Refleksiv Praksislæring og Korte Videregående Uddannelser

Projektdetaljer

Beskrivelse

Dette projekt skal ses i forlængelse af min ph.d.-afhandling (Horn 2017). Afhandlingen har bl.a. behandlet forholdet mellem teori og praksis og be-tydningen heraf for dannelsen af faglig identitet på en kort, videregående uddannelse. Afhandlingen, der naturligvis baserer sig på empiriske studier og anvendelsen af videnskabelig litteratur, anfører en række argumenter og forhold, der er af relevans for forståelsen af teori/praksis relationen i den angivne kontekst. Argumenterne er som følger:
De korte, videregående uddannelser (KVU) kan siges at indtage en særlig position i det danske uddannelsessystem, placeret mellem erhvervsud-dannelserne karakteriseret ved praksislæring i lærlingeuddannelser og de akademiske uddannelser karakteriseret ved forskningsbaseret, teoretisk viden. De korte, videregående uddannelser er således karakteriseret ved dets to berøringspunkter, der ofte anses for at være modsætninger. Den ene er rettet mod en erhvervspraksis (dvs. 'den virkelige verden'), den anden er rettet mod akademisk forskning. Dette skaber en dikotomi af generel, kontekstafhængig viden og specifik praksisbaseret viden. KVU’erne har endvidere set en stigning i teoretisk indhold og akademisering. Så tidligt som i 2002 karakteriserede Illeris dette som en udfordring for de korte, videregående uddannelser, der potentielt kan tiltrække studerende, der ellers kunne have valgt en erhvervsfaglig uddannelse, og hvis erfaringer og interesser ikke er rettet mod et øget teoretisk indhold (Illeris et al. 2002).
I de senere år har UCN introduceret og implementeret 'Refleksiv Praksislæring’ som fælles læringstilgang (UCN 2017c). Denne tilgang er baseret på, at studerende skal være i stand til ikke kun at være og handle i praksis, men også skal kunne distancere sig fra praksis og reflektere over den (Bjerre 2016). Således baserer læringstilgangen sig på en særlig forståelse af relationen mellem teori og praksis, som ikke blot kan beskrives som en kombination af teori og praksis. I stedet skal de studerende opnå en teoretisk forståelse af praksis (således at de kan reflektere) snarere end en praksis-forståelse af teori (Bjerre 2016). Således forstås teori som et redskab til at forstå og give mening til praksis og ved at være et vidensgrundlag, der muliggør handling. Endvidere foreslår Eriksen, at et fokus på generel, kontekstuafhængig, teoretisk viden er særligt velegnet til uddannelser med en høj grad af polyvalens (Eriksen 2011).
Mine analyser af uddannelsespraksis indikerer dog, at en sådan forståelse af teori/praksis-relationen er mangelfuld for polyvalente uddannelser. Således syntes de studerende i den pågældende uddannelsespraksis at opfatte visse teoretiske fag som generelt irrelevante for den pågældende erhvervspraksis. Generel, kontekstuafhængig viden om f.eks. metodologi, organisation og kommunikation, blev anset som værende i modsætning til specialiseret, praksisspecifik viden. Teoriens relevans var afhængig af praktisk erfaring, enten fra praktikophold eller tidligere erfaring. Dette indebærer ikke nødvendigvis, at de studerende har en praksisforståelse af teori snarere end omvendt. Det er mere sandsynligt, at uden viden om den praksis, de skal reflektere over (en viden de som oftest ikke har), bliver teorien betragtet som ubrugelig. Med andre ord skal teorien være rettet mod noget, for at det giver mening i den uddannelsesmæssige sammenhæng. Denne hypotese og dens forståelse af teori/praksisrelationen danner grundlag for projektet.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/1831/12/18