemstillinger. Udfordringer af den karakter rejser også et forandringskrav til skolen og skolefagenes formål og mål. Det er især fag, der har en direkte værdimæssig formidlingsforpligtigelse i forhold til politik, etik og religion, der bliver udfordret i lyset af nye nationale og globale krav.
For det første konfronteres fagene med spørgsmålet om deres læreplaner, undervisnings – og arbejdsformer også indfanger de nye etiske, politiske og religiøse udfordringer, som en stigende globalisering og multikulturalisering stiller. For det andet rejses spørgsmålet, om hvilket overordnet dannelsesformål fagene og læreplanerne kan orientere sig efter i deres værdiformidling. Og for det tredje stiller de nye forandringskrav spørgsmålet om den uddannelsespolitiske mulighed for gennem læreplaner og deres undervisningsintention fortsat at kunne medvirke til den kommende generations lærings-, undervisnings- og dannelsesprocesser.
Hvad der her er blevet udpeget for skolens læreplaner gælder også for de nye læreplaner på børnehaveområdet. Også de tematiserer børnehavens mulighed for gennem opdragelse, leg og læring at fremme barnets forståelse for etiske, kulturelle og religiøse temaer.
Ud fra disse centrale problemstillinger, som rejses overfor læreplaner, bliver det væsentligt at finde løsninger og svar, der hverken tilsidesætter nationalt forankrede værdier eller ser bort fra internationale udfordringer, men prøver at udvikle lære- og læseplaner samt undervisningsformer, der rummer spændingen mellem nationale værdier og målsætninger og nye globale udfordringer. På den måde fastholdes et centralt uddannelsespolitisk princip om fortsat at sikre og muliggøre barnets lærings- og undervisningsproces.
Hvor skolen hidtil kunne orientere sig efter en national forankret værdiramme om demokratiet specielt og kulturlivet generelt, bliver denne orienteringsramme mere og mere udfordret af en stigende europæisering, globalisering og multikulturalisering. Disse udfordringer viser sig ikke kun i lyset af internationale bestræbelser på at fremme en sammenlignelig uddannelsespolitik (f.eks. Pisa), men også i lyset af nye etiske, politiske, religiøse, kulturelle og videns-teknologiske problemstillinger. Udfordringer af den karakter rejser også et forandringskrav til skolen og skolefagenes formål og mål. Det er især fag, der har en direkte værdimæssig formidlingsforpligtigelse i forhold til politik, etik og religion, der bliver udfordret i lyset af nye nationale og globale krav.
For det første konfronteres fagene med spørgsmålet om deres læreplaner, undervisnings – og arbejdsformer også indfanger de nye etiske, politiske og religiøse udfordringer, som en stigende globalisering og multikulturalisering stiller. For det andet rejses spørgsmålet, om hvilket overordnet dannelsesformål fagene og læreplanerne kan orientere sig efter i deres værdiformidling. Og for det tredje stiller de nye forandringskrav spørgsmålet om den uddannelsespolitiske mulighed for gennem læreplaner og deres undervisningsintention fortsat at kunne medvirke til den kommende generations lærings-, undervisnings- og dannelsesprocesser.
Hvad der her er blevet udpeget for skolens læreplaner gælder også for de nye læreplaner på børnehaveområdet. Også de tematiserer børnehavens mulighed for gennem opdragelse, leg og læring at fremme barnets forståelse for etiske, kulturelle og religiøse temaer.
Ud fra disse centrale problemstillinger, som rejses overfor læreplaner, bliver det væsentligt at finde løsninger og svar, der hverken tilsidesætter nationalt forankrede værdier eller ser bort fra internationale udfordringer, men prøver at udvikle lære- og læseplaner samt undervisningsformer, der rummer spændingen mellem nationale værdier og målsætninger og nye globale udfordringer. På den måde fastholdes et centralt uddannelsespolitisk princip om fortsat at sikre og muliggøre barnets lærings- og undervisningsproces.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/08/06 → 01/08/08 |
Samarbejdspartnere
- UC SYD (leder)
- Danmarks Pædagogiske Universitet (Projektpartner)