Projektdetaljer
Beskrivelse
Programbeskrivelse
Indledning
Roskilde Ny Nordisk Skole er et projektsamarbejde mellem Himmelev Gymnasium, Skt. Josefs Skole og Lynghøjskolen.
Programmet gennemføres i regi af Ministeriet for Børn og Undervisnings ambitiøse Ny Nordisk Skole satsning.
Programmet er motiveret af ønsket om øget elev motivation, udvikling af it understøttede læringsformer i udvalgte fag, bedre overgang fra grundskole til gymnasieskole samt udviklingen af evalueringskulturer som understøtter elevernes læring.
Programmet vil via samarbejde på tværs af privat og offentlig sektor og mellem grundskole og gymnasieskole udvikle en mere sammenhængende forståelse af fagene dansk, engelsk og matematik med fokus på praksis.
Vi ønsker gennem samarbejdet også at sikre en bedre sammenhæng på langs i uddannelsessystemet, øge det gensidige kendskab mellem grundskolen og gymnasiet samt foretage en forventningsafklaring i relation til uddannelsesparate gymnasiesøgende unges kompetencer.
Programmet støttes med programleder og programsekretariat af Roskilde Kommune.
Motivering
Parterne ønsker at støtte op om de intentioner, som Ny Nordisk Skole (NNS) repræsenterer og er inspireret af NNS manifest og dogmer.
Parterne har i de senere år oplevet udfordringer med elevernes motivation, anvendelse af nye teknologier i undervisningen og ikke mindst problemer i forhold til overgangen mellem grundskolen og gymnasieskolen.
Programparterne ønsker derfor at undersøge og udvikle ny og blivende praksis på disse områder.
Motivation
Skolerne ser i disse år modsatrettede tendenser i forhold til elevernes motivation. En del elever udviser stor motivation og især en fokuseret målrettethed, mens andre elever forekommer demotiverede og viser tegn på mistrivsel. Programmet vil udvikle en ny praksis, som favner alle elever, og som samtidig skal sikre, at deltagelse i skolernes aktiviteter i høj grad er præget af motivation hos alle. Eleverne skal opleve mål og mening med aktiviteterne og ikke mindst opleve, at de får indflydelse på egen skolegang og udvikling.
Nye teknologier
Nutidens unge er på mange områder yderst fortrolige med at anvende nye teknologier i privatsfæren, men ofte er vi på skolerne ikke dygtige nok til at inddrage disse kompetencer i undervisningen. Programmet ser det derfor som relevant at udvikle ny praksis, hvor de unges it-kompetencer kan udnyttes og udvikles konstruktivt i et læringsperspektiv.
Alle tre skoler har gode erfaringer med inddragelse af it i undervisningen, men ofte sker it-inddragelsen i for høj grad på teknologiens præmisser. Programmet vil derfor udvikle nye tilgange til it-anvendelse, hvor der tages udgangspunkt i fagenes mål og elevernes læring i fagene.
Endvidere vil programmet undersøge, hvorledes nye teknologier kan bidrage til at optimere klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering.
Overgang fra grundskole til gymnasieskole
Det er en kendsgerning, at der ikke på alle områder er overensstemmelse mellem fagforståelserne blandt grundskolens og gymnasieskolens lærere, og at denne manglende overensstemmelse kan spille negativt ind i forhold til elevernes skift fra grundskole til gymnasial uddannelse. Programmet vil derfor sætte fokus på at understøtte de fag-faglige overgange mellem grundskole og gymnasial uddannelse.
Programmet ønsker gennem faglig, pædagogisk og didaktisk sparring mellem lærere fra grundskolen og gymnasieskolen og professionsforskere at fremme denne udvikling. Netop mødet mellem forskellige skoleformer kan give den nødvendige forstyrrelse og udfordring af gængse forestillinger, som åbner op for ny erkendelse, indsigt og udvikling.
Evalueringskultur
Evaluering er en naturlig del af god undervisningspraksis på samme måde som forberedelse og afvikling. Der er imidlertid fortsat behov for at udvikle en mere systematisk evalueringspraksis, så underviseren skærper sine evner til at vurdere elevernes resultater og foretage hensigtsmæssige justeringer af undervisningen.
Den professionelle underviser styrker tilliden til sin og uddannelsesinstitutionens professionelle praksis, ved at være i stand til at argumentere didaktisk og pædagogisk for sin praksis og vise effekten af den, på baggrund af en indarbejdet evalueringskultur.
