Smartphone studie blandt studerende

Smartphones er blevet en integreret del af unges hverdagsliv. For nogle udvikler brugen sig dog til et problem, hvor telefonen opleves som svær at kontrollere og forstyrrer trivsel, søvn og koncentration. Dette projekt havde til formål at undersøge, hvor mange danske professionshøjskolestuderende der er i risiko for problematisk smartphonebrug, hvordan de selv oplever deres adfærd, samt hvordan dette hænger sammen med mental sundhed og velbefindende.

Metode
Studiet omfattede 1.251 studerende, som udfyldte et online spørgeskema. Problematiske brugsmønstre blev målt med Smartphone Addiction Scale–Short Version (SAS-SV), mens mental sundhed og trivsel blev vurderet med standardiserede skalaer. Deltagerne blev kategoriseret efter risiko (lav vs. høj) og efter deres egen vurdering af, om de havde et problem.

Resultater
23 % af de studerende var i høj risiko for problematisk smartphonebrug. Blandt disse mente 74 % selv, at deres brug var problematisk, og 91 % havde allerede forsøgt at begrænse deres skærmtid. Den gruppe, der både scorede højt på afhængighedsskalaen og betragtede deres brug som et problem, rapporterede markant dårligere mental sundhed og lavere trivsel end andre grupper.

Konklusion og perspektiv
Studiet peger på et vigtigt overlap mellem objektive målinger og unges egen oplevelse af deres telefonbrug. Mange unge er bevidste om problemet og motiverede for forandring, hvilket skaber et potentiale for forebyggende tiltag. Resultaterne kan bruges af uddannelsesinstitutioner, sundhedsprofessionelle og forældre til at udvikle støttende strategier, der både adresserer overforbrug og styrker unges mentale trivsel.

En undersøgelse blandt 1.251 danske professionshøjskolestuderende viste, at omkring hver fjerde (23 %) var i høj risiko for at have en smartphone-afhængighed, målt med en anerkendt skala. Blandt disse, oplevede hele 74 % deres adfærd som problematisk – og næsten alle (91 %) havde tænkt på at begrænse deres brug af telefonen.

Undersøgelsen viste også, at de studerende, der både var i høj risiko og betragtede deres adfærd som problematisk, ofte rapporterede dårlig mental sundhed og generelt lavt velbefindende.

Konklusion: Mange unge med problematisk smartphonebrug er ikke kun opmærksomme på det, men er også motiverede for at ændre deres adfærd – det åbner muligheder for undervisere, forældre og sundhedsarbejdere til at støtte dem i at reducere deres skærmtid.