Søvn og Læring

1. HVAD
På trods af talrige initiativer ses fortsat for højt frafald på sygeplejerskuddannelsen UCN. Samtidig
peger sygeplejestuderendes opgørelser over tidsforbrug på studiet på, at det er en god idé at sætte ind med initiativer, der kan effektivisere de studerendes læring. Mangel på søvn kan være en af årsagerne til frafald og dårlige præstationer. MEDEI og sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg
vil undersøge effekten af god søvn på studerendes præstationer og frafald. Et pilotprojekt vil finde sted inden for de første 10 uger af efterårssemestret 2015. Efter at resultaterne er gjort op, vil der gøres et forsøg på at udvide projektet til også at omfatte M11 i klinikken og dermed udvikle et Stor Skala projekt. Målet med dette initiativ er, at de studerende får en forståelse for søvnens
vigtighed, som betyder, at de udvikler gode søvnvaner og dermed klarer sig bedre på uddannelsen.

2. HVORFOR
På trods af talrige initiativer i regi af sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg og Hjørring, ses der stadigvæk et betydeligt frafald på sygeplejerskeuddannelsen. Dette pilotprojekt iværksætter et projekt i lille skala, der søger at fremme de studerendes læring og begrænse frafald på sygeplejerskeuddannelsen. Pilotprojektet udvikler og afprøver metoder, som efter, at de er afprøvet og formentlig justeret, vil blive brugt i et større projekt med en bredere organisatorisk kontekst. Pilotprojektet retter sig imod at optimere læring i den teoretiske del af uddannelsen, mens det efterfølgende projekt også retter sig imod læring i klinikken.

Statistikken viser, et frafald i 2013/2014 på 23,9 %, som er væsentligt over det tilsigtede max 15 % niveau1. Ansøgertallet til sygeplejerskeuddannelsen er gennem de 3 sidste (fra 2011/12 til 2013/2014) forøget med ca. 50 %, og stigningen er også slået igennem på andelen af ansøgere, der
har sygeplejerskeuddannelsen som deres 1. prioritet. Denne udvikling kunne pege på et mindre frafald, men i 2013/2014 var der på 1. studieår et stigende frafald, der androg 21.4 %. Igen er 15 % det maksimale ifølge tilstræbte kvalitetsindikator. Af statistikken fremgår det, at det største frafald
ligger på 1. studieår, hvor de studerende skal lære at være studerende, og hvor de gennem studierne, bliver klar over, om dette er det rigtige studievalg. For nogle viser det sig ikke at være tilfældet. Frafald på uddannelsen har konsekvenser for både den studerende, der forlader uddannelsen, for de studerende der bliver tilbage, for sygeplejerskeuddannelsens studiemiljø og
økonomi, for arbejdsmarkedet samt for samfundet som helhed, fordi uddannelse kræver entusiasme og penge.
Ifølge tilfredshedsundersøgelsen 2014, (ibid) ses det, at 75-­‐80 % af de studerende bruger mere end 35/36 timer om ugen på studierne. Studieordningens ECTS point bygger på den forudsætning, at den studerende forventes at bruge i gennemsnit 37 timer pr. uge på studiet, hvis
1 I denne forbindelse ses sygeplejerskeuddannelsen samlet og der skelnes ikke mellem de to afdelinger i henholdsvis
Aalborg og Hjørring. Kilde: Ledelsesinformation Områdeniveau, Sygeplejerskeuddannelsen. Årlig status forkvalitetsmål 2014

