Ph.d. projekt om dialog i diætbehandling

Ph.d. projektets formål er at undersøge, hvordan en personcentreret tilgang og dialogbaseret kommunikation kan understøtte den kliniske diætist i diætbehandling til småtspisende kræftpatienter og bidrage til at styrke patienternes handlekompetence og oplevede udbytte af indsatsen.
Projektet centrerer sig empirisk om diætbehandling til kræftramte på et dansk Universitetshospital og struktureres som et kvalitativt aktionsforskningsprojekt inden for rammerne af en hermeneutisk tænkning. Igennem en række planlagte aktioner, vil projektet sammen med praksis udforske, eksperimentere med og analysere, hvordan personcentreret og dialogbaseret kommunikation kan udvikle og styrke det diætetiske tilbud.
Det centrale hovedspørgsmål, ph.d. projektet stiller er:
Hvordan kan man gennem dialogbaseret kommunikation og patientinddragelse udvikle diætistens vejledningskompetencer og -praksis og derigennem forbedre patientens handlekompetence og udbytte af behandlingsforløbet?
Projektet udspringer af en antagelse om, at en personcentreret tilgang og dialogbaseret kommunikation kan udvikle den kliniske diætists vejledningskompetencer og og skabe læring i praksis. Dels ved at tilbyde diætisten muligheden for at udforske og eksperimentere med nogle konkrete forholdemåder i den kommunikative praksis i diætbehandlingen, dels ved at give diætisten indblik i og erfaring med, hvordan forståelse for patientens perspektiv og en fælles undersøgelse af muligheder og udfordringer, kan bidrage konstruktivt til vejledningen og øge sandsynligheden for, at patienten forstår, tager ejerskab for og efterfølgende handler på det, der aftales.
Det hænger sammen med en antagelse om, at det er muligt at styrke (kræft)patienters handlekompetence og oplevede udbytte af den diætetiske vejledning gennem øget patientinddragelse og dialogbaseret kommunikation. Ved at inddrage patienten i planlægnings- og beslutningsprocesser og møde patienten med afsæt i dialogiske principper, antages det, at patienten vil opleve sig forstået og respekteret. Det antages at have betydning for patientens motivation og oplevelse af vigtighed og meningsfuldhed i forhold til det, der aftales, og det anses at øge patientens ejerskabskabsfornemmelse og dermed styrke patientens handlekompetence og forandringspotentiale.