Samarbejdsorienteret problemløsning & Plan B samtaler

Projektet søger at højne chancen for, at børn i udsatte positioner i skolen får en oplevelse af at blive mødt med tillid, at være aktive sparringspartnere og ’eksperter’ i deres eget liv og elevrolle. CPS understøtter, i arbejdet med barnets perspektiv, barnets selv-refleksion forstået som en evaluering eller undersøgelse af egen adfærd. Det kan sige siges at være en metakognitiv egenskab. (Bandura 2006). Endvidere er intentionen med projektet over tid at denne medbestemmelse og medinddragelse vil kunne udvikle børnenes mestringsstrategier i dagligdagen. Dette igen med henblik på at øge børnenes trivsel i skolen – og dermed nedsætte risikoen for udsathed.

I et praksisperspektiv har projektet yderligere relevans i forhold til at øge fagpersonales oplevelse af håndterbarhed – og dermed self efficacy - i udfordrende situationer.
Den foreløbige evaluering peger, som tidligere nævnt, på, at arbejdet med metoden giver personalet en oplevelse af øgede handlemuligheder, og projektet ønskes fortsat for at konsolidere og udvide disse handlemuligheder. Dette skal over tid, gerne udvides fra at være en tilgang der anvendes i forhold til børn i vanskeligheder, til at blive en generel tilgang til børn, som lærerne og pædagogerne anvender i deres pædagogiske praksis.