Metodeudvikling af sygeplejefaglig indsats til socialt udsatte patienter i behandlingsforløb på hospital

Projektet er rettet mod at forbedre indsatsen for hospitalsindlagte socialt udsatte patienter, hvor udsatheden er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem sociale og helbredsmæssige problemer på forskellige livsområder, f.eks. samspillet mellem psykiske problemer, misbrugsproblemer, et dårligt fysisk helbred, et svagt socialt netværk, arbejdsløshed og evt. hjemløshed (Benjaminsen et al., 2018). Mødet mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle er under indlæggelsen ofte præget af gensidig mistillid og negative forventninger. På den ene side oplever de sundhedsprofessionelle, at socialt udsatte kan være svære at tilbyde behandling, da de ikke nødvendigvis følger de anviste anbefalinger. På den anden side oplever de socialt udsatte, at de sundhedsprofessionelle ikke anerkender deres i forvejen svære situation. (Pedersen, 2007; Kappel, 2009; Van Boekel et al., 2013; Ahlmark et al., 2017; Diderichsen et al., 2011; Mackenback, 2012; Kelleher & Cotter, 2009; Rindom et al., 2017). Hospitalsindlæggelserne er derfor ofte forbundet med store frustrationer hos både patienter og sundhedsprofessionelle med afbrudte behandlingsforløb til følge (Ludvigsen og Brünés, 2013; Mik-Meyer, 2018; Benjaminsen et al., 2018; Pedersen, 2019). Projektet har som sin ambition at undersøge, hvilke sygeplejefaglige metoder der kan styrke den gensidige tillid, mindske konflikterne og bidrage til, at behandlingsforløb gennemføres uden afbrydelser.

Projektet er rettet mod at forbedre indsatsen for hospitalsindlagte socialt udsatte patienter, hvor udsatheden er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem sociale og helbredsmæssige problemer på forskellige livsområder, f.eks. samspillet mellem psykiske problemer, misbrugsproblemer, et dårligt fysisk helbred, et svagt socialt netværk, arbejdsløshed og evt. hjemløshed.

Med projektets resultater bliver det desuden muligt på sigt at:
• Reducere antallet af genindlæggelser.
• Tilvejebringe et beslutningsgrundlag for fremtidig organisering af indsatsen på hospitaler.
• Give fremtidens professionelle adgang til evidensbaseret viden om, hvilke metoder der er virksomme i relation til socialt udsatte patienter, hvorved ulighed i sundhed kan reduceres.
• Udvikle en didaktik der kan skabe et fundamentet for viden, kompetencer og færdigheder, der er nødvendige for, at fremtidens sundhedsprofessionelle kan varetage opgaven på en kvalificeret og effektiv måde.