Projektdetaljer
Beskrivelse
FoU-projekt Samskabelse
Baggrund:
Vi har i de senere år set at borgerne stiller større krav til den offentlige sektor (www.forvaltningspolitik.dk og Pestoff, 2012) Det være sig med hensyn til serviceydelser generelt og fra de borgergrupper, der har særlige behov for støtte og omsorg af varierende art. Netop denne problemstilling og mulige løsninger beskæftiger tænketanken Mandag Morgen sig med i publikationen ”Den aktive borger – Hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet” (2012).
Centralt i diskursen om disse udfordringer er bl.a. begreberne: samskabelse, co-creation og co-production. Disse begreber peger på nye former for samspil, der stille en række nye krav og forventninger til fremtidens socialpolitiske løsninger. Professor Dr. Albert Meijer, Utrecht Universitet, formulerer det som ”en ny social kontrakt” der bevæger sig fra en mere hierarkisk til en mere horisontal relation mellem aktørerne. Dansk forskning på området (Tortzen og Espersen, 2016) viser imidlertid at der kan være forskellige problemstillinger forbundet med denne bevægelse fra hierarkisk til horisontal praksis i den offentlige sektor. Blandt de mere markante problemstillinger er at samskabelse legitimeres som praksis med belæg i såkaldt ”demokratiserende” effekt. Det argumenteres at borgerinddragelse styrker og udvikler demokratiet på samfundsplan. En større undersøgelse af praksis i de danske kommuner (KORA, 2016) viser imidlertid at borgere og civilsamfund primært inddrages i det led af ”den offentlige produktionskæde” hvor velfærd leveres og ikke i udvikling af policy og strategi. Undersøgelsens resultater sår dermed tvivl om hvorvidt den praksis der aktuelt udfoldes under betegnelsen samskabelse i de danske kommuner reelt øger borgeres og civilsamfundets indflydelse på – og deltagelse udvikling af offentlig service. Det vil derfor fremadrettet være vigtigt at sammenhængen mellem begreb, diskurs og praksis løbende granskes. Det er ambitionen indenfor rammerne af dette projekt at bidrage til denne granskning med et særligt fokus på borgere med udviklingshæmning. Dette begrundes i de særlige forhold der gør sig gældende når de unikke forudsætninger hos borgere med udviklingshæmning skal sættes i spil i samskabelsesprocesser.
Projektet trækker som udgangspunkt på viden og erfaringer fra projekterne ”Stolthedsstafetten” og ”Det jeg kan, gør jeg selv”, der er samarbejder mellem ULF, Fredericia Kommune og UC-Sydjylland. Ydermere trækker det på LiT-projektet, der er baseret på et samarbejde mellem fagprofessionelle i en boform, en døgninstitution for anbragte unge og pædagoguddannelsen, UCN. Endvidere trækkes der på Ann-Merete Iversens ph.d. Det paradoksale begreb. Hvad vi taler om når vi taler om samskabelse. Og det vi gør der netop har dette omdrejningspunkt.
Forundersøgelsesperioden skal dels bruges til at indhente viden ift. allerede eksisterende projekter, der beskæftiger sig med samskabelse, co-creation og co-production, samt viden om betydningen af forholdet mellem de tre begreber. Dels også til at indgå og udbygge aftaler med nordjyske kommuner, frivilligorganisationer, herunder ULF, Aalborg og Frederikshavn og SL. Endvidere skal der laves aftaler med boformer, socialøkonomiske virksomheder og det private erhvervslivet i Nordjylland.
Projektet placerer sig således i et komplekst problemfelt. Derfor er et centralt omdrejningspunkt i denne forundersøgelse en sondering blandt aktørerne med henblik på en skærpelse af projektets problemstilling.
Begrebsafklaring:
Begrebet samskabelse har leksikalsk oprindelse i det angelsaksiske ”co-creation”. Co-creation dækker i sin mest anvendte betydning over processer der igangsættes i primært den merkantile sektor med henblik på produktinnovation (se fx Pralahad & Ramaswamy, 2004). Der er fokus på at skabe værdi for såvel kunder som producenter af varer og ydelser. Metoden til dette er at involvere slutbrugere i de forskellige faser af produktudvikling. Begrebet vandrer fra den merkantile sektor til den offentlige, hvor co-creation bruges som betegnelse for forskellige grader af involvering af civilsamfund, NGO-sektor og privat sektor i offentlig service. Det er i denne sammenhæng danske Christian Bason som én af de første i Danmark skriver om co-creation som metode til at fremme innovation i en offentlig sektor, hvor blandt andet fagsilotænkning og bureaukrati betegnes som ”innovationshæmmere”. Begrebet co-creation knyttes her til offentlig innovation.
