Neuropædagogik og inklusionsdifferentiering: ph.d. projekt

RESUME

Den 24. april 2012 blev en ny lov om inklusion i den danske folkeskole vedtaget.

Ifølge Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling handler inklusion om elevens oplevelse af at være en værdifuld deltager i sociale og faglige fællesskaber. Loven betyder, at lærere og pædagoger i dag har til opgave at sikre inklusion i den danske folkeskole (Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2012).

Målet med inklusionsloven er, at så mange elever som muligt skal inkluderes i den almene skole. Efterhånden som inklusionen griber om sig, og specialtilbuddene nedlægges, bliver specialpædagogiske opgaver til almenpædagogiske opgaver i folkeskolen. Dertil kommer, at overførslen af viden fra special- til almenområdet ikke er sket i den udstrækning, man havde forestillet sig og ønsket sig (EVA 2013).

Nogle lærere betegner inklusionsarbejdet som stressfyldt og som ”en umulig opgave”. Lærerne siger, at de gør med deres elever, som de gør, fordi de er de personer, de er. De mangler specialpædagogisk viden samt metoder og værktøjer til, hvordan de skal arbejde med inklusion, fordi opgaven kan synes enten indlysende eller ukonkret (ibid.).

Derfor er der i løbet af de senere år iværksat forskellige tiltag med det formål at fremme kompetenceudviklingen blandt lærerne i den danske folkeskole, og bl.a. har LP-modellen, som er en pædagogisk analysemodel, vundet indpas. LP-modellen anlægger et sociokulturelt perspektiv på inklusion (LP-modellen.dk 2015).

Men lærerne efterspørger fortsat specialpædagogisk viden i forbindelse med inklusionsarbejdet (Stanek 2015).

Denne afhandling bygger på en antagelse om, at man ved at udvikle og operationalisere det neuropædagogiske genstandsfelt kan give lærerne nogle nye optikker i forhold til at analysere og vurdere inklusions- og eksklusionsmekanismer.

Neuropædagogikken er baseret på tredje generation af kognitionsforskningen. Et nyere eksempel på, hvorledes denne tværvidenskabelige kognitionsforskning kan bidrage med specialpædagogisk viden, ses i samarbejdet mellem J. Hattie og G. Yates, hvor en uddannelsesforsker har allieret sig med en kognitionsforsker for at arbejde videre med de oprindelige data og resultater fra Hatties metaanalyser. De to forskere viser på baggrund af evidensbaseret forskning, hvordan den nyeste kognitive neurovidenskab kan skabe en komplementær ramme i forhold til at beskrive en videnskab om læring på baggrund af empirisk forskning (Hattie og Yates 2014).

Med dette som udgangspunkt søger denne afhandling at besvare følgende problemformulering:

Hvordan kan lærere i den danske folkeskole styrke inklusionsindsatsen, hvis de anlægger et neuropædagogisk perspektiv og bruger neuropædagogiske begreber som et supplement til deres eksisterende praksis?

Afhandlingens kernebegreber er inklusion, kognition og neuropædagogik. Der anlægges en kognitiv vinkel på inklusionsarbejdet i folkeskolen med udgangspunkt i det udvidede kognitionsbegreb.
I projektet arbejdes der hen imod en besvarelse af to forskningsspørgsmål:

1. På hvilken måde kan udvikling og operationalisering af det neuropædagogiske genstandsfelt give nye indsigter i forhold til at analysere og vurdere inklusions- og eksklusionsmekanismer?

2. Hvordan kan disse indsigter iagttages i læreres italesættelse af praksis og observeres i praksis med henblik på styrkelse af inklusionsindsatsen?

Undersøgelserne foregår i fire 3.-klasser (to fokusklasser og to kontrolklasser) med i alt 100 elever, 9 lærere og 1 pædagog. Arbejdet består af klasserumsobservationer, elevinterviews, lærerinterviews og faglige tests i dansk og matematik. Fem af lærerne samt pædagogen deltager i efteruddannelse med henblik på at tilegne sig nye neuropædagogiske indsigter.

