Professionsbacheloruddannelse på grundlag af individuel kompetencevurdering (IKV) med fokus på de studerendes kompetenceudvikling og perspektiver for uddannelserne. Ph.d.-projekt.

Projektet er indskrevet i livslang læring (LLL) arenaen og specifikt på tiltaget om anerkendelse af livslang læringen.
Den bagvedliggende strategi for Europa er at etablere et videnssamfund som et forsvar mod globaliseringen. Derfor er der lavet diverse målsætninger/strategier indenfor dette område bl.a. af OECD, UNESCO. Der har udmøntet sig i en fælles europæisk hensigtserklæring indenfor LLL, som Danmark har tilsluttet sig. I Danmark startede implementeringen af anerkendelse af livslang læring med real kompetence vurdering på arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsskolerne. I 2007 blevet det indført på de videregående uddannelser. Dette har betydet, at adgangsbekendtgørelserne på professionsbacheloruddannelserne, er blevet ændret og at der er åbent op for mulighed for at optage studerende, som ikke har en adgangsgivende eksamen. Men som har viden, færdighed og kompetencer erhvervet på anden vis som ækvivalerer med en adgangsgivende eksamen. Dette sker ved, at søge optagelses via individuel kompetence vurdering (IKV).
Der er brugt mange ressourcer på at indfører, udfører og validerer denne proces, men der findes ingen dansk forskning, der tager det subjektive perspektiv fra de IKV optaget studerende, som dette projekt gør på professionsbacheloruddannelserne bygningskonstruktør og fysioterapeut.
Det er projektets mål, at få et indblik i den subjektive lærings- og kompetence tilegnelse samt at få studenter perspektiver på optagelsesprocessen, læringsmiljøet, deltagelse i læring samt dannelsen af professionsidentitet. Derudover giver projekt mulighed for, at se om hensigten med anerkendelse af livslang læring, nemlig at bryder sociale barrierer for læring og uddannelse, er muligt/aktuelt for IKV optaget studerende på disse 2 professions-uddannelserne.
Data indsamles gennem narrative biografiske interviews på bygningskonstruktør- og fysioterapeut uddannelserne af studerende optaget via IKV, som enten er i gang med, er droppet ud af eller er færdige med uddannelserne.

Analyse af data vil blive foretaget ud fra Camilla Schmidts dobbeltbestemmelse af forståelse af forholdet mellem de indre og ydre dynamikker i den subjektive tilegnelsesproces. Schmidt kombinerer den biografiske analyse (Schütze) med den kritiske hermeneutiske analyse (Leithäuser, Salling-Olsen & Weber). Begge metoder er enige om, at der er mere i narrative biografiske interview, end hvad der kan bliver bevidst synliggjort af den interviewede, nemlig det ubevidste. Modsat har de forskellige fortolker af betydning af det ubevidste. I den biografiske tilgang giver det adgang til at pege på menneskets identitetsprocesser som foregår sammen med de sociale processer. Mens den kritisk hermenautiske tilgang tilskriver det ubevidste som udtryk for samfundsmæssige og sociale dynamikker.
I den biografiteoretiske tilgang forsøger man at forstå samspillet, mens forskningsspørgsmålet i socialisationsteorien retter sig mod at forstå betydningen af samspillet. (Schmidt).

Schmidts analysestrategi giver med disse 2 forskellige paradigmer mulighed for at få en bredere forståelse af subjektet, hvilket giver værdifuld indsigt i den kompleksitet læring er for mennesket og som udfordrer forståelsen af situerede læring (Wenger) og transfer (Wahlgren).