Ny og innovativ udprøvning af "Innovationsundervisningen" på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Formålet med projektet er at skabe en eksamensform, der er tilpasset undervisningsforløbet i innovation på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Vi vil udvikle en eksamensform, der lever op til princippet om alignment, hvilket bygger på en forestillingen om, at der er overensstemmelse mellem undervisningens indhold og den metode, der anvendes til at eksaminere de studerende. Uddannelseselementerne på videregående uddannelser synes til stadighed at bygge på en plejer-tanke om, at undervisningen skal finde sted som forelæsninger, der afsluttes med en mundtlig/skriftlig eksamen. Denne eksamen består ofte i en successiv overhøring ved fagets lærere og kræver udenadslære, en meget god hukommelse og et stort fagligt overblik. I en sådan uddannelsestilrettelæggelse er der ikke en institutionaliseret form for proces eller progression, og det er op til den studerende at blive klar til at levere det der implicit eller eksplicit forventes (Andersen & Toftegård 2016). Vi er generelt for dårlige til at tænke på, hvordan vi kan skabe en rød tråd mellem undervisningsform, fagets indhold og eksamensformen, og den gængse eksamensform er stadig fremherskende på videregående uddannelser - også her på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Dette er i særdeleshed en udfordring, når vi netop er en professionsuddannelse, der primært uddanner til en praksis kendetegnet ved handlekraft og innovation. Derfor er der et behov for at udvikle nye eksamensformer, hvor der er en tydeligere kobling mellem teori og praksis, og netop dette vil være centralt for nærværende projekt.
    Studieelementet ’innovation’ er placeret på 6. semester, og det er kendetegnet ved denne velkendte eksamensform, som anvendes ved afslutningen på faget ”Innovation og samfundssikkerhed” - vel at mærke til en eksamen hvor innovation-delen kun udgør 4 ETCS. De 4 ECTS udprøves sammen med to andre fag, ved en eksamen, hvor der samlet udprøves 26 ECTS på 30 min inkl. votering. Derfor ønskes der en større bevågenhed på innovationsdelen- og mere specifik eksamensform til at tilgodese fagets unikke kompetencer og de studerendes mulighed for at bevise færdigheder inden for innovationsfaget. Udover udprøvningen i innovation, så udprøves den studerende i ”praktik (16 ECTS)” og ”strategisk forebyggelse (6 ETCS)”, så eksamen er meget krævende for den studerende, og dens omfang en stor udfordring for eksaminator og censor. ”Riskoledelse og fortsat drift (4 ETCS)” er også en del af dette semester, men det udprøves allerede med en alternativ eksamensform, der består af et skriftligt produkt, der fremlægges for praksis med en bestået/ikke-bestået evaluering. Denne form er valgt, da det er vurderet at den passer til ”risikoledelse og fortsat drift”, men det er ikke en form der vurderes til at passe til udprøvning i ”Innovation og samfundssikkerhed”, så derfor er hovedformålet med dette projekt at udvikle en udprøvning der er skræddersyet til dette formål.
    Projektet vil indledningsvis tage udgangspunkt i forståelsen af alignment, hvor målet er at skabe overensstemmelse mellem undervisningsform, læringsmål og eksamen, og hvor overensstemmelsen er styret af en målbeskrivelse. John Biggs’ (2003) principper om constructive alignment understreger betydningen af eksplicitte mål i undervisning og studieplaner, og lægger vægt på en klar sammenhæng (alignment) mellem undervisning og eksamen. Denne sammenhæng underbygges af et didaktiske hensyn, hvor pointen er, at den studerende selv er aktiv inden for de klart opstillede rammer i relation til på forhånd kendte krav. Disse eksplicitte mål er desuden med til at bidrage til at opfylde en uddannelses kompetenceprofil, samt inddrage betragtninger om sammenhængen mellem et enkelt fag og det arbejdsmarkedet de studerende skal være en del af kort tid efter dette forløb. På Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens studieelement ’innovation’ er det primære formål, at de studerende skal opbygge deres entreprenørelle kompetencer, så de fx er i stand til at
    3
    afholde innovative workshops og lede innovative processer. Disse kompetencer adresseres dog ikke i den nuværende eksamensform. Vi ønsker derimod en eksamensform på innovationsforløbet, der skal have en validitet, som henviser til, i hvilken grad den måler på det, man ønsker at måle eller vurdere, såvel i bredden i forhold til et pensum (content validity) som i forhold til læringsmål eller dybden (construct validity) (Rasmussen 2015:33). I forhold til at undervise og udprøve til praksis, så er det en nødvendighed at uddannelsesinstitutioner kan argumentere for deres uddannelsers berettigelse i forhold til arbejdsmarkedet (Andersen & Toftegård 2016). Derfor er det vigtigt for en uddannelse som vores at skabe og vise denne sammenhæng, da det understreger uddannelsens eksistensberettigelse. Imidlertid er der her et tidsmæssigt problem. Arbejdsmarkedet er dynamisk, og processer hvor uddannelser skabes, bygges op, udvikler sig og forandres, er træge (Andersen & Toftegård 2016), og det er derfor, vi konstant har brug for at forfine undervisningen og eksamensformerne.
    For det enkelte fag betyder alignment, ifølge Andersen & Toftegård 2016, at:
    1. Undervisningen tilrettelægges, så den lægger op til at de studerende efter undervisningens afslutning kan præstere i forhold til den formulerede målbeskrivelse.
    2. Eksamen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan vurdere om de studerende opfylder de opstillede mål, og at form og indhold samtidig ligger inden for undervisningens rammer.
