Psykomotorisk muskeltest og behandling af stressramte

Projektbeskrivelse

Titel: Psykomotorisk muskeltest og behandling af stressramte




Formål
I dette projekt er formålet at undersøge, hvordan den måde som personer med stress eller stressrelaterede tilstande udtrykker deres oplevelse af effekten af psykomotorisk terapi, hænger sammen med de kvaliteter i muskulaturen, som vurderes af terapeuten gennem palpation og psykomotoriske iagttagelser af spændingsbalance.

Berettigelse
Den samfundsmæssige berettigelse af dette projekt skal ses på baggrund af det store antal stressramte på arbejdsmarkedet.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af voksne personer, der ofte er stressede i hverdagen er ca 9% (Sundhedsstyrelsen , opdateret 3. januar 2011)
I den seneste udgave af Danske psykomotoriske terapeuters fagblad, er der et tema om stress, hvor stressforeningen.dk citeres for, at 430.000 personer i Danmark næsten dagligt har alvorlige symptomer på stress(Psykomotorik,3/2014)
Stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor for sygdom. Langvarig stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, dvs. uger til måneder.
Langvarig stress kan føre til alvorlig sygdom som fx hjerte- og karlidelser samt depression.
Stress er ikke en sygdom, men en risikofaktor. Langvarig stress har en veldokumenteret sammenhæng som årsagsfaktor eller foværring af hjerte-karsygdomme, depression, allergi, type II diabetes og livsstilssygdomme.
Der er begrænset dokumentation af stressbehandling og forebyggelse på individniveau (Center for forebyggelse: Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse- Rådgivning til almen praksis. Sundhedsstyrelsen 2007).


Den nuværende viden peger på, at kognitive samtaleteknikker og afspændingsteknikker samt fysisk aktivitet er effektiv i behandlingen af stress.

I forhold til professionen ligger projektets berettigelse i, at der er sker en øgning i psykomotoriske terapeuters ansættelse i sundhedsfremmeprojekter i den private og offentlige sektor, hvor behandling af stressramte er i fokus. Psykomotoriske terapeuter arbejder med at nedbringe stressrelateret sygefravær på arbejdspladser bl.a. på Vejle og Hvidovre sygehuse, hos Lego og i virksomheder og institutioner gennem Falck Health Care. Det er derfor vigtigt at få belyst, hvordan den effekt af behandlingen, som opleves af klienterne, hænger sammen med de test og undersøgelsesmetoder, der anvendes til planlægning af interventionen og til evalueringen af behandlingseffekten. At undersøgelsen skal foregå på sundhedsfremmetilbud på arbejdspladser og ikke i privat praksis har betydning, fordi sessionslængden i privat praksis typisk er meget længere, end når behandlingen foregår på en arbejdsplads. Det vil alt andet lige være en fordel for professionen og for klienterne, hvis behandlingstiden kan kortes ned.
De forventede resultater vil have indflydelse på den undervisning, der foregår i behandling af stressramte og stressrelaterede tilstande på uddannelsen og den fremtidige videnudvikling i forhold til, hvilke metoder der virker for hvem.
Gennem formidlingen af projektets resultater i fagblade vil der ligeledes ske en påvirkning af, hvilke metoder der tages i anvendelse i professionen

Teori
Gennem en søgning på Cinahl, PubMed, Psykinfo samt SweMed fandtes kun ganske få artikler om behandlingen af stress på individniveau. Der var ingen danske artikler og ingen om psykomotorisk terapi og stress.
Inden for sundhedsvæsenet har man kun få steder arbejdet med stressbehandling på individniveau. Statens institut for folkesundhed har undersøgt forskellige behandlingstilbud i den private sektor og fundet, at indsatsen sjældent bygger på evidensbaserede metoder og forskning og egentlig effektmåling er sjælden. En dansk undersøgelse har vist, at stresspatienter der tilbydes struktureret intervention over nogle måneder, med samtaler, hjemme-opgaver, motion, afspænding og kontakt til arbejdspladsen har stor sandsynlighed for at undgå egentlig depression og komme tilbage til arbejdsmarkedet
Socialforskningsinstituttet har i 2007 gennemført en undersøgelse af omfanget af stressbehandlingstilbud gennem søgning på internettet og fandt dengang 29 større aktører og 60 mindre. Af disse indgik Afspændingspædagogik ( som psykomotorisk terapi hed dengang) i 7% af tilbuddene.
Rapportens konklusion var, at der var meget lidt viden om, hvad det er der virker.
Teorierne om stress, som vil blive anvendt i projektet kommer fra Bo Netterstrøm(2014):Stress og arbejde. Nyeste viden om årsager, konsekvenser, forebyggelse og behandling.
Teori om spændingsbalance, som vil blive anvendt, kommer fra Ivanouw. (1974) Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag, Marcher mfl (2001): a scientific validation of The Bodynamic System A psychomotor developmental psychotherapy. Copenhagen, Denmark . og den test- og behandlingsguide som omtaltes ovenfor.

Metoder
Der anvendes en fænomenologisk tilgang efter Giorgi modificeret af Malterud ( Malterud 2003), idet det er klienternes livsverden, der undersøges. Det er den mening eller betydning deltagelsen i terapien får for den enkeltes liv, der undersøges. Forforståelsen sættes i parentes. I undersøgelsen ses bort fra erfaringer og teorier om emnet, således at fænomenet mødes fordomsfrit.
Som metode anvendes kvalitative forskningsinterview af 6-8 klienter. Desuden foretages interview af terapeuterne. De transcriberede interviews analyseres i 2 grupper gennem 4 trin:
1. Helhedsindtryk
2. Identificering af meningsbærende enheder
3. Dekontekstualisering
4. Rekontekstualisering
Resultaterne af analyserne af de kvalitative data fra af de 2 grupper af informanter sammenholdes herefter med teori om muskeltesten og teori om stress. Til slut sammenholdes resultaterne af de kvalitative data fra de 2 grupper af informanter med hinanden.
Antallet af informanter er valgt udfra, hvor mange det forventes, der skal til for at opnå datamætning og hvad der kan lade sig gøre udfra et ressourcehensyn og antallet af timer, der søges om i ansøgningen.