Når udvikling er pædagogik… Et bidrag til perspektiver på pædagogisk udvikling på professionshøjskoler

FoU-projektet er baseret på undren og nysgerrighed på, hvad pædagogisk udvikling er og kan være. Nysgerrigheden hænger sammen med en faglig bekymring for uhensigtsmæssige spaltninger mellem udviklingsindsatser og uddannelsespraksis på professionshøjskoler og tager afsæt i den arbejdstese om, at udvikling på professionshøjskoler grundlæggende har med pædagogik at gøre. Projektet kan betegnes som idéudvikling, en forundersøgelse eller et forarbejde til et mere stringent forsknings- eller udviklingsprojekt.

Formål og mål
Formålet med FoU-projektet er at (gen-)opdage og (ny-)konstruere et pædagogisk perspektiv på udvikling på en professionshøjskole.
Det er målet med FoU-projektet,
1. At identificere og konstruere kendetegn eller pejlemærker for pædagogik som fagligt begreb.
2. At generere pædagogisk relevant viden om videns- og praksisudvikling på professions-højskoler på et historisk grundlag.
3. At diskutere aktuelle potentialer og perspektiver for pædagogisk udvikling på en profes-sionshøjskole.

Forskningsspørgsmål
FoU-projektets formål forfølges gennem studier og undersøgelser, der relateres snævert til de fremsatte målformuleringer:
1. Hvilke kendetegn eller pejlemærker kan – inden for den ramme, der er sat med FoU-projektets mål - lægges til grund for en aktuel og relevant pædagogisk teori?
2. Hvilke eksempler på udviklingsbegreber og -forståelser kan identificeres i professions-højskolernes fagtraditioner for pædagogisk udviklingsarbejde? Projektet tager afsæt i nedslag i traditioner for pædagogisk udviklingsarbejde i læreruddannelsen (m.fl.)?
3. Hvorvidt og hvordan kan ”pædagogik” (jf. spørgsmål 1) og ”udvikling” (jf. spørgsmål 2) sammenfattes i et begreb (en model?) for pædagogisk udvikling?
4. Hvilke potentialer og perspektiver er der for pædagogisk udvikling på en professions-højskole?

Projektets fremgangsmåde forfølger i hovedsagen de tre dele, der er skitseret i projektets måbeskrivelse og forskningsspørgsmål.
Undersøgelsen retter for det første opmærksomheden mod pædagogisk teori, som det er formuleret i det første forskningsspørgsmål: Hvilke kendetegn eller pejlemærker kan ligges til grund for en aktuel og relevant pædagogisk teori? Pædagogik kan anskues som et tillæg til en række faglige kategorier og discipliner, som pædagogikken i almindelig inspireres af og låner fra – fx filosofi, psykologi og sociologi. Undersøgelsen tilstræber imidlertid at indkredse pædagogik som selvstændig og særlig faglig kategori og disciplin og kan som sådan opfattes som et ydmygt og gryende grundstudie i pædagogik. Uagtet pædagogikkens mange ansigter og referencer til forskellige traditioner og ideologier, er det målet med undersøgelsen at udvikle bud på faglige kendetegn og pejlemærker, der kan fungere som en form for grundlæggende betegnere. Det er er simpelt grundstudie, der primært er baseret på tekster af Durkheim (Durkheim, 2014) og Biesta og Säfström (B,iesta & Säfström, 2021), og sekundært næres af en række andre værker om pædagogik. Bestræbelsen er, at fremkomme med nogle få centrale pointer, der efterfølgende kan efterprøves som begreb for pædagogisk udvikling. Denne del af undersøgelsen er i tilrettet form publiceret som artikel (Madsen, 2022).
Undersøgelsen af professionsuddannelsernes tradition for pædagogisk udvikling er inspireret af en genealogisk metode med reference til Michel Foucaults vidensarkæologiske tænkning (Foucault, 1999). Inspirationen fra den genealogiske metode handler i undersøgelsen om dialog med og mellem forskellige teksttyper. Dag Heede fremhæver tre forskellige teksttyper (Heede, 1997, s. 47f.): a) Tekster, der formulerer folkeviden - dvs. en klart subjektiv, spontan og ulærd vidensform, som bygger på praktisk, konkret omgang med genstandsfeltet; det er de berørtes egen tale. b) Tekster, der formulerer sprænglærd viden, som er produceret for straks at blive sat på hylden. c) Tekster, der formulerer undertrykt viden og vidner om kampe og magtvirkninger. Delundersøgelsen er afgrænset til tekster af typen b) i form af historiske tekster om pædagogisk udviklingsarbejde, der er forfattet og publiceret af aktører inden for (eller tæt på) feltet (dvs. primært læreruddannelsen, men også fx pædagoguddannelsen). Teksterne er udvalgt på grundlag af simple søgekriterier.
Tekster af typen a) fx i form af interviews med studerende, undervisere eller ledere i udvalgte uddannelser, såvel som tekster af typen c) eksempelvis juriske tekster fra uddannelsernes historie, har været uden for rækkevidden af mulighederne i dette projekt, om end det utvivlsomt kan berige undersøgelsen yderligere.

FoU-projektet opsamles ved et bud på en refleksionsmodel for pædagogisk udvikling på professionshøjskoler.