Sproglig praksis i og omkring modtagelsesklassen

Projektdetaljer

Beskrivelse

Baggrund
Over hele Danmark oprettes der i disse år et stort antal nye modtagelsesklasser og andre former for modtagelsestilbud rettet mod nyankomne børn og unge. I den offentlige debat er fokus ofte på økonomi, organisering og lærerkompetencer. Men den sproglige hverdagspraksis i og omkring de aktuelle modtagelsestilbud har vi ganske lidt forskningsmæssig viden om i en dansk pædagogisk kontekst. En sådan viden sigter dette projekt mod at bidrage til at skabe.

Genstandsfelt
Projektet sigter mod at skabe viden om hverdagen i og omkring modtagelsesklassen – fra elevernes og deres forældres perspektiv og fra lærernes og skolernes perspektiv: Hvad kendetegner børn og unge i modtagelsesklasserne i dag – hvilke sproglige repertoirer har de, og hvilke sproglige håb og drømme? Hvordan opleves modtagelsestilbuddet af børnene og de unge – og af deres forældre? Hvilke udfordringer oplever lærerne i modtagelsesklassen, og hvordan er samspillet mellem modtagelsesklassen og skolens øvrige virksomhed? Hvordan kan den sprogpædagogiske praksis i modtagelsesklassen videreudvikles med elevernes flersprogethed som omdrejningspunkt? Denne viden har afgørende betydning for grund-, efter- og videreuddannelse af fremtidens lærere og pædagoger, ligesom den kan bidrage til at kvalificere kommunale og nationale beslutnings- og implementeringsprocesser på området.

Teori og metode
Projektet er baseret på en kritisk sociolingvistisk forståelse af sprog som social praksis, og projektet former sig som en lingvistisk etnografisk undersøgelse af sproglig praksis i og omkring modtagelsestilbud. Metodisk lægges der vægt på etnografiske metoder, herunder deltagende observation og interviews – i skole, fritid og hjem.

Fire perspektiver
Projektet former sig som et flerstedsfeltarbejde, der finder sted i forskellige modtagelsesklasser på 4-5 skoler i Aarhus Kommune. Modtagelsesklasserne udvælges, så de samlet set dækker fra de yngste til de ældste elever og desuden afspejler bredden i gruppen af nyankomne børn og unge fra flygtningebørn til børn af forældre, der kommer til Aarhus som højt specialiserede arbejdstagere.
Gennem feltarbejdet udforskes sproglig praksis i og omkring modtagelsesklassen fra fire forskellige perspektiver:
– Et sprogverdensperspektiv, hvor opmærksomheden rettes mod børn og unge sproglige repertoirer i og uden for modtagelsesklassen
– Et familieperspektiv, som udforsker de deltagende børn og unge og deres forældres perspektiver på sproglig praksis i og omkring modtagelsesklassen
– Et sprogpædagogisk perspektiv, der fokuserer på udvikling af den sprogpædagogiske praksis i modtagelsesklassen med elevernes flersprogethed som omdrejningspunkt
– Et skoleperspektiv, hvor opmærksomheden rettes mod samspillet mellem modtagelsesklassen og skolens øvrige virksomhed.

Samarbejdspartnere
Projektet gennemføres i samarbejde med Aarhus Kommune.

Nøgleord
Nyankomne børn og unge; modtagelsestilbud og modtagelsesklasse; sproglige repertoirer; flersprogethed; sprog og identitet; lingvistisk etnografi
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/01/1631/12/17

Samarbejdspartnere

  • VIA (leder)
  • Aarhus Kommune (Projektpartner)