SamHver

Børns trivsel og udvikling er knyttet til deres muligheder for at deltage i og bidrage til fællesskaber i et hverdagsliv på tværs af forskellige livssammenhænge. Tidligere forskning peger på, at der er brug for at viden fra dette hverdagsliv inddrages mere aktivt, hvis trivselsfremmende tiltag skal virke for børn og de voksne, der er tæt på dem i det daglige (Kousholt, 2011; Røn Larsen, 2012). Det indebærer, at rette fokus på børns, forældres og fagprofessionelles perspektiver på og viden om konkrete sammenhænge i børnenes hverdagsliv.

I børns hverdagsliv er udvikling, læring og socialt liv sammenflettet. De senere år har der været rejst en kritik af, at ensidige og indsnævrede forståelser af læring (med fokus på det synlige, målbare og standardiserede) presser både børn og voksne, når de til daglig skal have en kompleks hverdag til at fungere med mange forskellige krav og hensyn, der skal spille sammen. Netop strukturelle og forståelsesmæssige adskillelser af væsentlige sammenhænge i hverdagslivet kan udgøre et problem for både voksne og børn i forhold til at kunne forandre på problematiske forhold (som fx når der arbejdes med social trivsel adskilt fra udvikling af klassens lærings- og undervisningsmiljø).

Uanset de problemer, børn måtte befinde sig i, får vanskelighederne betydning i et socialt hverdags-liv på tværs af forskellige steder og sociale fællesskaber. Og det er i børnenes hverdagsliv de fagprofessionelle har brug for at kunne udvikle betingelser og handlemuligheder for sig selv (som fagligt kollektiv) såvel som for børnene. Derfor er der brug for at nytænke samarbejdsformer, der modvirker at arbejdet med børn, der vækker bekymring, falder tilbage på individualiserende problemforståelse, bliver isoleret i individfokuserede udredninger og møderækker om enkeltbørn (Kousholt & Lentz, 2021). Praksisudvik-lende tiltag må derfor baseres på en udforskende tilgang, hvor forskellige perspektiver på muligheder og barrierer for deltagelse i børns hverdagsliv inddrages i udvikling af både problemforståelser og indsatser (Mardahl-Hansen, Schwartz & Tybjerg, 2020). I disse faglige udforskning- og udviklingsprocesser er brug for både special- og almenpædagogisk viden, men der er samtidig også brug for at tænke nyt om sam-spillet mellem special- og almenpædagogisk viden og tiltag. På denne baggrund opstilles følgende opmærksomhedspunkter for projektet:

• At børns og forældres viden om aktuelle udfordringer og hvilken støtte, der opleves meningsfuld i hverdagen, inddrages i et udforskende samarbejde med de professionelle, der er tæt på bør-nene i det daglige.

• At ’specialkompetencer’ (fx inklusionskonsulenter, PPR mv) involveres tidligt og løbende med det sigte at samarbejde om, hvilken (special)viden, der kan bidrage relevant i forhold til at udvikle sociale situationer, som opleves vanskelige af børn og/eller voksne. Dette indebærer at udforske vanskeligheder i et bredt perspektiv med fokus på, hvilke betingelser i praksis (i familien, dagtil-bud eller skole/fritid), der stiller sig som barrierer, og hvordan de i så fald kan overskrides på måder, der ikke bidrager til udskillelse eller marginalisering.

• At udforske det tværprofessionelle samarbejdes betingelser, herunder de problemforståelser, organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, der spiller ind, og hvad der skal til for at samar-bejdsbarrierer overskrides i praksis.

Forskningsspørgsmål
På baggrund af ovenstående formuleres projektets forskningsspørgsmål således:
Hvordan kan fagprofessionelle arbejde med at udvikle deltagelsesbetingelser for børn gennem et fokus på at forandre sociale situationer, der skaber bekymring?
I udforskningen af dette spørgsmål inddrages både fagprofessionelle som lokale faglige kollektiver (fx personalet i et dagtilbud eller et lærerteam) og det tværprofessionelle samarbejde (med eksterne professionelle, som fx PPR).