Projektdetaljer
Beskrivelse
Udarbejdelse af prækvalificering til professionsbachelor - Paramedicin og præhospitalt arbejde i et samarbejde mellem University College Nordjylland (UCN), Københavns Professionshøjskolen (KP) samt University College Syd (UC Syd).
Prækvalificeringsansøgningen blev indsendt af UCN i januar 2024 og efterfølgende godkendt. Godkendelsen indeholdt følgende grundlæggende parametre for uddannelsen:
Ansøgningstype
Ny uddannelse
Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde
Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor in Paramedic Science
ECTS-omfang
180
Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte.
I behovsanalysen fremgår fremtidige jobfunktioner. Formålet med uddannelsen er at kvalificere dimittenden til:
•selvstændigt at kunne udføre præhospital behandling af patienter/borgere i alle aldre og indenfor forskellige patientgrupper.
•selvstændigt at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer indenfor det præhospitale felt og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for undersøgelse, vurdering og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse.
•selvstændigt at kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient og pårørende indenfor det præhospitale felt.
•at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på alle niveauer både nationalt og internationalt.
•at kunne forvalte det paramedicinske fagområde og professionens værdier, teorier, begreber og metoder og integrere viden fra sundheds-, natur- og samfundsvidenskab samt humaniora, ligesom dimittenderne opnår kompetencer til at deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.
Uddannelsesstruktur og konstituerende faglige elementer
Paramedicinere med en professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde skal uddannes praksisnært, anvendelsesorienteret og med baggrund i et forskningsbaseret vidensgrundlag fra det akutmedicinske og det præhospitale felt, hvorved dimittenderne vil kunne handle evidensbaseret i praksis. Uddannelsen har et omfang på 180 ECTS og er normeret til et 3-årigt fuldtidsstudium.
Uddannelsens praktiske og teoretiske ECTS fordeles ligeligt
•Teoretisk undervisning: 85 ECTS
•Praktik: 85 ECTS
•Bachelorprojekt: 10 ECTS
Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde
Der forslås følgende mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer), som en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde skal opnå i uddannelsen.
Viden - den uddannede har viden om:
1. og kan reflektere over mennesket anatomi, fysiologi, patofysiologi, biokemi samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering
2. og kan reflektere over skadestedsledelse, triagering, prioritering og samarbejde med øvrige aktører ved ulykker og katastrofer nationalt og internationalt.
3. og kan reflektere over udrykningskørsel og transport af patienter.
4. og kan reflektere over anvendelse af kommunikations- og relationsteorier og metoder med særlig opmærksomhed på kommunikation i akutte og kritiske situationer.
5. og kan forstå individuelle, sociale, kulturelle, religiøse, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sygdom og sundhedsudfordringer.
6. og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til implementeringsmetoder.
7. sundhedsjura og etik herunder patienters rettigheder og sundhedspersonalets ansvar, samt forståelse for metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse.
8. og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til præhospitale forsknings- og udviklingsarbejde.
Færdigheder - den uddannede kan:
1. anvende klinisk beslutningstagen til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere præhospital omsorg og behandling.
2. mestre omsorg og behandling til patienter med kronisk og/eller akut fysisk og psykisk sygdom og skade, kritiske og komplekse sygdomssituationer i præhospitale og primær- og sekundærsektoren, herunder medicinhåndtering inden for lægelig delegation.
3. varetage ledende, koordinerende og prioriterede skadestedsopgaver i samarbejde med øvrige aktører.
4. mestre udrykningskørsel samt omsorg og behandling af patienter under transport.
5. anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og pårørende i såvel akutte, kritiske og komplekse sygdomssituationer.
6.mestre tværprofessionelt/tværsektorielt samarbejde i forskellige patientforløb og sammenhænge.
7. anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
8. mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.
Kompetencer - den uddannede kan:
1. selvstændigt håndterer skadestedsledelse, triagering og prioritering i forbindelse med ulykker og katastrofer både nationalt og internationalt samt håndterer samarbejde med sundhedsprofessionelle, politi, militær og andre faggrupper, som indgår i hændelsen.