Parallelt hertil udvikles begrebet ”co-production”. Hos Ostrom (1996) anvendes dette som betegnelse for involvering af civilsamfundet i produktion af offentlig service. Borgeren tilde-les en aktiv rolle som medproducent af velfærd. Der hersker i litteraturen en tendens til at anvende co-creation og co-production synonymt hvorfor en vis begrebsforvirring da også hersker (Degnegaard 2014). Et bud på en foreløbig leksikalsk afklaring kan være at skelne mellem processer, hvor der skabes nyt – co-creation (afledt af begrebets tilknytning til in-novation og designtænkning (se fx Sanders & Stappers, 2008)) og de processer hvor der leveres eller produceres velfærd – co-production.
Begrebet samskabelse har over en kort årrække udviklet samme konceptuelle kompleksitet eller uklarhed som det er tilfældet med co-creation og co-production. Blandt andet dette foranlediger Tortzen & Espersen til at foreslå følgende begrebsdefinition; samarbejder der er kvalitativt forskellige fra borgerinddragelse og frivillighed – og hvor kernen er, at medarbejdere og politikere deler magt og indflydelse med borgere og civilsamfundet i et reelt ligeværdigt samarbejde – for at skabe synergi og dermed merværdi (Tortzen & Espersen, 2016, s. 1).
I hvor høj grad og på hvilken måde borgere og andre ikke offentlige aktører inddrages i ud-vikling og produktion af offentlig service er et centralt omdrejningspunkt i samskabelsesdiskursen. Det er samtidig tydeligt at selve begrebet først og fremmest anvendes i denne betydning; inddragelse af ikke offentlige aktører, og i særlig grad civilsamfundet også omtalt som frivillige – i produktion af offentlig service. Dermed nedtones også det semantiske delelement skabelse i begrebet. Inspirationen fra designtænkning trænges i baggrunden til fordel for et fokus på policy og forvaltning. Det er intentionen inden for rammerne af dette projekt at fremdrage eller re-aktualisere det skabende aspekt af – og i begrebet parallelt med det kooperative.
Det er intentionen indenfor rammerne af dette projekt at bidrage til såvel konceptualisering som operationalisering af begrebet samskabelse. Og det vil sige at bidrage til både selve begrebets udvikling og definition OG til udvikling af metode og praksis. Det er intentionen at dette arbejde sker i dialog – samskabelse – med centrale aktører i feltet.
Indkredsning af foreløbigt problemfelt:
Baseret på projektgruppens erfaringer og aktionsforskningsprojektet Fremtidens Boform (Trækjær, 2010) opererer forundersøgelsen med dette foreløbige problemfelt:
Indenfor tilrettelægges specialområdet en lang række indsatser ”rundt om” borgeren der sjæl-dent eller slet ikke samkøres. Samtidig arbejdes der ud fra en målsætning om at borgeren er subjekt i eget liv. Dette sidste besværliggøres i praksis af indsatsernes fragmentariske eller ikke helhedsorienterede karakter. Fra flere sider foreslås samskabelse som tilgang til at udvikle netop helhedsorienterede indsatser med borgeren som ligeværdig aktør. Hvis dette er tilfældet hvordan kan samskabelse da udfoldes indenfor specialområdet?
Eksterne samarbejdspartnere:
Denne forundersøgelse søger at adressere og udforske problemfeltet i samarbejde med borgere (mennesker med udviklingshæmning), kommuner, frivillige, fagprofessionelle, organisationer og uddannelser.
