Ro i klassen

Undersøgelser peger på at ro i klassen er den vigtigste faktor for elevers læring (Hattie 2009). Det er vores hypotese, at en bevidst og planlagt læreradfærd ved lektionsstart kan påvirke arbejdsro-en i klassen positivt på kortere og på længere sigt, og vi ønsker at se, om et bevidst relationsar-bejde ved lektionsstart har denne effekt på resten af timen.

Projektet er et delprojekt i den større ramme af relationskompetenceprojektet på Læreruddannelsen i Aarhus. De enkelte delprojekter skal indkredse og konkretisere aspekter af relationskompetencen i teori og praksis, dette projektet har ”lektionens begyndelsen” som undersøgelsesfokus.

Opstart af lektioner kan tage sig meget forskel-ligt ud. Foreløbige, usystematiske observationer fra vores videodata af studerende i praktik viser, at tidsintervallet mellem lektionens tidsmæssige begyndelse (når klokken ringer og eleverne kommer ind i klassen) og så undervisningens egentlige begyndelse (når læreren tager ordet og sætter undervisningsaktiviteter i gang) kan se meget forskelligt ud fra lektion til lektion, og at tidsintervallet kan vare fra under et minut til mere end 6 minutter. Vi kan se, at dette tidsinterval bruges til flere formål. Nogle gange har læreren brug for tid til at klare bureaukratiske opgaver, samle opgaver ind, forhandle med elever om både undervisningsrelevante og ikke-undervisningsrelevante ting, andre gange bruges dette tidsinterval til relationskommunikation med eleverne. Meget tyder altså på, at dette tidsrum spiller en meget forskellig, men vigtig rolle for timens og undervisningens afvikling.

Vi er interesseret i at se nærmere på, hvad der karakteriserer lærer- og elevadfærd i dette interval, og vi er interesserede i at se, om en specifik læreradfærd kan påvirke lektionsopstart positivt, og om man kan spore effekter af en specifik læreradfærd i resten af timens afvikling.

Undersøgelsen falder i 3 dele. Den første del undersøger, hvad der sker i klasserummet i tidsinter-vallet mellem lektionens tidsmæssige begyndelse og så undervisningens begyndelse. Vi undersø-ger lærer- og elevadfærd (kropsligt og sprogligt) og lærer-elevinteraktion og elev-elevinteraktion i dette tidsinterval. I vores data kan vi se, at de lærerstuderende har meget forskellige strategier til at signalere til eleverne, at rummet overgår fra et fritidsrum til et læringsrum, en lærer hæver fx stemmen og siger ”Nå!”, andre udfører mere specifikke direktive sproghandlinger. Vi kan se, at de forskellige strategier har meget forskellig gennemslagskraft i klasserummet. Første undersøgel-sesspørgsmål lyder derfor:

1. Hvad karakteriserer læreradfærd, elevadfærd og lærer-elevinteraktionen i tidsperioden mellem timeopstart og undervisningsopstart? Hvilke opgaver løser læreren og hvordan? Hvordan ser undervisningens opstart ud sprogligt? Hvilke sproghandlinger signalerer, at nu går undervisningen i gang?


Undersøgelsens anden del tilrettelægger en intervention, hvor lærerstuderende får konkrete red-skaber til at administrere tidsintervallet med lektionens start. Meget tyder på, at den lærerstude-rende har brug for konkrete redskaber til at administrere dette tidsinterval, redskaber, som både tilgodeser det forhold, at underviseren tilsyneladende har brug for et rum, hvor forskellige ikke-undervisningsrelaterede aktiviteter kan afvikles, men hvor et roligt læringsrum samtidigt kan etableres og opretholdes. Andet undersøgelsesspørgsmål lyder derfor:

1. Kan specifikke nærværsøvelser kvalificere undervisningens start? Og har sådanne øvelser en langtidseffekt på elevers opmærksomhed på læringsaktiviteter?

Vi vil udvikle og afprøve et eller flere konkrete tiltag (med inspiration fra Jensen 2014), som den lærerstuderende afprøver i forbindelse med lektionsopstart. Vi undersøger disse tiltags korttids- og langtidseffekter på lærer- og elevadfærd.