SØVN & LÆRING 3
læringsudbyttet skal opnås og nødvendige, professionelle kompetencer udvikles2. De studerende tidsforbrug jf. tilfredshedsundersøgelsen fra 2014 er ikke i sig selv urovækkende, men kunne tyde på, at de studerendes læring dvs. udbyttet af den tid de bruger på studierne kan optimeres.
Hermed menes et tiltag, der supplerer programmet vedr. studieteknik, og som effektiviserer de studerende læring inden for den tidsramme, som de er villige til at investere i at studere sygepleje.
En viden, der ikke tidligere har fået en central plads i studieteknik programmet, er sammenhængen mellem søvn og evne til læring. Forskningsresultater begrunder relevansen af at inddrage denne viden, især set i lyset af at det at forskning også peger på, at unge generelt sover for lidt (Balkin,T.J et al. 2015,. Lee YJ et al 2015, Azad et al 2015).
Dette pilotprojekt tager afsæt i begge typer af fund. Derfor vil en gruppe sygeplejestuderende i Aalborg på Modul 1 afprøve, om det også forholder sig sådan for dem. Under sygeplejerskeuddannelsen indgår søvnfysiologi som emne, så denne viden er ikke ukendt for de studerende. Det nye består i, at de studerende vil koble den intellektuelle viden med øvelser og erfaringer, således
de erfarer hvilken forskel søvn kan gøre på deres evne til at lære. Forskning peger på, at læring i fællesskaber og kombinationen intellektuel viden koblet til kropsbunden erfaring, kan styrke de studerendes motivation for at ændre adfærd (få bedre søvnvaner), hvis den ændrede vane giver
mening for dem. (Lave J og Wenger E, 2013, Saugsted T. 2003, Mach-­‐Sagal R. 2003). De studerendes erkendelse af søvnens betydning for læring koblet til oplevelse af veloplagthed formodes at være en vigtig erfaring, som de kan overføre til professionelt virke i klinisk sygepleje under og efter uddannelsens afslutning. Herigennem vil de studerende opbygge en buffer mod stress, til gavn for dem selv, for arbejdsmiljøet og for patientsikkerheden.
For at understøtte at erfaringer og opmærksomhed mod gode søvnvaner udvikles og spredes, vil de studerende, der medvirker i pilotprojektet, indgå i et særligt undervisningsprogram, som udvikles gennem pilotprojektet. Slutresultatet er, at de studerende uddannes til at være Søvnambassadører. Pilotprojektet vil sammen med de studerende udvikle en forståelse af, hvad
det vil sige at være Søvnambassadør, og hvilken rolle Søvnambassadørerne skal have. De studerendes aktivitet vil herigennem bære præg af K 4 aktiviteter jf. studieaktivitetsmodellen. For at sprede kendskabet til pilotprojektet, vil der blive inddraget sociale medier mv. 3. HVILKEN FORHISTORIE
Nedenstående afsnit 3 er ikke blot baggrund og argumentation for pilotprojektet, men også for Stor Skala projektet. Der har vist sig at være store udfordringer for mange sygeplejestuderende at 2
http://www.phmetropol.dk/Uddannelser/Laborant/Studiemiljoe/Studieliv/En+typisk+uge+paa+uddannelsen

SØVN & LÆRING 4
matche krav og forventninger til dem i klinisk praksis. Konsekvenserne er frafald og at mange studerende ikke består prøven på M11.

3.1 SØVN I RELATION TIL SYGEPLEJEFAGET
Søvn er specielt vigtigt for sygeplejersker af to grunde. Først kan den enkelte sygeplejerske blive
udsat for at skulle arbejde uden for normal arbejdstid, på aften – og nattevagter. I disse situationer kan det være svært at opnå tilstrækkelig søvn. Det kan føre til træthed og ringere præstationer samt risiko for fejl under arbejdets udførelse. Sekundært er der patienterne, som sygeplejersken kommer i kontakt med, både om dagen og på aften-­‐ og nattevagt. Patienterne kan også have forstyrret søvn
eller søvnbesvær grundet deres sygdom. I disse situationer må den enkelte sygeplejerske have tilstrækkelig viden om søvnens fysiologi til at kunne rådgive den enkelte patient individuelt. Der er indenfor de sidste par år kommet et gennembrud i vores forståelse for hvad der sker i hjernen under søvn. Hjernen bliver bogstaveligt talt vasket ren for affaldsstoffer, som under vågenhedsperioden ophobes i det interstitielle rum. Støttevævet i hjernen (Glia celler og astrocytter) skrumper under søvn ved at udskille væske til det interstitielle rum. Væsken ’skyller’ under indflydelse af pulsen hen over neuronerne og tager affaldsstoffer med sig til den venøse side og videre med CSF til de naturlige afløb. Hjernen vaskes ren under søvnen (Iiff J. J. et al 2012)

