Projektdetaljer
Beskrivelse
Som en del af projekt ’Stærke læringsmiljøer’ blev der i efteråret 2019 på tværs af pædagog- og læreruddannelserne etableret fire forskningscirkler, der har til formål at udvikle og afprøve nye undervisningsformer, der bl.a. kan styrke de studerendes studieintensitet. Forskningscirklerne skal udvikle undervisningsformerne i løbet af efteråret 2019 og gennemføre prøvehandlinger i løbet af foråret 2020.
En af forskningscirklerne, (ledet af Pia Frederiksen og med deltagelse af Henrik Madsen, Ditte Vejby Schou, Ulla Olander Vangsted, Andreas Mikael Fonfara og Anders Illemann – aller fra Læreruddannelsen på UCN) har et særligt fokus på at udvikle og afprøve problembaserede arbejdsformer i et refleksivt praksislæringsperspektiv.
Problembaseret læring og – projektarbejde (herefter PBL) er en velkendt arbejdsform, der anvendes i en række videregående uddannelser, ligesom den indgår som obligatorisk arbejdsform i folkeskolens afgangsklasser.
Også i flere af UCNs uddannelser anvendes arbejdsformen i forskelligt omfang (dog i betydeligt mindre grad i læreruddannelsen og pædagoguddannelsen).
Og det giver god mening. Arbejdsformen falder nemlig fint i tråd med UCNs læringsform Refleksiv praksislæring, og den bygger overordnet på de samme grundlæggende antagelser om erkendelse og læring, der ligger til grund for Refleksiv praksislæring (jf. Hvidbogen om Refleksiv praksislæring, 2019).
Det gælder bl.a. den grundlæggende forståelse af begreber som oplevelse handling og tænkning, hvor oplevelse og erfaring opfattes som meningsgivende i læringsprocessen, og som udgangspunktet for refleksion over problemstillinger (fx Dewey 2009) og en grundlæggende dialektisk forståelse af teori og praksis, hvor handling og tænkning, teori og praksis eller individ og omgivelser ikke kan betragtes som adskilt (Elkjær & Wiberg, 2013).
Et kig på de 6 grundprincipper i Refleksiv praksislæring, som de beskrives i Hvidbogen, tydeliggør ligheden med principperne bag PBL:
1. grundprincip: Den studerendes egne erfaringer og oplevelser inddrages i undervisningen.
2. grundprincip: Undervisningen planlægges med passende forstyrrelser.
3. grundprincip: Undervisningen tilrettelægges som udforskning.
4. grundprincip: Undervisningens indhold vælges ud fra det eksemplariske princip.
5. grundprincip: Undervisere og studerende samarbejder om læreprocesser
6. grundprincip: Undervisere og studerende skaber rum for dialog og feedback
Særligt punkt 1, 3 og 4 matcher elementære grundprincipper i den klassiske problembaserede projektarbejdsform (Bitsch Olsen & Pedersen, 2015).
Refleksiv praksislæring beskrives i Hvidbogen som henholdsvis en filosofi, nogle grundprincipper, nogle metoder og nogle teknikker.
Set i lyset af ovennævnte kan man fristes til at betegne problembaseret læring som et godt eksempel på en konkret didaktisk metode, der ligger helt i tråd med filosofien bag Refleksiv praksislæring.
For at man reelt kan tale om problembaseret læring i et refleksiv praksislæringsperspektiv vil det dog være nødvendigt bl.a. at styrke fokuset på professionsrettetheden, herunder de studerendes handlekompetencer ind i professionen, ligesom det kan være vigtigt at udvikle nye vejlednings- og feedbackformer, der rækker ud over de klassiske former, der knytter sig til den problembaserede projektarbejdsform.
Forskningscirklen (jf. ovenfor) har til formål at udvikle og gennemføre didaktiske prøvehandlinger på disse punkter.
Et selvstændigt formål vil desuden være at udvikle og afprøve kreative arbejdsformer i det problembaserede projektarbejde.