    Alignmentprincippet bliver på nogle punkter kritiseret. Det er overordnet ”et godt princip som kan bidrage til kvalitet og klarhed i mange uddannelser. Det modsatte – at der ikke skulle være overensstemmelse mellem mål, eksamen og undervisning – ville selvsagt være problematisk.” (Andersen & Toftegård 2016:26). Men ”alligevel kritiseres alignment for at være i strid med det klassiske humboldtske princip hvor undervisningen udvikles i et dynamisk didaktisk samspil mellem studerende, underviser og indhold i faget. Alignmentprincippet ses her som snærende fordi målbeskrivelse og på forhånd angivne eksamensbestemmelser og eksamenskrav låser undervisningsforløbet fast.” (Andersen & Toftegård 2016:26). Dermed kan princippet skabe en lukkethed og afsluttethed i kravene som i kombination med en målorienteret karakterskala kan gøre det uinteressant at være studerende, fordi man næsten maskinelt ved at følge undervisningen, bringes frem til eksamen (som i øvrigt ligner undervisningen) – såkaldt “teaching to the test”. Derved bliver eksamen unødigt forudsigelig, når man ikke formår at beskrive det selvstændige/individuelt eller kollektivt ekstra tilførte, som noget der lægges vægt på, og hermed forandrer videreuddannelsessystemet karakter til at blive skole (Andersen & Toftegård 2016).
    Så dette projektet har to mål:
    1. at få en bedre alignment mellem læringsmål og eksamen og
    2. at motivere de studerende til at faktisk arbejde med faget, da eksamen afspejler de kompetencer som faget tilbyder og som praksis forventer og efterspørger. For det forholder sig sådan, at alignment imellem mål og udprøvning er medvirkende til at motivere (og disciplinere) de studerende (Rasmussen et al. 2015:33).
    Vi vil forsøge at undgå Teaching to the test under udviklingen af denne nye eksamensform, og vi vil se om det er muligt at udvikle en eksamensform, der sigter mod at teste, hvor god en studerende er til at konkret bruge de lærte arbejdsformer i noget så kompleks som innovation? Udviklingen af undervisningen i innovation på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, der er blevet optimeret indgående det seneste år bl.a. med midler fra Fonden for Entreprenørskab, tog udgangspunkt i at skabe sammenhæng imellem undervisningen og den måde faget skal bruges efter endt uddannelse, altså på arbejdsmarkedet. Men derimellem kommer en eksamen, der hovedsageligt tester i det lærte, hvilket for nuværende ikke har en optimal
    4
    prøveform til netop dette fag. Undervisningen i innovation er udviklet til at etablere en styrket meningshorisont for de studerende før slutningen af deres uddannelse til Katastrofe- og Risikomanager. Det er en meningshorisont der er forankret i, at den studerende aktivt skal kunne facilitere en innovativ proces i samarbejde med praksisfeltet, hvor de inddrager borger- og brugerdrevet innovation. Dette er relevant, idet uddannelsen repræsenterer en forholdsvis ny professionsidentitet, der endnu ikke er solidt fagligt forankret ude i praksis endnu. Derfor er det særligt vigtigt, at vores dimitterer har en kreativ divergent tænkning, men også at de er bevidste om deres innovative kompetencer og tror på, at de kan bidrage til innovation og entreprenørielle tiltag, og som endda er så solide, at de kan ansættes for netop dette. Det forventes, at de studerende får øget deres kompetencer gennem et bedre sammenhængende forløb, der baseres på egne aktive handlinger og dermed skaber grobund for egne erfaringerne med et værdiskabende forløb.
    De væsentligste effekter af projektet vil være at studerende, undervisere og praksisfeltet kan se en eksamensform, der passer til undervisningen, og til det arbejdsmarked, hvor de opøvede kvalifikationer skal anvendes (Arbejdspakke 4). De studerende, samt eksaminator og censor, vil få en langt bedre oplevelse af udprøvningen, da den er langt mere målrettet formålet. Praksisfeltet vil over tid se, at vores dimittender er bedre til at arbejde med innovation og til facilitering af en innovativ proces. Derudover er det er effekt af projektet, at der bliver dannet et overblik over de eksamensformer, der anvendes i evaluering og udprøvning i innovation på videregående uddannelser i Danmark og internationalt (Arbejdspakke 1). En effekt er også en øget samarbejde mellem innovationsundervisere på tværs af uddannelser på Københavns Professionshøjskole via workshopene (Arbejdspakke 2), samt inddragelse af studerende i udviklingen af en eksamensform (Arbejdspakke 3), hvilket ikke er en praksis der anvendes særligt ofte – måske endda meget sjældent. Denne sidste del har også den effekt, at det er motivationsskabende for de studerende, da de bliver involveret i nogle beslutninger, de ofte er ekskluderet fra. Sidst vil formidlingen og videndelingen (Arbejdspakke 5) forhåbentligt have en positiv effekt i forhold til alignment på andre fag og uddannelser på Københavns Professionshøjskole.
    Litteratur:
    - Andersen, Hanne L. og Tofteskov, Jens (2016). Eksamen og Eksamensformer – Betydning og dannelse (2. udgave). Samfunds litteratur
    - Biggs, John (2003): Aligning Teaching and Assessment to Curriculum Objectives, (Imaginative Curriculum Project, LTSN Generic Centre)
    - Rasmussen, Anders, Moberg, Kåre og Revsbech, Christine (2015). Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse - Perspektiver
    AkronymNyInnoEx
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/08/1930/06/20

    Emneord

    • innovativ undervisning
    • eksamensformer
    • alignment

    Publikation

    • 1 Tidsskriftsartikel

    Innovativt tjek af evnen til innovation

    Kongsager, R., Baron, N. & Bojsen, A. K. M., 15 maj 2020, I : Magisterbladet. 2020, 4, s. 56 1 s.

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftsartikelFormidling

    Åben adgang