Noget andet i stedet. ’Stedbaseret læsning’ som litteraturpædagogisk metode i grundskolen.

Stedbaseret læsning (Eggersen 2016) er en ny litteraturpædagogisk metode rettet mod de ældste elever i grundskolen med teoretisk afsæt i hhv. stedsfilosofisk litteraturvidenskab og udeskoledidaktik. Metoden er tidligere udviklet af Eggersen (2016) på baggrund af deduktive feltstudier i grundskolen. At undervise med stedbaseret læsning som metode vil i praksis sige, at dansklæreren forlægger dele af sin litteraturundervisning til steder og kulturelle knudepunkter i skolens nærområde for der med en dobbeltrettet opmærksomhed på tekst-sted at læse litteratur stedbaseret og forstå steder tekstbaseret.
Stedbaseret læsning er udtryk for en intention om at bevidstgøre elever om litteraturens og menneskets kulturelle bundethed til steder og om at vise dem, hvordan opmærksomheden på stedet kan være en ’anden’ vej til litteraturforståelse. Projektet bygger med andre ord på en hypotese om, at elever med stedbaseret læsning kan opdage, at de ”andre og andet end sig selv, andre tænkemåder, bevidsthedsformer og fantasier, betinget af andre livsvilkår og samfundsformer” (UVM Vejledning til faget Dansk 2013), som de møder i litteraturen, faktisk har fundet sted ikke kun i en fjern og abstrakt omverden, men også lige der, hvor de selv lever og bor. En sådan viden om litteraturen, verden og dens steder bindes i projektet op på begreberne omverdenømfintlighed (Greve 2000:240) og glokalkendskab (jf Massey 1994).
Datafremstilling skal foretages i en 8. klasse i skoleåret 2019-2020

Af sted med jer! Litteraturlæsning for skolens ældste elever

Stedbaseret læsning er en ny litteraturpædagogisk metode til grundskolen, der går ud på, at dansklæreren i stedet for at arbejde med litteratur inde i klasserummet ud fra skemaer og modeller tager eleverne ud af klasseværelset, ud i natur, byrum og samfundsliv for at sætte læseteksterne i forbindelse med den verden, de udspringer fra og handler om. Det kan foregå på steder, hvor teksterne er blevet skrevet, inspireret, læst, diskuteret; hvor de foregår, kunne foregå eller absolut ikke kunne foregå: kirkegårde, voldsteder, parkeringspladser, rådhuse, galgebakker, gravhøje, osv.

Stedbaseret læsning kan også kaldes for en udeskoledidaktisk metode. Udeskole er en undervisningsform, der gør brug af verden uden for skolen. Man ved fra undersøgelser i Danmark og udlandet, at udeskole kan fremme børns motivation, læring, bevægelse, trivsel og relationer; at elever er glade for udeskole, og at de efterspørger mere af det.
Udeskole bruges mest i indskolingen og på mellemtrinnet. Der er imidlertid grund til at antage, at også de ældste elever kunne have glæde af i større grad at blive undervist i ”den omgivende verden”. Dansklærere i de ældste klasser kan dog ikke altid se idéen med at bevæge sig uden for klasseværelset, for de mangler metoder til at gøre det på en meningsfuld måde.
Jeg vil med mit projekt gerne bidrage til at gøre elever til bedre og gladere litteraturlæsere derude - også når de kommer ind igen.