Der udvikles undervisningsmaterialer til brug i læreruddannelsen på baggrund af forskningscirklens arbejde i efteråret 2019 og foråret 2020.
En af forskningscirklerne, (ledet af Pia Frederiksen og med deltagelse af Henrik Madsen, Ditte Vejby Schou, Ulla Olander Vangsted, Andreas Mikael Fonfara og Anders Illemann – aller fra Læreruddannelsen på UCN) har et særligt fokus på at udvikle og afprøve problembaserede arbejdsformer i et refleksivt praksislæringsperspektiv.
Problembaseret læring og – projektarbejde (herefter PBL) er en velkendt arbejdsform, der anvendes i en række videregående uddannelser, ligesom den indgår som obligatorisk arbejdsform i folkeskolens afgangsklasser.
Også i flere af UCNs uddannelser anvendes arbejdsformen i forskelligt omfang (dog i betydeligt mindre grad i læreruddannelsen og pædagoguddannelsen).
Og det giver god mening. Arbejdsformen falder nemlig fint i tråd med UCNs læringsform Refleksiv praksislæring, og den bygger overordnet på de samme grundlæggende antagelser om erkendelse og læring, der ligger til grund for Refleksiv praksislæring (jf. Hvidbogen om Refleksiv praksislæring, 2019).
Det gælder bl.a. den grundlæggende forståelse af begreber som oplevelse handling og tænkning, hvor oplevelse og erfaring opfattes som meningsgivende i læringsprocessen, og som udgangspunktet for refleksion over problemstillinger (fx Dewey 2009) og en grundlæggende dialektisk forståelse af teori og praksis, hvor handling og tænkning, teori og praksis eller individ og omgivelser ikke kan betragtes som adskilt (Elkjær & Wiberg, 2013).
Et kig på de 6 grundprincipper i Refleksiv praksislæring, som de beskrives i Hvidbogen, tydeliggør ligheden med principperne bag PBL:
1. grundprincip: Den studerendes egne erfaringer og oplevelser inddrages i undervisningen.
2. grundprincip: Undervisningen planlægges med passende forstyrrelser.
3. grundprincip: Undervisningen tilrettelægges som udforskning.
4. grundprincip: Undervisningens indhold vælges ud fra det eksemplariske princip.
5. grundprincip: Undervisere og studerende samarbejder om læreprocesser
6. grundprincip: Undervisere og studerende skaber rum for dialog og feedback
Særligt punkt 1, 3 og 4 matcher elementære grundprincipper i den klassiske problembaserede projektarbejdsform (Bitsch Olsen & Pedersen, 2015).
Refleksiv praksislæring beskrives i Hvidbogen som henholdsvis en filosofi, nogle grundprincipper, nogle metoder og nogle teknikker.
Set i lyset af ovennævnte kan man fristes til at betegne problembaseret læring som et godt eksempel på en konkret didaktisk metode, der ligger helt i tråd med filosofien bag Refleksiv praksislæring.
For at man reelt kan tale om problembaseret læring i et refleksiv praksislæringsperspektiv vil det dog være nødvendigt bl.a. at styrke fokuset på professionsrettetheden, herunder de studerendes handlekompetencer ind i professionen, ligesom det kan være vigtigt at udvikle nye vejlednings- og feedbackformer, der rækker ud over de klassiske former, der knytter sig til den problembaserede projektarbejdsform.
Forskningscirklen (jf. ovenfor) har til formål at udvikle og gennemføre didaktiske prøvehandlinger på disse punkter.
Et selvstændigt formål vil desuden være at udvikle og afprøve kreative arbejdsformer i det problembaserede projektarbejde.
Der udvikles undervisningsmaterialer til brug i læreruddannelsen på baggrund af forskningscirklens arbejde i efteråret 2019 og foråret 2020.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/08/19 → 31/12/20 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- problembaseret læring
- æstetiske læreproceser
- stærke læringsmiljøer