Projektet udvikler og operationaliserer det neuropædagogiske genstandsfelt med udgangspunkt i embodiment, en enaktiv tilgang til kognition og dens dynamiske systemforståelse. Denne udvikling rammesættes af hjerne, krop og omverden-komplekset.

I forbindelse med, at lærerne tilegner sig nye neuropædagogisk indsigter, øges deres kritiske refleksion over egen praksis, og de udvikler et vokabularium for italesættelse af inklusionsmekanismer. Dette ses bl.a. ved, at lærerne retter opmærksomheden mod den enkelte elev og dennes inklusionskompetencer. I dette spændingsfelt mellem omverden og individ sættes der fokus på omverdenen og den enkelte elevs inklusions- og eksklusionskompetencer. Det er ud af dette kompleks, begrebet ”inklusionsdifferentiering” udvikles. At arbejde differentieret med inklusion medfører, at der gøres indsatser både i omgivelserne og i forhold til den enkelte elev.

Det betyder, at Qvortrups inklusionsmatrix (2012) udvikles med en kognitiv kompetencedimension og et organisatorisk fællesskab med henblik på at indfange og operationalisere de nye aspekter af inklusionsarbejdet. Endvidere udvikles der en tegnanalysemodel med henblik på at kvalificere det neuropædagogiske arbejde med inklusion.

Denne afhandling har en klassisk opbygning med en teori-del (kapitel 2 og 3), en metode-del (kapitel 4, 5 og 6) og en analyse-del (kapitel 7, 8 og 9). I formidlingen af forskningsresultaterne er der kun i begrænset omfang fokus på forsknings- og refleksionsprocessen. I stedet søges problemformulering og forskningsspørgsmål besvaret.

Da neuropædagogik er et forholdsvist nyt område, inden for hvilket der hersker uenighed blandt forskerne, har jeg valgt at beskrive og definere dette genstandsfelts teoretiske fundering i denne afhandling, ligesom jeg har valgt at bruge dele af analysen på at udvikle og operationalisere feltet. Herfor begrundes de to forskningsspørgsmål.

Kapitel 1 indledes med en indramning af det felt og de problemstillinger, jeg vil belyse i afhandlingen. Der redegøres for dilemmaer mellem forskere på den ene side og praksis på den anden side. Det er her i dette gab, min problemformulering og forskningsspørgsmål befinder sig. Endvidere dokumenterer jeg i kapitlet den begrænsede forskningsmæssige bevågenhed, som finder sted nationalt i arbejdet med koblingen mellem inklusion og neuropædagogik.

I kapitel 2 udvikles det neuropædagogiske genstandsfelt. Udgangspunktet for dette kapitel er videnskabsteoretiske perspektiver på tværvidenskabelig forskning. Herefter følger en gennemgang af kognitionsforskningens tre generationer, hvilket begrundes i, at denne forskning danner dele af grundlaget for neuropædagogikken. Det neuropædagogiske genstandsfelt defineres på baggrund af kognitiv, affektiv og social neurovidenskabelig forskning, kropsfænomenologien og dynamisk systemteori. Det er i dette spændingsfelt, brobygningen mellem neurovidenskab og pædagogik sker. Dernæst ses der på, hvordan der arbejdes med neuropædagogik nationalt og internationalt. Slutteligt formuleres der et neuropædagogisk læringssyn. Kapitel 2 er udarbejdet for at kunne besvare afhandlingens problemformulering og forskningsspørgsmål.

I kapitel 3 præsenteres der forskellige syn og definitioner på inklusion. Der indledes med en præsentation af Salamanca-erklæringen, Manchester-definitionen og Dansk Clearing House for Uddannelsesforsknings definition, og der afsluttes med Qvortrups inklusionsmatrix. Matrix-definitionen bruges som det inklusionsteoretiske grundlag i afhandlingen. Herefter følger en analytisk sammenstilling af rapporter fra Dansk Clearing House, Danmarks Evalueringsinstitut og Inklusionspanelet med henblik på at belyse tematiseringer i forhold til inklusionsudfordringer.