3.2 SØVN I RELATION TIL LÆRING
De studerende befinder sig i en intensiv læringssituation gennem hele deres studieperiode. De sidste 25 års forskning har dokumenteret den normale søvns betydning for læring og hukommelse.
Kun i den veludhvilede situation kan den enkelte mobilisere fuld koncentration til at kapere de mange nye fakta og procesforløb, der præsenteres i undervisningssituationen. Ved utilstrækkelig søvn kan hjernen, i den efterfølgende vågne periode, ikke koncentrere sig fuldt og går derved glip
af fakta, som ikke lagres i arbejdshukommelsen. Ved den efterfølgende søvn bearbejdes de fakta, som er lagret i arbejdshukommelsen (hippocampus), og de vil under søvnen føres over i langtidshukommelsen (cortex). Ved for kort søvn eller dårlig søvnkvalitet er denne proces hæmmet.
Normal søvn er derved en vigtig faktor for at opnå fuldt udbytte af undervisning og selvstudium.
Ved ’Functional Brain Imaging Techniques’ er det vist at søvnmangel fører til reduceret hjerneaktivitet, mest udtalt i præfrontale cortex, inferiore parietale, superiore temporale cortex og thalamus, områder som har betydning for kognitive performance og perception. Mangel på søvn hæmmer således mentale funktioner som beslutningstagen, bedømmelse af om noget er rigtigt
eller forkert ( Balkin J. T. 2015)
Endvidere er det vist at forlænget vågenhedsperioder, som i forbindelse med nattevagter uden forudgående dagsøvn, er der udtalt forringelse af performance, specielt om natten, men også efterfølgende dage, hvis den samlede søvn er for kort. Dette på trods af at enkelte søvnperioder kan være på 10 timer (Cohen D. A. et al 2010).

SØVN & LÆRING 5
3.3 SØVN I RELATION TIL SYGEFRAVÆR/STRESS
For lidt søvn eller dårlig søvnkvalitet, dvs. mindre end 7 timer per nat, fører til dårligt humør, øget irritabilitet, kort lunte og dermed nedsat social kompetence. Det er noget alle kender efter en enkelt nat med dårlig søvn. Ved længere perioder med for lidt søvn lider også immunforsvaret, således at
man lettere pådrager sig småinfektioner og på langt sigt mere alvorlige sygdomme. Desuden oplever de fleste, som sover for lidt at mangle overskud og energi. I kombination med nedstemthed og nedsat social kompetence kan tilstanden føre til dels korttids sygemeldinger dels længere tids fravær ofte betegnet som stress. Den enkelte ikke kan leve op til sine egne og andres forventninger. Stress medfører de samme endokrine/metaboliske forandringer som søvnmangel: øget cortisolniveau og insulinresistens. Stressforskningen har desuden påvist, at gentagne perioder med stress og ufuldstændig restitution mellem perioderne, kan føre til en gradvis øget fysiologisk aktivering og dermed til mere ’slitage’. Tilstrækkelig søvn er en væsentlig faktor i
restitutionsprocessen (Åkerstedt T, et al 2011).
Et stort finsk studie har for nylig vist, at højt sygefravær var forbundet med klager over søvnløshed, for tidlig opvågning, at være mere træt end andre og forbrug af sovemedicin. Længden af den samlede søvn viste, at søvn mindre end 6 timer eller længere end 9 timer var associeret med højt sygefravær. Studiets konklusion påpeger, at behandling af søvnproblemerne giver store gevinster i
besparelser på grund af mindre sygefravær og øget produktivitet (Lallukka T et al 2014).
4 HVILKEN PROBLEMSTILLING
Hvordan påvirker pilotprojektets program sygeplejestuderendes (M1) præstationer (karakterer ved prøver på M1)?
Hvordan påvirker pilotprojektets program sygeplejestuderendes frafald efter gennemførsel af M1?
5 HVORDAN
Pilotprojektet indeholder følgende elementer
Forberedelse og planlægning af pilotprojektet
- Hold og berørte kolleger introduceres til projektet PEC og IKS
- Projektet planlægges på sygeplejerskeuddannelsen PEC og IKS
- Der udarbejdes informationsmateriale til studerende og andre relevante personer Gruppen
- Tests udvikles af Pall Jóhannesson og Jan Ovesen
- Studieprogram der understøtter de studerende interesse og motivation for at ændre søvnvaner PEC og IKS
Udførelse af projektet
- Tests udføres PEC og IKS/studentermedhjælpere

SØVN & LÆRING 6
- Testresultater gøres op af Pall Jóhannesson og Jan Ovesen
- Workshop afholdes af Jan Ovesen i samarbejde med PEC og IKS
- Gennemførsel af studieprogram PEC og IKS
Opgørelse af resultater
- Resultater opgøres dvs. indsamling af statistik om frafald og karakterer ved prøver på
M1. PEC og IKS
- Resultaterne sammenholdes med de samme data fra kontrolgruppen PEC og IKS
- Skriftlig dokumentation af resultaterne Gruppen
- Temadag UCN Gruppen med Jan Ovesen i front
- Søvnambassadører PEC og IKS
Planlægning af Stor Skala undersøgelse
- Kontakt med samarbejdspartnere i klinikken og andre PEC og IKS /Gruppen
- Formulering af projektansøgning Ikke planlagt