Aftaler er lavet med ULF ved projektmedarbejder Ann Pedersen og UC-Sydjylland ved dr.pæd. Frank Bylov; SL Nordjylland ved formand Peter Kristensen Der arbejdes på at indgå aftaler med boformer, Frivillighuset i Aalborg, socialøkonomiske virksomheder, LEV (Landsforeningen for Evnesvages Vel) og Pædagoguddannelsen ved UCN, Center om udsathed
Der arbejdes på at indgå aftaler med boformer i flere kommuner
Eftersom den foreløbige udpegning af centrale aktører baserer sig på eksisterende erfaring og viden hos projektgruppen er projektet åbent for en udvidelse af interessentkredsen som eventuel konsekvens af forundersøgelsen.
Undersøgelsesdesign:
Formålet med forundersøgelsen er som nævnt at (1) indhente viden blandt andet om eksisterende projekter; (2) at indgå og udbygge aftaler med centrale aktører, og (3) at kvalificere projektets problemfelt og design i samarbejde med centrale aktører.
Forundersøgelsen henter metodisk inspiration fra et kombineret felt af designtænkning og kvalitativ forskning og designes som en iterativ undersøgelse baseret på en kombination af epistemiske interviews (Brinkmann, 2007) og generativ dialog (Kaufer og Scharmer, 2000).
Der er tale om iterativt forundersøgelsesdesign, hvor hypoteser om praksis og om problemfeltet valideres og udvikles i dialog med centrale aktører.
Der gennemføres en række generative dialoger med centrale aktører, hvor udgangspunktet for dialogerne er projektets arbejdshypoteser.
Centrale hypoteser er:
•Indenfor tilrettelægges specialområdet en lang række indsatser ”rundt om” borgeren der sjældent eller slet ikke samkøres
•Der arbejdes ud fra en målsætning om at borgeren er subjekt i eget liv
•at borgeren er subjekt i eget liv besværliggøres i praksis af indsatsernes fragmentariske eller ikke helhedsorienterede karakter
•samskabelse kan være en tilgang til at udvikle helhedsorienterede indsatser med borgeren som ligeværdig aktør
Dialogerne analyseres og denne analyse udgør forundersøgelsens resultat. På baggrund af forundersøgelsens resultater formuleres et udkast til endeligt projektdesign.
Ann-Merete Iversen, lektor, ph.d. studerende
Thomas Waring Stubben, lektor
Keld Trækjær, lektor, projektleder
Pædagoguddannelsen, UCN, Center om Udsathed
Baggrund:
Vi har i de senere år set at borgerne stiller større krav til den offentlige sektor (www.forvaltningspolitik.dk og Pestoff, 2012) Det være sig med hensyn til serviceydelser generelt og fra de borgergrupper, der har særlige behov for støtte og omsorg af varierende art. Netop denne problemstilling og mulige løsninger beskæftiger tænketanken Mandag Morgen sig med i publikationen ”Den aktive borger – Hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet” (2012).
Centralt i diskursen om disse udfordringer er bl.a. begreberne: samskabelse, co-creation og co-production. Disse begreber peger på nye former for samspil, der stille en række nye krav og forventninger til fremtidens socialpolitiske løsninger. Professor Dr. Albert Meijer, Utrecht Universitet, formulerer det som ”en ny social kontrakt” der bevæger sig fra en mere hierarkisk til en mere horisontal relation mellem aktørerne. Dansk forskning på området (Tortzen og Espersen, 2016) viser imidlertid at der kan være forskellige problemstillinger forbundet med denne bevægelse fra hierarkisk til horisontal praksis i den offentlige sektor. Blandt de mere markante problemstillinger er at samskabelse legitimeres som praksis med belæg i såkaldt ”demokratiserende” effekt. Det argumenteres at borgerinddragelse styrker og udvikler demokratiet på samfundsplan. En større undersøgelse af praksis i de danske kommuner (KORA, 2016) viser imidlertid at borgere og civilsamfund primært inddrages i det led af ”den offentlige produktionskæde” hvor velfærd leveres og ikke i udvikling af policy og strategi. Undersøgelsens resultater sår dermed tvivl om hvorvidt den praksis der aktuelt udfoldes under betegnelsen samskabelse i de danske kommuner reelt øger borgeres og civilsamfundets indflydelse på – og deltagelse udvikling af offentlig service. Det vil derfor fremadrettet være vigtigt at sammenhængen mellem begreb, diskurs og praksis løbende granskes. Det er ambitionen indenfor rammerne af dette projekt at bidrage til denne granskning med et særligt fokus på borgere med udviklingshæmning. Dette begrundes i de særlige forhold der gør sig gældende når de unikke forudsætninger hos borgere med udviklingshæmning skal sættes i spil i samskabelsesprocesser.
