Presencing pædagogik

Projektet fortolker Scharmers begreb presencing pædagogisk og undersøger, om og hvordan presencing som begreb og metode giver mening for den pædagogiske professions udøverne. Projektet sigter således mod at bidrage med en ny måde at beskrive og træne pædagogiske kernekompetencer på.
I et pædagogisk perspektiv betyder presencing, at pædagogen løbende frisætter sig af sig selv og af rammens begrænsninger for at kunne indtræde i et fælles afstemt, men stadig individueret møde med brugeren – i øjeblikke af reflekteret samvær, hvor det pædagogiske paradoks momentvis transcenderes, idet det fælles mulighedsrum vokser i en grundtone af samhørighed og samskabelse. Hypotetisk er presencing med andre ord en genvej til nærvær, kontakt og refleksion i pædagogisk arbejde.
Projektet afvikler træningsgrupper for dels pædagogstuderende på 3. og 5. semester, dels uddannede pædagoger, med det sigte, at de kvalificeres til at bruge presencing i daglig praksis. Der indsamles efterfølgende empiri i forhold til, om og hvordan pædagogstuderende i praktik og pædagoger i daglig praksis oplever at presencing kvalificerer deres faglige selvforståelse og deres møde med brugeren.