Vi ønsker med dette program, og i overensstemmelse med målene for Ny Nordisk Skole, at udvikle elevernes læring via en ny og forbedret evalueringskultur på de deltagende institutioner.
Mål
• It skal styrke elevernes læring i fagene dansk, matematik og engelsk i grundskolens overbygning og i 1.g/1.hf.
• It skal understøtte at motivationen og nysgerrigheden hos den enkelte elev øges.
• Der skal skabes en it-platform på skolerne, som sikrer alle elever lige adgang til relevant og funktionsdygtig it i bestræbelserne på at reducere betydningen af elevernes sociale baggrund for det faglige udbytte.
• Udvikling og forankring af en undervisningspraksis, hvor lærerne i deres tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisningen korrigerer og navigerer i forhold til at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.
• Udvikling og forankring af en kompetenceudviklingsplatform, hvor anvendelse af it som redskab i dansk, matematik og engelsk understøttes og udvikles gennem videndeling, erfaringsudveksling og sidemandsoplæring.
• Der opnås tillid til skolernes professionelle praksis ved at den enkelte underviser er i stand til at argumentere for, hvorfor anvendelse af it understøtter den enkelte elevs læring, nysgerrighed og motivation.
• Beskrivelse af elevernes digitale dannelse med fokus på overgangen fra grundskolen til 1.g og 1.hf., så lærerne får bedre blik for, hvordan den digitale dimension i skolernes praksis bedre kan understøttes.
Forandringsmetoden
Roskildes Ny Nordiske Skole er et projekt, der nytænker undervisning og udvikling af uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne i projektet har sammen udviklet den forandringsmetode, som projektet vil udvikle sine resultater med.
Forandringsmetoden bygger på erfaringer i Roskilde, der peger på, at resultater genereret i udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kan implementeres og forankres, hvis elever, medarbejdere og ledelse samarbejder om udviklingsprocesser ved hjælp af innovative metoder. Erkendelsen bag forandringsmetoden er, at hvis medarbejdernes virke skal udvikles og forankres til blivende og ny praksis, gøres dette bedst sammen med medarbejderne, og ved at inddrage medarbejderne i flest mulige processer.
I Roskilde har vi gennem flere år udviklet praksisnære resultater i samarbejdet mellem lærere og professionsforskere. Dette samarbejde vil vi inden for rammerne af projektet videreudvikle, da vi forudser, at de faglige udviklingsfelter især kan drage nytte heraf.
Lærere og professionsforskere vil bl.a. ved workshops samarbejde om fem forskellige elementer:
• Design af undervisningsforløb
• Afprøvning af undervisningsforløb
• Analyse af undervisningsforløb
• Re-design af undervisningsforløb
• Evaluering af undervisningsforløb
Forandringsprocesserne starter med en designfase og bygger på erfaringer i Roskilde om, at det første design og den efterfølgende afprøvning af designet i praksis ofte mislykkes, da designet ikke har taget højde for alle praksisudfordringer. Den første afprøvning bruges derfor mest til at få blotlagt de ubekendte faktorer, som altid er på spil, når praksis i undervisningen udfordres grundlæggende. Afprøvningen analyseres i workshops i samarbejde mellem lærere og professionsforskere. På baggrund af evalueringen re-designes undervisningsforløbet og afprøves derefter igen. Forandringsprocessen fortsætter, indtil den nye og forbedret praksis viser et positivt udbytte for elevernes læring.
I de tre faglige udviklingsprojekter vil undervisningen og organiseringen af undervisningen have eksperimenterende karakter og have som ambition at udvikle forbedret læring for alle elever indenfor rammerne af de opstillede mål.
Programmet hviler på den erkendelse, at forankring og spredning af resultater kan ikke reduceres til en formidlingsopgave. Derfor vil programmets aktører udvikle en ny og blivende praksis i en inter-institutionel forandringsproces, der skal bidrage til at skabe de ledelsesmæssige, strukturelle og relationelle forudsætninger for spredning og forankring af programmets resultater på de tre deltagende institutioner.
Programmet udfordrer også, hvordan uddannelsesinstitutioner på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelse og på tværs af offentlig og privat virksomhed kan lære af og med hinanden.