2. selvstændigt initiere og vurdere behandlingen af patienter ved akut sygdom samt i kritiske og komplekse sygdomssituationer i præhospital, herunder administrere og dokumentere medicinhåndtering under lægelig delegation.
3. selvstændigt udføre forsvarlig udrykningskørsel.
4. vurdere mulighederne for at inddrage sundhedsfremmende og forebyggende perspektiver i det paramedicinske virke og præhospitale arbejde.
5. håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i paramedicinske virke.
6. selvstændigt indgå i tværprofessionelt/tværsektorielt samarbejde herunder reflektere over betingelser for dette.
7. selvstændigt anvende grundlæggende akademiske arbejdsmetoder samt vurdere professions- og forskningsbaseret viden, metoder og teknologi til at udvikle og formidle det paramedicinske arbejde på individ, gruppe og samfundsniveau.
8. håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.
Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse.
Behovsanalysen har kortlagt behovet for at udvikle en professionsbacheloruddannelse (PBA) i paramedicin og præhospitalt i Danmark og i Nordjylland. Kortlægningen bygger på anbefalinger fra politiske udspil, tilsagn fra og dialoger med relevante interessenter og aftagere, relevante data og analyser, samt viden og erfaringer fra lande, vi normalt sammenligner os med, som allerede har udbudt uddannelsen som en PBA-uddannelse af minimum tre års varighed. Danske Regioner bekræfter behovet for PBA-uddannelsen i deres uddannelsespolitiske udspil ”16 veje til bedre sundhedsuddannelser” (2023). Det samme ses i Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år ” (2020). Ønsket om at udvikle PBA-uddannelse udspringer af aktuelle og forventede ændringer i opgaverne i det præhospitale felt som følge af store strukturforandringer i sundhedsvæsnet efter Strukturreformen og sundhedsloven i 2007, stigende kompleksitet i opgaveløsningen, ændringer i patientgrundlaget samt stigende rekrutteringsudfordringer efter kvalificeret personale på især hospitalerne. Med PBA-uddannede paramedicinere vil sundhedsvæsenet få en medarbejdergruppe, som vil kunne indgå i det præhospitale arbejde lige fra den tidlige opsporing af begyndende sygdom og til i akutte tilfælde at kunne vurdere, undersøge og evt. (færdig)behandle en bredere gruppe af patienter end tilfældet er med nuværende uddannelse. Udover det præhosiptale felt i regionerne kan arbejdsmarkedet for PBA-uddannede paramedicinere omfatte ansættelse i fx kommunerne, privatpraktiserende læger, sundhedshuse og medicinalindustrien. Dermed kan PBA-paramedicinerne være med til at løfte nogle af de udfordringer det danske samfund og sundhedsvæsen står overfor i fremtiden.
Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse;
Det anbefales, at der for de danske paramedicinere etableres et efter- og videreuddannelsesprogram tilsvarende sammenlignelige landes, hvor der er udbydes masteruddannelser ol. Den fortsatte udvikling af faget er af afgørende betydning for patienterne og for fastholdelse og udvikling af nuværende og kommende paramedicineres fortsatte virke i det præhospitale felt. I Danmark vil der ligeledes kunne etableres masteruddannelser inden for de professionsbacheloruddannede paramedicinernes udvidede erhvervssigte, fx arbejde i almen praksis eller ledsagelse af patienter med større kompleksitet under interhospitale transporter. Samme struktur ses i sygeplejerskernes efteruddannelsesprogrammer, hvor der findes specialuddannelser indenfor anæstesi, intensiv- og akutsygepleje.
Det foreslås desuden, at professionsbacheloruddannelsen skal give direkte adgang til:
•Kandidatuddannelsen i sundhedsvidenskab
•Kandidatuddannelsen i folkesundhed/public health
Prækvalificeringsansøgningen blev indsendt af UCN i januar 2024 og efterfølgende godkendt. Godkendelsen indeholdt følgende grundlæggende parametre for uddannelsen:
Ansøgningstype
Ny uddannelse
Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde
Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor in Paramedic Science
ECTS-omfang
180
Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte.
