Projektdetaljer
Beskrivelse
Baggrund
Børns sproglige udvikling er afhængig af gode og længerevarende samtaler med kompetente sprogbrugere. I børnehaver stiller det krav til kvaliteten af de samtaler, som foregår mellem pædagoger og børn eller børnene imellem. Det gør det relevant at undersøge børnehavens samtalearkitektur forstået som de daglige rammer og vilkår for samtale og de deltagelsesmuligheder, der opstår blandt pædagoger og børn i børnehaven.
Genstandsfelt
Projektet sigter mod at undersøge, hvordan den sproglige praksis udfolder sig i danske børnehaver: Hvem taler børnene med og hvornår? Hvilke fysiske, organisatoriske og sociale rammer præger muligheden for samtale og samtalens karakter? Hvad er larm for børn, og hvad gør det ved deres mulighed for sproglig deltagelse? Hvad betyder afbrydelser for pædagogen i forhold til samtalens arkitektur? Hvilke børn deltager i samtale med den voksne og på hvilke præmisser?
Projektet sigter mod at bidrage med forskningsbaseret viden om sproglige udfoldelsesmuligheder i børnehavens samtaler – en viden, som er relevant for pædagoger i arbejde, for pædagoguddannelsen og for forskningsmiljøer.
Teori og metode
Projektet er baseret på en kritisk sociolingvistisk forståelse af sprog som social praksis, og projektet former sig som en række kvalitative undersøgelser af samtalepraksis i og omkring midtjyske børnehaver. Metodisk lægges der vægt på etnografiske metoder, herunder deltagende observation, videooptagelser og interviews med både børn og pædagoger.
Fire perspektiver på samtaler i børnehaven
I projektet undersøges samtaler i børnehaven fra fire perspektiver:
– Et perspektiv sætter fokus på adgang til samtale i børnehaven. Her undersøges børn og pædagogers orientering mod samtale og reguleringen af børns adgang til samtale.
– Et andet perspektiv retter opmærksomheden mod afbrydelser i samtalen. Her er fokus på, hvilken rolle afbrydelser spiller for pædagogen i samtaleøjemed.
– Et tredje perspektiv ser nærmere på børns erfaringer som samtaledeltagere. Her er fokus på børnenes tanker om deres samtalepraksisser og deres forståelser af sig selv som samtalepartnere.
– Et fjerde perspektiv undersøger forholdet mellem larm og samtale – set fra børnenes perspektiv. Hvad opfatter børn som larm, og hvad betyder larm for børns muligheder for at samtale?
Børns sproglige udvikling er afhængig af gode og længerevarende samtaler med kompetente sprogbrugere. I børnehaver stiller det krav til kvaliteten af de samtaler, som foregår mellem pædagoger og børn eller børnene imellem. Det gør det relevant at undersøge børnehavens samtalearkitektur forstået som de daglige rammer og vilkår for samtale og de deltagelsesmuligheder, der opstår blandt pædagoger og børn i børnehaven.
Genstandsfelt
Projektet sigter mod at undersøge, hvordan den sproglige praksis udfolder sig i danske børnehaver: Hvem taler børnene med og hvornår? Hvilke fysiske, organisatoriske og sociale rammer præger muligheden for samtale og samtalens karakter? Hvad er larm for børn, og hvad gør det ved deres mulighed for sproglig deltagelse? Hvad betyder afbrydelser for pædagogen i forhold til samtalens arkitektur? Hvilke børn deltager i samtale med den voksne og på hvilke præmisser?
Projektet sigter mod at bidrage med forskningsbaseret viden om sproglige udfoldelsesmuligheder i børnehavens samtaler – en viden, som er relevant for pædagoger i arbejde, for pædagoguddannelsen og for forskningsmiljøer.
Teori og metode
Projektet er baseret på en kritisk sociolingvistisk forståelse af sprog som social praksis, og projektet former sig som en række kvalitative undersøgelser af samtalepraksis i og omkring midtjyske børnehaver. Metodisk lægges der vægt på etnografiske metoder, herunder deltagende observation, videooptagelser og interviews med både børn og pædagoger.
Fire perspektiver på samtaler i børnehaven
I projektet undersøges samtaler i børnehaven fra fire perspektiver:
– Et perspektiv sætter fokus på adgang til samtale i børnehaven. Her undersøges børn og pædagogers orientering mod samtale og reguleringen af børns adgang til samtale.
– Et andet perspektiv retter opmærksomheden mod afbrydelser i samtalen. Her er fokus på, hvilken rolle afbrydelser spiller for pædagogen i samtaleøjemed.
– Et tredje perspektiv ser nærmere på børns erfaringer som samtaledeltagere. Her er fokus på børnenes tanker om deres samtalepraksisser og deres forståelser af sig selv som samtalepartnere.
– Et fjerde perspektiv undersøger forholdet mellem larm og samtale – set fra børnenes perspektiv. Hvad opfatter børn som larm, og hvad betyder larm for børns muligheder for at samtale?
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/01/16 → 31/12/17 |
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.