Organisering og samarbejde
De tre uddannelser er rundet af forskellige kulturer og skolesyn og vil derfor udfolde forandringsmetoden på hver deres særegne måde, således at potentialet i forandringsmetoden forløses bedst muligt på hver af de tre institutioner. Samtidigt vil institutionerne, i et formaliseret samarbejde, lære af hinandens forskellige måder at håndtere og iscenesætte forandringerne på.
Vi forventer at den tvær-institutionelle videndeling og refleksion vil initiere udformning og afprøvning af konkrete undervisningsforløb tilpasset de involverede elevgrupper, og at der på baggrund heraf udvikles ny praksis.
De tre institutioner vil løbende sparre om forandringsledelse og forandringsmetodens anvendelse på to organisatoriske niveauer:
• Styregruppe
• Tre faglige udviklingsprojekter
Styregruppen
Styregruppen vil fra projektstart blive nedsat med deltagelse af ledere fra hver institution, 9 projektlede-re og de tre professionsforskere.
Formandskabet i styregruppen udgøres af lederne fra de tre deltagende institutioner samt programlede-ren.
Roskilde Kommune stiller et programsekretariat til rådighed for programmet samt en programleder, som leder arbejdet i styregruppen.
Styregruppen monitorerer de tre faglige udviklingsprojekter og understøtter, at de holder fokus på
programmets overordnede mål samt sørge for, at vilkårene for at udviklingsprojekterne løbende justeres, hvis dette er nødvendigt.
Styregruppen sparrer desuden om forandringsledelsen på egen institution og vurderer løbende, om
ledelsesgrebene fungerer hensigtsmæssigt og ændrer disse, hvis det er påkrævet.
Styregruppen mødes løbende gennem hele programmet.
Tre faglige udviklingsgrupper
Lærere, projektledere og professionsforskere samarbejder i tre faglige udviklingsgrupper; én i hvert af fagene dansk, matematik og engelsk om udviklingen af ny praksis i forhold til programmets mål.
Hvert fagligt udviklingsprojekt ledes af tre projektledere, én fra hver af de tre institutioner.
Deltagerne er faglærere fra de tre deltagende skoler.
Evaluering
Er under udvikling.
Indledning
Roskilde Ny Nordisk Skole er et projektsamarbejde mellem Himmelev Gymnasium, Skt. Josefs Skole og Lynghøjskolen.
Programmet gennemføres i regi af Ministeriet for Børn og Undervisnings ambitiøse Ny Nordisk Skole satsning.
Programmet er motiveret af ønsket om øget elev motivation, udvikling af it understøttede læringsformer i udvalgte fag, bedre overgang fra grundskole til gymnasieskole samt udviklingen af evalueringskulturer som understøtter elevernes læring.
Programmet vil via samarbejde på tværs af privat og offentlig sektor og mellem grundskole og gymnasieskole udvikle en mere sammenhængende forståelse af fagene dansk, engelsk og matematik med fokus på praksis.
Vi ønsker gennem samarbejdet også at sikre en bedre sammenhæng på langs i uddannelsessystemet, øge det gensidige kendskab mellem grundskolen og gymnasiet samt foretage en forventningsafklaring i relation til uddannelsesparate gymnasiesøgende unges kompetencer.
Programmet støttes med programleder og programsekretariat af Roskilde Kommune.
Motivering
Parterne ønsker at støtte op om de intentioner, som Ny Nordisk Skole (NNS) repræsenterer og er inspireret af NNS manifest og dogmer.
Parterne har i de senere år oplevet udfordringer med elevernes motivation, anvendelse af nye teknologier i undervisningen og ikke mindst problemer i forhold til overgangen mellem grundskolen og gymnasieskolen.
Programparterne ønsker derfor at undersøge og udvikle ny og blivende praksis på disse områder.
Motivation
Skolerne ser i disse år modsatrettede tendenser i forhold til elevernes motivation. En del elever udviser stor motivation og især en fokuseret målrettethed, mens andre elever forekommer demotiverede og viser tegn på mistrivsel. Programmet vil udvikle en ny praksis, som favner alle elever, og som samtidig skal sikre, at deltagelse i skolernes aktiviteter i høj grad er præget af motivation hos alle. Eleverne skal opleve mål og mening med aktiviteterne og ikke mindst opleve, at de får indflydelse på egen skolegang og udvikling.
