Status På Idrætsfaget 2022

Baggrund og formål
Idrætsfaget spiller en central rolle i folkeskolen som det eneste obligatoriske bevægelsesfag. Faget har over tid fået flere formelle krav (bl.a. Fælles Mål, karaktergivning og inklusionsforpligtelser), men det er uklart, hvordan lærere og pædagoger oplever og håndterer disse rammer i praksis. SPIF-22 bygger videre på tidligere statusrapporter (2004, 2010, 2014 og 2018) og har til formål at:
1. Kortlægge undervisernes erfaringer og udfordringer i idrætsfaget anno 2022.
2. Sammenligne udviklingen i fagets indhold, brug af styringsdokumenter og pædagogiske metoder over tid.
3. Undersøge nye temaer, herunder karaktergivning, brug af teori i undervisningen og inklusion af elever med særlige behov.

Metode
Rapporten bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative data:
• Spørgeskemaundersøgelse blandt 594 idrætsundervisere fra hele landet.
• Interviews med 21 undervisere, der uddyber erfaringer med undervisning, inklusion, planlægning og udfordringer.
• Tidsserieperspektiv, hvor resultaterne holdes op mod de tidligere SPIF-undersøgelser for at identificere kontinuitet og forandring.

Resultater
• Flere undervisere kender til og anvender Fælles Mål, men kun lidt over halvdelen integrerer dem aktivt i daglig praksis.
• Idrætsundervisningen er stadig primært praksisorienteret; tavleundervisning, lærebøger og digitale medier bruges sjældent.
• Karaktergivning opleves som en udfordring, både fagligt og administrativt.
• Lektier i idrætsfaget er stadig sjældne, men efterspørgslen på mere faglig fordybelse stiger.
• Inklusion af elever med særlige behov fremhæves som en voksende udfordring, hvor lærerne efterlyser bedre redskaber og støtte.

Konklusion og perspektiv
SPIF-22 peger på et fag i udvikling, hvor idrætslærerne balancerer mellem traditionel kropslig praksis og nye krav til dokumentation, teori og inklusion. Resultaterne understreger behovet for:
• Bedre kompetenceudvikling for idrætsundervisere.
• Større fokus på, hvordan teori og praksis kan kombineres meningsfuldt.
• Støtte til at håndtere inklusion og differentiering.

Projektet giver dermed et solidt grundlag for beslutningstagere, skoler og idrætsorganisationer til at styrke idrætsfaget – både som bevægelsesfag og som en del af elevernes samlede dannelse og trivsel.

Dette projekt kortlægger, hvordan lærere og pædagoger i folkeskolen oplever idrætsfaget i 2022, og hvordan faget har udviklet sig siden 2004. Rapporten bygger på spørgeskemadata fra 594 undervisere og dybdegående interviews med 21 af dem.

Den viser blandt andet:
• En stigende brug af Fælles Mål over tid – men kun lidt over halvdelen bruger dem aktivt i deres daglige undervisning.
• At der stadig er udfordringer med at integrere teori og praksis; mange undervisere bruger ikke tavle, lærebøger eller digitale medier i idrætstimerne.
• Der er også nye elementer med i SPIF-22: blandt andet fokus på karaktergivning, lektier i faget og inklusion af elever med særlige behov.

Formålet er at give beslutningstagere – fra skoleledere og politikere til undervisere – bedre indsigt i, hvor idrætsfaget står i dag, og hvor det kan styrkes