I behovsanalysen fremgår fremtidige jobfunktioner. Formålet med uddannelsen er at kvalificere dimittenden til:
•selvstændigt at kunne udføre præhospital behandling af patienter/borgere i alle aldre og indenfor forskellige patientgrupper.
•selvstændigt at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer indenfor det præhospitale felt og intervenere med afsæt i en evidens- og forskningsbaseret praksis i alle dele af sundhedsvæsenet under hensyntagen til den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for undersøgelse, vurdering og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse.
•selvstændigt at kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient og pårørende indenfor det præhospitale felt.
•at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på alle niveauer både nationalt og internationalt.
•at kunne forvalte det paramedicinske fagområde og professionens værdier, teorier, begreber og metoder og integrere viden fra sundheds-, natur- og samfundsvidenskab samt humaniora, ligesom dimittenderne opnår kompetencer til at deltage i forsknings- og udviklingsarbejde.
Uddannelsesstruktur og konstituerende faglige elementer
Paramedicinere med en professionsbacheloruddannelse i paramedicin og præhospitalt arbejde skal uddannes praksisnært, anvendelsesorienteret og med baggrund i et forskningsbaseret vidensgrundlag fra det akutmedicinske og det præhospitale felt, hvorved dimittenderne vil kunne handle evidensbaseret i praksis. Uddannelsen har et omfang på 180 ECTS og er normeret til et 3-årigt fuldtidsstudium.
Uddannelsens praktiske og teoretiske ECTS fordeles ligeligt
•Teoretisk undervisning: 85 ECTS
•Praktik: 85 ECTS
•Bachelorprojekt: 10 ECTS
Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde
Der forslås følgende mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer), som en professionsbachelor i paramedicin og præhospitalt arbejde skal opnå i uddannelsen.
Viden - den uddannede har viden om:
1. og kan reflektere over mennesket anatomi, fysiologi, patofysiologi, biokemi samt har viden om og kan reflektere over farmakologi, medicinhåndtering, rammeordination og rammedelegering
2. og kan reflektere over skadestedsledelse, triagering, prioritering og samarbejde med øvrige aktører ved ulykker og katastrofer nationalt og internationalt.
3. og kan reflektere over udrykningskørsel og transport af patienter.
4. og kan reflektere over anvendelse af kommunikations- og relationsteorier og metoder med særlig opmærksomhed på kommunikation i akutte og kritiske situationer.
5. og kan forstå individuelle, sociale, kulturelle, religiøse, internationale og etiske forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sygdom og sundhedsudfordringer.
6. og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis og har kendskab til implementeringsmetoder.
7. sundhedsjura og etik herunder patienters rettigheder og sundhedspersonalets ansvar, samt forståelse for metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse.
8. og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til præhospitale forsknings- og udviklingsarbejde.
Færdigheder - den uddannede kan:
1. anvende klinisk beslutningstagen til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere præhospital omsorg og behandling.
2. mestre omsorg og behandling til patienter med kronisk og/eller akut fysisk og psykisk sygdom og skade, kritiske og komplekse sygdomssituationer i præhospitale og primær- og sekundærsektoren, herunder medicinhåndtering inden for lægelig delegation.
3. varetage ledende, koordinerende og prioriterede skadestedsopgaver i samarbejde med øvrige aktører.
4. mestre udrykningskørsel samt omsorg og behandling af patienter under transport.
5. anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og pårørende i såvel akutte, kritiske og komplekse sygdomssituationer.
6.mestre tværprofessionelt/tværsektorielt samarbejde i forskellige patientforløb og sammenhænge.
7. anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.
8. mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.
Kompetencer - den uddannede kan:
1. selvstændigt håndterer skadestedsledelse, triagering og prioritering i forbindelse med ulykker og katastrofer både nationalt og internationalt samt håndterer samarbejde med sundhedsprofessionelle, politi, militær og andre faggrupper, som indgår i hændelsen.
2. selvstændigt initiere og vurdere behandlingen af patienter ved akut sygdom samt i kritiske og komplekse sygdomssituationer i præhospital, herunder administrere og dokumentere medicinhåndtering under lægelig delegation.