Afhandlingens metodedel indledes i kapitel 4 med metodologiske overvejelser. Rammesætningen for dette projekt er Design-Based Research. De kvalitative metoder, der er anvendt, er en kombination af videooptagelse af klasserumsobservationer, elevinterviews, lærerinterviews og tegnanalyser. Der inddrages kvantitative metoder i forbindelse med fagtests i dansk og matematik, hvor de involverede elever testes i dansk og matematik i starten og slutningen af skoleåret.

Kapitel 5 omhandler de interventioner, der er foretaget i forbindelse med projektet. Projektet indledes med fyraftensmøder og kontrakt-underskrivning med forældre, lærere, ledelse og skoleforvaltning. Herefter udvælges informanter blandt eleverne, og der foretages klasserumsobservationer og gennemføres elevinterviews. Dernæst deltager fokuslærerne i efteruddannelse i neuropædagogik. Slutteligt gennemføres interviews med alle de involverede lærere fra fokus- og kontrolklasserne. Alle eleverne testes i dansk og matematik i starten og slutningen af skoleåret 2013-2014.

I kapitel 6 redegøres der for, hvilken analysestrategi der er valgt på baggrund af de forskellige interventionstiltag.

Afhandlingens analysedel er opbygget, således at der er progression i analysen, og den omfatter kapitlerne 7, 8 og 9. Kapitel 7 og 8 er udarbejdet med henblik på at udvikle og operationalisere det neuropædagogisk genstandsfelt med det primære sigte at besvare afhandlingens første forskningsspørgsmål. Kapitel 9 er baseret på fokuslærernes refleksion over egen praksis, efter de har tilegnet sig neuropædagogisk viden, med henblik på besvarelse af afhandlingens første og andet forskningsspørgsmål. Fokuslærerne italesætter og anlægger neuropædagogiske perspektiver på deres praksis på baggrund af neuropædagogisk viden og anvender neuropædagogiske begreber. Alle kapitler i analysedelen er udarbejdet på baggrund af den teori og forskning, der er præsenteret i teoridelens kapitel 2 og 3, og suppleres med nye referencer.

I kapitel 7 er der lærer- og elevperspektiver på inklusion og eksklusion. I kapitlet er der en sammenstilling mellem elevernes og lærernes forskellige opfattelser og fortolkninger af det, der sker. Dette for at operationalisere det neuropædagogiske genstandsfelt med henblik på at finde ud af, hvilken indflydelse videnstilegnelsen har på positionsskifte og refleksion over praksis. Her inddrages endvidere inklusionsmatrix som et analytisk værktøj.

Kapitel 8 ser på krop, inklusion og neuropædagogik. Dette for at udvikle og operationalisere et af kernebegreberne i det neuropædagogiske genstandsfelt: ”embodiment”. Der indledes med en analyse af, hvordan forskellige tiltag i frikvartererne kan tolkes fra henholdsvis lærer- og elevperspektiv. Herefter inddrages elevinterviewene med henblik på en neuropædagogisk analyse af en inkluderende praksis.

Kapitel 9 er baseret på lærernes neuropædagogiske refleksioner over egen praksis. Der ses på, hvilke muligheder og begrænsninger videnstilegnelse af neuropædagogik har, og hvorledes lærerne omsætter denne viden til praksis.

Kapitel 10 indeholder konklusion. Der indledes med besvarelse af afhandlingens to forskningsspørgsmål, hvorefter jeg vil forsøge at konkludere på afhandlingens problemformulering. Resultaterne diskuteres med henblik på at bidrage med ny viden, herunder forslag til udvikling af nye og eksisterende modeller. Kapitel 10 – og afhandlingen – afrundes med afsluttende refleksioner.