Projektet trækker som udgangspunkt på viden og erfaringer fra projekterne ”Stolthedsstafetten” og ”Det jeg kan, gør jeg selv”, der er samarbejder mellem ULF, Fredericia Kommune og UC-Sydjylland. Ydermere trækker det på LiT-projektet, der er baseret på et samarbejde mellem fagprofessionelle i en boform, en døgninstitution for anbragte unge og pædagoguddannelsen, UCN. Endvidere trækkes der på Ann-Merete Iversens ph.d. Det paradoksale begreb. Hvad vi taler om når vi taler om samskabelse. Og det vi gør der netop har dette omdrejningspunkt.
Forundersøgelsesperioden skal dels bruges til at indhente viden ift. allerede eksisterende projekter, der beskæftiger sig med samskabelse, co-creation og co-production, samt viden om betydningen af forholdet mellem de tre begreber. Dels også til at indgå og udbygge aftaler med nordjyske kommuner, frivilligorganisationer, herunder ULF, Aalborg og Frederikshavn og SL. Endvidere skal der laves aftaler med boformer, socialøkonomiske virksomheder og det private erhvervslivet i Nordjylland.
Projektet placerer sig således i et komplekst problemfelt. Derfor er et centralt omdrejningspunkt i denne forundersøgelse en sondering blandt aktørerne med henblik på en skærpelse af projektets problemstilling.
Begrebsafklaring:
Begrebet samskabelse har leksikalsk oprindelse i det angelsaksiske ”co-creation”. Co-creation dækker i sin mest anvendte betydning over processer der igangsættes i primært den merkantile sektor med henblik på produktinnovation (se fx Pralahad & Ramaswamy, 2004). Der er fokus på at skabe værdi for såvel kunder som producenter af varer og ydelser. Metoden til dette er at involvere slutbrugere i de forskellige faser af produktudvikling. Begrebet vandrer fra den merkantile sektor til den offentlige, hvor co-creation bruges som betegnelse for forskellige grader af involvering af civilsamfund, NGO-sektor og privat sektor i offentlig service. Det er i denne sammenhæng danske Christian Bason som én af de første i Danmark skriver om co-creation som metode til at fremme innovation i en offentlig sektor, hvor blandt andet fagsilotænkning og bureaukrati betegnes som ”innovationshæmmere”. Begrebet co-creation knyttes her til offentlig innovation.
Parallelt hertil udvikles begrebet ”co-production”. Hos Ostrom (1996) anvendes dette som betegnelse for involvering af civilsamfundet i produktion af offentlig service. Borgeren tilde-les en aktiv rolle som medproducent af velfærd. Der hersker i litteraturen en tendens til at anvende co-creation og co-production synonymt hvorfor en vis begrebsforvirring da også hersker (Degnegaard 2014). Et bud på en foreløbig leksikalsk afklaring kan være at skelne mellem processer, hvor der skabes nyt – co-creation (afledt af begrebets tilknytning til in-novation og designtænkning (se fx Sanders & Stappers, 2008)) og de processer hvor der leveres eller produceres velfærd – co-production.
Begrebet samskabelse har over en kort årrække udviklet samme konceptuelle kompleksitet eller uklarhed som det er tilfældet med co-creation og co-production. Blandt andet dette foranlediger Tortzen & Espersen til at foreslå følgende begrebsdefinition; samarbejder der er kvalitativt forskellige fra borgerinddragelse og frivillighed – og hvor kernen er, at medarbejdere og politikere deler magt og indflydelse med borgere og civilsamfundet i et reelt ligeværdigt samarbejde – for at skabe synergi og dermed merværdi (Tortzen & Espersen, 2016, s. 1).
I hvor høj grad og på hvilken måde borgere og andre ikke offentlige aktører inddrages i ud-vikling og produktion af offentlig service er et centralt omdrejningspunkt i samskabelsesdiskursen. Det er samtidig tydeligt at selve begrebet først og fremmest anvendes i denne betydning; inddragelse af ikke offentlige aktører, og i særlig grad civilsamfundet også omtalt som frivillige – i produktion af offentlig service. Dermed nedtones også det semantiske delelement skabelse i begrebet. Inspirationen fra designtænkning trænges i baggrunden til fordel for et fokus på policy og forvaltning. Det er intentionen inden for rammerne af dette projekt at fremdrage eller re-aktualisere det skabende aspekt af – og i begrebet parallelt med det kooperative.