3. selvstændigt udføre forsvarlig udrykningskørsel.
4. vurdere mulighederne for at inddrage sundhedsfremmende og forebyggende perspektiver i det paramedicinske virke og præhospitale arbejde.
5. håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i paramedicinske virke.
6. selvstændigt indgå i tværprofessionelt/tværsektorielt samarbejde herunder reflektere over betingelser for dette.
7. selvstændigt anvende grundlæggende akademiske arbejdsmetoder samt vurdere professions- og forskningsbaseret viden, metoder og teknologi til at udvikle og formidle det paramedicinske arbejde på individ, gruppe og samfundsniveau.
8. håndtere og påtage sig ansvar for at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.
Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse.
Behovsanalysen har kortlagt behovet for at udvikle en professionsbacheloruddannelse (PBA) i paramedicin og præhospitalt i Danmark og i Nordjylland. Kortlægningen bygger på anbefalinger fra politiske udspil, tilsagn fra og dialoger med relevante interessenter og aftagere, relevante data og analyser, samt viden og erfaringer fra lande, vi normalt sammenligner os med, som allerede har udbudt uddannelsen som en PBA-uddannelse af minimum tre års varighed. Danske Regioner bekræfter behovet for PBA-uddannelsen i deres uddannelsespolitiske udspil ”16 veje til bedre sundhedsuddannelser” (2023). Det samme ses i Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats - Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år ” (2020). Ønsket om at udvikle PBA-uddannelse udspringer af aktuelle og forventede ændringer i opgaverne i det præhospitale felt som følge af store strukturforandringer i sundhedsvæsnet efter Strukturreformen og sundhedsloven i 2007, stigende kompleksitet i opgaveløsningen, ændringer i patientgrundlaget samt stigende rekrutteringsudfordringer efter kvalificeret personale på især hospitalerne. Med PBA-uddannede paramedicinere vil sundhedsvæsenet få en medarbejdergruppe, som vil kunne indgå i det præhospitale arbejde lige fra den tidlige opsporing af begyndende sygdom og til i akutte tilfælde at kunne vurdere, undersøge og evt. (færdig)behandle en bredere gruppe af patienter end tilfældet er med nuværende uddannelse. Udover det præhosiptale felt i regionerne kan arbejdsmarkedet for PBA-uddannede paramedicinere omfatte ansættelse i fx kommunerne, privatpraktiserende læger, sundhedshuse og medicinalindustrien. Dermed kan PBA-paramedicinerne være med til at løfte nogle af de udfordringer det danske samfund og sundhedsvæsen står overfor i fremtiden.
Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse;
Det anbefales, at der for de danske paramedicinere etableres et efter- og videreuddannelsesprogram tilsvarende sammenlignelige landes, hvor der er udbydes masteruddannelser ol. Den fortsatte udvikling af faget er af afgørende betydning for patienterne og for fastholdelse og udvikling af nuværende og kommende paramedicineres fortsatte virke i det præhospitale felt. I Danmark vil der ligeledes kunne etableres masteruddannelser inden for de professionsbacheloruddannede paramedicinernes udvidede erhvervssigte, fx arbejde i almen praksis eller ledsagelse af patienter med større kompleksitet under interhospitale transporter. Samme struktur ses i sygeplejerskernes efteruddannelsesprogrammer, hvor der findes specialuddannelser indenfor anæstesi, intensiv- og akutsygepleje.
Det foreslås desuden, at professionsbacheloruddannelsen skal give direkte adgang til:
•Kandidatuddannelsen i sundhedsvidenskab
•Kandidatuddannelsen i folkesundhed/public health
| Kort titel | Prækvalificering af ny uddannelsen - Paramedicin |
|---|---|
| Status | Afsluttet |
| Effektiv start/slut dato | 01/01/23 → 15/01/24 |
| Links | https://pkf.ufm.dk/search/prequalification |
Samarbejdspartnere
- UC SYD (Medansøger)
- Københavns Professionshøjskole (Medansøger)
- UCN Velfærd (leder)