Nye teknologier
Nutidens unge er på mange områder yderst fortrolige med at anvende nye teknologier i privatsfæren, men ofte er vi på skolerne ikke dygtige nok til at inddrage disse kompetencer i undervisningen. Programmet ser det derfor som relevant at udvikle ny praksis, hvor de unges it-kompetencer kan udnyttes og udvikles konstruktivt i et læringsperspektiv.
Alle tre skoler har gode erfaringer med inddragelse af it i undervisningen, men ofte sker it-inddragelsen i for høj grad på teknologiens præmisser. Programmet vil derfor udvikle nye tilgange til it-anvendelse, hvor der tages udgangspunkt i fagenes mål og elevernes læring i fagene.
Endvidere vil programmet undersøge, hvorledes nye teknologier kan bidrage til at optimere klasserumsledelse og undervisningsdifferentiering.
Overgang fra grundskole til gymnasieskole
Det er en kendsgerning, at der ikke på alle områder er overensstemmelse mellem fagforståelserne blandt grundskolens og gymnasieskolens lærere, og at denne manglende overensstemmelse kan spille negativt ind i forhold til elevernes skift fra grundskole til gymnasial uddannelse. Programmet vil derfor sætte fokus på at understøtte de fag-faglige overgange mellem grundskole og gymnasial uddannelse.
Programmet ønsker gennem faglig, pædagogisk og didaktisk sparring mellem lærere fra grundskolen og gymnasieskolen og professionsforskere at fremme denne udvikling. Netop mødet mellem forskellige skoleformer kan give den nødvendige forstyrrelse og udfordring af gængse forestillinger, som åbner op for ny erkendelse, indsigt og udvikling.
Evalueringskultur
Evaluering er en naturlig del af god undervisningspraksis på samme måde som forberedelse og afvikling. Der er imidlertid fortsat behov for at udvikle en mere systematisk evalueringspraksis, så underviseren skærper sine evner til at vurdere elevernes resultater og foretage hensigtsmæssige justeringer af undervisningen.
Den professionelle underviser styrker tilliden til sin og uddannelsesinstitutionens professionelle praksis, ved at være i stand til at argumentere didaktisk og pædagogisk for sin praksis og vise effekten af den, på baggrund af en indarbejdet evalueringskultur.
Vi ønsker med dette program, og i overensstemmelse med målene for Ny Nordisk Skole, at udvikle elevernes læring via en ny og forbedret evalueringskultur på de deltagende institutioner.
Mål
• It skal styrke elevernes læring i fagene dansk, matematik og engelsk i grundskolens overbygning og i 1.g/1.hf.
• It skal understøtte at motivationen og nysgerrigheden hos den enkelte elev øges.
• Der skal skabes en it-platform på skolerne, som sikrer alle elever lige adgang til relevant og funktionsdygtig it i bestræbelserne på at reducere betydningen af elevernes sociale baggrund for det faglige udbytte.
• Udvikling og forankring af en undervisningspraksis, hvor lærerne i deres tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisningen korrigerer og navigerer i forhold til at udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan.
• Udvikling og forankring af en kompetenceudviklingsplatform, hvor anvendelse af it som redskab i dansk, matematik og engelsk understøttes og udvikles gennem videndeling, erfaringsudveksling og sidemandsoplæring.
• Der opnås tillid til skolernes professionelle praksis ved at den enkelte underviser er i stand til at argumentere for, hvorfor anvendelse af it understøtter den enkelte elevs læring, nysgerrighed og motivation.
• Beskrivelse af elevernes digitale dannelse med fokus på overgangen fra grundskolen til 1.g og 1.hf., så lærerne får bedre blik for, hvordan den digitale dimension i skolernes praksis bedre kan understøttes.
Forandringsmetoden
Roskildes Ny Nordiske Skole er et projekt, der nytænker undervisning og udvikling af uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne i projektet har sammen udviklet den forandringsmetode, som projektet vil udvikle sine resultater med.
Forandringsmetoden bygger på erfaringer i Roskilde, der peger på, at resultater genereret i udviklingsprojekter på uddannelsesområdet med fordel kan implementeres og forankres, hvis elever, medarbejdere og ledelse samarbejder om udviklingsprocesser ved hjælp af innovative metoder. Erkendelsen bag forandringsmetoden er, at hvis medarbejdernes virke skal udvikles og forankres til blivende og ny praksis, gøres dette bedst sammen med medarbejderne, og ved at inddrage medarbejderne i flest mulige processer.