Det er intentionen indenfor rammerne af dette projekt at bidrage til såvel konceptualisering som operationalisering af begrebet samskabelse. Og det vil sige at bidrage til både selve begrebets udvikling og definition OG til udvikling af metode og praksis. Det er intentionen at dette arbejde sker i dialog – samskabelse – med centrale aktører i feltet.
Indkredsning af foreløbigt problemfelt:
Baseret på projektgruppens erfaringer og aktionsforskningsprojektet Fremtidens Boform (Trækjær, 2010) opererer forundersøgelsen med dette foreløbige problemfelt:
Indenfor tilrettelægges specialområdet en lang række indsatser ”rundt om” borgeren der sjæl-dent eller slet ikke samkøres. Samtidig arbejdes der ud fra en målsætning om at borgeren er subjekt i eget liv. Dette sidste besværliggøres i praksis af indsatsernes fragmentariske eller ikke helhedsorienterede karakter. Fra flere sider foreslås samskabelse som tilgang til at udvikle netop helhedsorienterede indsatser med borgeren som ligeværdig aktør. Hvis dette er tilfældet hvordan kan samskabelse da udfoldes indenfor specialområdet?
Eksterne samarbejdspartnere:
Denne forundersøgelse søger at adressere og udforske problemfeltet i samarbejde med borgere (mennesker med udviklingshæmning), kommuner, frivillige, fagprofessionelle, organisationer og uddannelser.
Aftaler er lavet med ULF ved projektmedarbejder Ann Pedersen og UC-Sydjylland ved dr.pæd. Frank Bylov; SL Nordjylland ved formand Peter Kristensen Der arbejdes på at indgå aftaler med boformer, Frivillighuset i Aalborg, socialøkonomiske virksomheder, LEV (Landsforeningen for Evnesvages Vel) og Pædagoguddannelsen ved UCN, Center om udsathed
Der arbejdes på at indgå aftaler med boformer i flere kommuner
Eftersom den foreløbige udpegning af centrale aktører baserer sig på eksisterende erfaring og viden hos projektgruppen er projektet åbent for en udvidelse af interessentkredsen som eventuel konsekvens af forundersøgelsen.
Undersøgelsesdesign:
Formålet med forundersøgelsen er som nævnt at (1) indhente viden blandt andet om eksisterende projekter; (2) at indgå og udbygge aftaler med centrale aktører, og (3) at kvalificere projektets problemfelt og design i samarbejde med centrale aktører.
Forundersøgelsen henter metodisk inspiration fra et kombineret felt af designtænkning og kvalitativ forskning og designes som en iterativ undersøgelse baseret på en kombination af epistemiske interviews (Brinkmann, 2007) og generativ dialog (Kaufer og Scharmer, 2000).
Der er tale om iterativt forundersøgelsesdesign, hvor hypoteser om praksis og om problemfeltet valideres og udvikles i dialog med centrale aktører.
Der gennemføres en række generative dialoger med centrale aktører, hvor udgangspunktet for dialogerne er projektets arbejdshypoteser.
Centrale hypoteser er:
•Indenfor tilrettelægges specialområdet en lang række indsatser ”rundt om” borgeren der sjældent eller slet ikke samkøres
•Der arbejdes ud fra en målsætning om at borgeren er subjekt i eget liv
•at borgeren er subjekt i eget liv besværliggøres i praksis af indsatsernes fragmentariske eller ikke helhedsorienterede karakter
•samskabelse kan være en tilgang til at udvikle helhedsorienterede indsatser med borgeren som ligeværdig aktør
Dialogerne analyseres og denne analyse udgør forundersøgelsens resultat. På baggrund af forundersøgelsens resultater formuleres et udkast til endeligt projektdesign.
Ann-Merete Iversen, lektor, ph.d. studerende
Thomas Waring Stubben, lektor
Keld Trækjær, lektor, projektleder
Pædagoguddannelsen, UCN, Center om Udsathed
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/02/17 → 31/12/19 |