Rettidige sammenhængende pædagogiske, social- og sundhedsfaglige indsatser til unge i mistrivsel med symptomer på psykisk lidelse i Faaborg-Midtfyn Kommune (FMK) - hvad har unge brug for?

Det faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien beskriver udbredt mistrivsel og psykisk lidelse blandt unge, ofte i sammenhæng med skolevægring og social isolation. Unge bringes hermed i risiko for ikke, at kunne gennemføre en uddannelse og leve et selvforsørgende voksenliv. Dette er aftegninger på personlige tragedier, men også en social og økonomisk ubæredygtig samfundudvikling.
Projektet er et samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn kommune og og UCL, som har en ambition om at sikre praksisvidenudvikling og involvering af unge.
Projektet har fokus på unges oplevelser af trivsel, mistrivsel og psykisk lidelse i sammenhæng med, hvordan de ser deres ressourcer og behov for støtte?
I forlængelse af dette spørgsmål undersøges, hvordan unge i mistrivsel med symptomer på psykisk lidelse vurderer de indsatser de får i Faaborg-Midtfyn Kommune. Er indsatserne relevante, rettidige og sammenhængende, således at de bidrager til at gøre de unge parate til et selvstændigt liv?
Hovedundersøgelsen i projektet er det kvalitative studie, hvor der anvendes en kvalitativ forskningsstrategi. Der planlægges med semi-strukturerede personlige og fokusgruppe-interviews med unge mhp. datamæthed. Der udvælges både unge i trivsel og mistrivsel, og derudover unge, som har symptomer på psykisk lidelse.
I interviewene anlægges en deduktiv og en (induktiv) ydmyg nysgerrigt undersøgende tilgang. Den deduktive tilgang har til formål at teste forventningerne om risikofaktorer, samt forventningen om, at rettidige (hurtige) sammenhængende indsatser dels kan forebygge udvikling i mistrivsel, og dels kan medvirke til forbedring af trivsel og modgå en forværring i udvikling af psykisk lidelse.
Den induktive ydmygt nysgerrige tilgang skal sikre, at det er de unges perspektiver, som kommer i centrum. Dette for at modgå at undersøgelsen lukker sig om de forforståelser, som er dominerende på området og blandt os som praktikere og forskere. Ambitionen er at give plads til overraskelser, og dermed bidrage til nye og gerne overraskende indsigter. Involveringen af unge som med-forskere skal sikre, at denne ambition fastholdes i undersøgelsen.
En central ambition er at udvikle et praksisforskningsfællesskab med engagement af forskere, praktikere og unge, rettet mod udvikling af praksis- og undervisningsrelevans. Udfordringen med tilgangen er ofte i det indledende arbejde, hvor der skal opnås enighed om problemstillingen, arbejdsform mv.
Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra FMK, UCL og unge. Repræsentationen sikrer validering og udfordring af forskningen.

Stigende mistrivsel og vækst i psykisk lidelse blandt unge er en udfordring for udviklingen af et socialt og økonomisk bæredygtigt samfund. Psykiatriplanen, Ekspertudvalg mv. peger på forbyggende og sammenhængende indsatser, som midlet til at vende udviklingen i mistrivsel, så vi ser flere selvstændige voksne. Samarbejdet mellem FMK og UCL sikrer anvendelsesorienteret viden og er tværfagligt.
Projektet har fokus på unges oplevelser af trivsel, mistrivsel og psykisk lidelse i sammenhæng med, hvordan de ser deres ressourcer og behov for støtte?
I forlængelse af dette spørgsmål undersøges, hvordan unge i mistrivsel med symptomer på psykisk lidelse vurderer de indsatser de får i Faaborg-Midtfyn Kommune. Er indsatserne relevante, rettidige og sammenhængende, således at de bidrager til at gøre de unge parate til et selvstændigt liv?

Undersøgelsen skal bidrage til viden om unges liv i trivsel, mistrivsel og særligt hvordan det opleves at leve i en udredningsproces for psykisk lidelse. Endvidere, hvilke ressourcer unge oplever at have og eventuelt mangler, og under hvilke betingelser de oplever at dette har betydning. Yderligere hvordan unge, som har brug for støtte, forstår og oplever den støtte de får. Er den meningsfuld eller mangelfuld? Er den fragmentarisk, eller kan de unge se sammenhæng i de indsatser de får? Er der potentiale for forbedring?