I Roskilde har vi gennem flere år udviklet praksisnære resultater i samarbejdet mellem lærere og professionsforskere. Dette samarbejde vil vi inden for rammerne af projektet videreudvikle, da vi forudser, at de faglige udviklingsfelter især kan drage nytte heraf.
Lærere og professionsforskere vil bl.a. ved workshops samarbejde om fem forskellige elementer:
• Design af undervisningsforløb
• Afprøvning af undervisningsforløb
• Analyse af undervisningsforløb
• Re-design af undervisningsforløb
• Evaluering af undervisningsforløb
Forandringsprocesserne starter med en designfase og bygger på erfaringer i Roskilde om, at det første design og den efterfølgende afprøvning af designet i praksis ofte mislykkes, da designet ikke har taget højde for alle praksisudfordringer. Den første afprøvning bruges derfor mest til at få blotlagt de ubekendte faktorer, som altid er på spil, når praksis i undervisningen udfordres grundlæggende. Afprøvningen analyseres i workshops i samarbejde mellem lærere og professionsforskere. På baggrund af evalueringen re-designes undervisningsforløbet og afprøves derefter igen. Forandringsprocessen fortsætter, indtil den nye og forbedret praksis viser et positivt udbytte for elevernes læring.
I de tre faglige udviklingsprojekter vil undervisningen og organiseringen af undervisningen have eksperimenterende karakter og have som ambition at udvikle forbedret læring for alle elever indenfor rammerne af de opstillede mål.
Programmet hviler på den erkendelse, at forankring og spredning af resultater kan ikke reduceres til en formidlingsopgave. Derfor vil programmets aktører udvikle en ny og blivende praksis i en inter-institutionel forandringsproces, der skal bidrage til at skabe de ledelsesmæssige, strukturelle og relationelle forudsætninger for spredning og forankring af programmets resultater på de tre deltagende institutioner.
Programmet udfordrer også, hvordan uddannelsesinstitutioner på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelse og på tværs af offentlig og privat virksomhed kan lære af og med hinanden.
Organisering og samarbejde
De tre uddannelser er rundet af forskellige kulturer og skolesyn og vil derfor udfolde forandringsmetoden på hver deres særegne måde, således at potentialet i forandringsmetoden forløses bedst muligt på hver af de tre institutioner. Samtidigt vil institutionerne, i et formaliseret samarbejde, lære af hinandens forskellige måder at håndtere og iscenesætte forandringerne på.
Vi forventer at den tvær-institutionelle videndeling og refleksion vil initiere udformning og afprøvning af konkrete undervisningsforløb tilpasset de involverede elevgrupper, og at der på baggrund heraf udvikles ny praksis.
De tre institutioner vil løbende sparre om forandringsledelse og forandringsmetodens anvendelse på to organisatoriske niveauer:
• Styregruppe
• Tre faglige udviklingsprojekter
Styregruppen
Styregruppen vil fra projektstart blive nedsat med deltagelse af ledere fra hver institution, 9 projektlede-re og de tre professionsforskere.
Formandskabet i styregruppen udgøres af lederne fra de tre deltagende institutioner samt programlede-ren.
Roskilde Kommune stiller et programsekretariat til rådighed for programmet samt en programleder, som leder arbejdet i styregruppen.
Styregruppen monitorerer de tre faglige udviklingsprojekter og understøtter, at de holder fokus på
programmets overordnede mål samt sørge for, at vilkårene for at udviklingsprojekterne løbende justeres, hvis dette er nødvendigt.
Styregruppen sparrer desuden om forandringsledelsen på egen institution og vurderer løbende, om
ledelsesgrebene fungerer hensigtsmæssigt og ændrer disse, hvis det er påkrævet.
Styregruppen mødes løbende gennem hele programmet.
Tre faglige udviklingsgrupper
Lærere, projektledere og professionsforskere samarbejder i tre faglige udviklingsgrupper; én i hvert af fagene dansk, matematik og engelsk om udviklingen af ny praksis i forhold til programmets mål.
Hvert fagligt udviklingsprojekt ledes af tre projektledere, én fra hver af de tre institutioner.
Deltagerne er faglærere fra de tre deltagende skoler.
Evaluering
Er under udvikling.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/01/13 → 01/03/15 |
Links | http://nynordiskskole.dk/ |
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.