Ph.d.-projekt: Tid til læring? En etnografisk undersøgelse af betydningen af tid i folkeskolen

Ph.d.-projektet er en igangværende undersøgelse af tid i folkeskolen. De fleste aktører i- og rundt om skolen har en fornemmelse af at tid er et fundamentalt vilkår for, hvad der er muligt og umuligt i skolehverdagen. Tid er en faktor, men hvordan? Det er i uddannelsesforskningen underbelyst hvordan det egentligt har betydning - eller rettere, hvordan tid sætter sig igennem på flere forskellige og sammenvævede måder. Projektet baserer sig empirisk på et etnografisk funderet feltarbejde på to folkeskoler i en 1., 6. og 9. klasse, og baserer sig teoretisk på sociologiske, kulturanalytiske og historiske perspektiver på især tid, institutioner og socialisering. Helt centralt i projektet står pointen om at tidsopfattelser ikke er naturgivne størrelser, men socialt skabte og noget børn forventes at tilegne sig gennem deres opvækst og opdragelse i samfundets institutioner. Det foregår dog på ret implicitte måder, der ikke desto mindre har betydning for elevernes skolegang.

Jeg undersøger hvad det er for en tidssocialisering som skolen varetager, og hvordan den produceres. At kende tiden, udholde tiden, mestre tiden, være på forkant med tiden og forvalte tiden optimalt mm. er nogle af de tillærte egenskaber som ikke er en del af skolens officielle curriculum, men ikke desto mindre optager en væsentlig del af det daglige arbejde som lærere og pædagoger varetager i skolen. Skolens organisatoriske udformning og indretning med et væld af tidslige strukturer til at skabe orden og rutiner - såsom klassetrinsinddelinger, standardiseret progression, curriculum, arkitektur, kalender, skematidsinddelinger, klokketid, ringeklokker og ugeplaner - danner rammen for kontinuerlige små kampe mellem lærere og elever, som prøver at få- og opretholde kontrol over tiden. Gennem en række forskellige teknikker forsøger lærere og elever hver især at skabe kontrol over de urolige kroppe og skabe synkronisitet og tilpasning til de tidslige strukturer. Frikvartererne fremstår som stilladset for skoledagen - det tidsrum som alt andet peger hen i mod, eller væk fra. Tid viser sig som en kostbar og formbar møntfod, der bliver tilbageholdt, distribueret, fantaseret om og manipuleret med.

Det er ikke alle elever, der udviser den synkronisering og tidsmestring der vinder anerkendelse og gode kort på hånden. Og har man ikke internaliseret de rette indstillinger til tid, udløser det mere negativ opmærksomhed og irettesættelser, og det vurderes som mangel på sociale kompetencer, modenhed, selvstændighed og engagement i skolen. Dette synes også at have en kønnet slagside. I elevernes første år i skolen er der sat stort ind på at de skal lære behovsudskydelse, ventetid og punktlighed i forhold til at kunne indgå i et fællesskab, og i udskolingen bliver dette opdragelsesarbejde suppleret med en mere abstrakt overbygning af tidsmestring, der går ud på at man kan planlægge og prioritere sin fremtid for at optimere sin nutid. Det er kulturelt specifikke indstillinger til tid der ringer genklang i forhold til elevernes videre færd i uddannelse, arbejde, sundhed og økonomi. Et argument i afhandlingen er således at de praktiske og funktionelle aspekter af tid, som bidrager til at skolens hverdagsliv kan hænge sammen, også sætter sig igennem som moralske markører på 'den gode elev'.

Ved at studere tid i skolen, får jeg altså fat i nogle forklaringer på - dels nogle af de konkrete udfordringer som lærere og elever møder i forhold til at realisere pædagogiske intentioner, og dels hvordan det møjsommelige arbejde med udfordringerne, i sidste ende reproducerer og producerer en uformel læring, der rækker langt ud over skolens eksplicitte og faglige virke.

Ph.d.projekt om tid i skolen.