Skolebiblioteket som læseløfter

Skolebiblioteket som læseløfter adresserer skolebibliotekets potentiale til at skabe øget læselyst og gode læsevaner for børn i svære livsvilkår. Disse børn har typisk svagere læsekompetencer end gennemsnittet, og de læsetræner i mindre grad hjemme, sådan som skoler anbefaler det. De eksponeres for færre bøger og møder i mindre grad læsende rollemodeller i familien. Det har alvorlige konsekvenser for deres faglige trivsel, udviklingen af læsekompetence og for deres mulighed for at uddanne sig senere i livet.

Børn i svære livsvilkår har dermed særligt brug for møder med fagprofessionelle i rum, hvor de kan stifte bekendtskab med en læsekultur og læsetræne i trygge og læsestimulerende rammer. Skolebiblioteket er et oplagt sted, hvis rolle er blevet aktualiseret med et navneskift og ændret lovgrundlag per 1/1 2026. Profil- og navneændringen skaber en unik mulighed for fornyet vejledning og læseløft for børn i svære livsvilkår, men der savnes viden og modeller til at løse netop denne opgave.

Tesen i Skolebiblioteket som læseløfter er, at læseløftet kræver et intensiveret tværfagligt samarbejde og en åbning af biblioteksrummet for målgruppen. Det kan ske ved at inddrage børnene i indretning af læsemiljøer og i uformelle samtaler om det læste. Mere konkret betyder det også et behov for nye læsemiljøer og en gentænkning af biblioteksrummet med læsefremmende tiltag, nye vejledningsstrategier, der bl.a. fokuserer på læsefællesskaber mellem elever og mellem elever, dansklærere og skolebibliotekarer. Der er både behov for individuel og kollektiv vejledning til en varieret læsepraksis, herunder også et varieret tilbud af bøger og andet læsestof.

Den primære målgruppe er børn i grundskolens 5. og 6. klasse i svære livsvilkår. Målgruppen er bred: Svære livsvilkår kan skyldes anbringelse, socioøkonomisk status, sygdom eller handicap (herunder også diagnosticerede læsevanskeligheder). Aldersgruppen er valgt, fordi læseundersøgelser viser, at det er mellem 5. og 6. klasse, at læselysten daler.