Studiekompetencer og studieaktivitetsmodellen

Ifølge Professionshøjskolerne skal implementeringen af studieaktivitetsmodellen bidrage til følgende effekter:
"Modellen skal:
Styrke de studerendes udbytte af uddannelserne ved at skabe klarhed om, hvilke forventninger der er til deres egen indsats for at nå uddannelsens kompetencemål.
Styrke dialogen med de studerende om tilrettelæggelsen af uddannelsen og deres egen indsats.
Give bedre overskuelighed for kommende studerende ved at de kan sammenligne opbygningen af samme uddannelse på forskellige institutioner.
Kunne fungere som et lokalt redskab til den løbende, faglige refleksion om læringsaktiviteterne på uddannelsen og det enkelte modul eller semester.
Bidrage til det sektorens fremadrettede arbejde med udvikling og inddragelse af nye læringsformer og -aktiviteter.
Understøtte kommunikationen med eksterne interessenter ved at skabe transparens om undervisnings- og læringsaktiviteters tilrettelæggelse svarende til et fuldtidsstudium på de enkelte uddannelser." (Professions-højskolerne. Notat maj 2013)

Set i et didaktisk perspektiv bør indførelsen af modellen som didaktisk tiltag reflekteres i forhold til de stude-rende, som tiltaget er rettet mod og i forhold til de ønskede mål. Intentionen med didaktiske tiltag er at realisere læring, og realisere de studerendes intentioner om at realisere læring (Jf Thyge Winther-Jensen ,1989. Wolfgang Klafki 2001). Læring afhænger af de studerendes forforståelser og herunder deres fortolkninger, interesser og strategier i forhold til et givent didaktisk tiltag. Tankegangen er f.eks. udfoldet af Biesta:
"uddannelse (er) ikke en proces bestemt af fysisk interaktion, men en proces bestemt af symbolsk (kursiv) eller symbolsk formidlet (kursiv) interaktion….Hvis undervisning har nogen form for effekt på læringen, er det fordi, de studerende fortolker og forsøger at give mening til det, de undervises i. Uddannelse er kun mulig gennem processer bestående af (gensidig) fortolkning….eller med systemteoriens sprog: at uddannelse er et åbent og rekursivt system – at det er selve umuligheden af en uddannelsesmæssig teknologi, der gør uddannelse mulig.” (Biesta 2011: 45)
Omformuleret til nærværende projekt: Hvis implementeringen af Studieaktivitetsmodellen har nogen som helst effekt på de studerendes læring, så er det fordi, de studerende forsøger at fortolke og give mening til den. Det betyder med andre ord, at hvis vi skal forstå, hvorfor og hvordan Studieaktivitetsmodellen har en ønsket effekt, eller hvorfor og hvordan den ikke har en ønsket effekt, så er vi nødt til at forstå de studerendes fortolkninger og "meningstilskrivelser".
En sådan refleksion over studieaktivitetsmodellen set i lyset af de studerendes fortolkninger og meningstilskrivelser kan jf. Bateson (Mentale systemers økologi - De logiske kategorier ...) - bidrage til den kalibrering (læring) af studieaktivitetsmodellen i forhold til konteksten, der gør, at det er muligt for riffelskytten, at ramme målet i den specifikke kontekst.

Vi ved fra undersøgelser (Kvalbein 1995, Lindhart 2007), at de lærerstuderendes fortolkninger har afgørende betydning for deres egne læringsbaner og strategier i forhold til uddannelsen, og at det er disse læringsbaner, der har afgørende betydning for deres udbytte af uddannelsen. Set i dette perspektiv må implementeringen af Studieaktivitetsmodellen ses i lyset af de lærerstuderendes fortolkninger, læringsbaner og strategier.

Forskningsprojektet er altså motiveret af behovet for viden om den aktørdefinerede forståelse af studieaktivitetsmodellens kvadrant 3 som studierum, forståelser af initiativ som begreb og mulige arbejdsformer inden for studierummet, herunder arbejdsformer, der overskrider kvadrant 3.
Projektet relaterer sig til således til de studerendes studiekompetencer og –strategier i forbindelse med selvstændige studieprocesser individuelt og i grupper.
I lyset af kombinationen af en ny læreruddannelsesreform og studieaktivitetsmodellen som et nyt udtryk for et forsøg på en dækkende beskrivelse af studierum med udgangspunkt i differentiering af aktør for initiativ og deltagelse er der et udtalt behov for viden om, hvordan kvadrant 3 som studierum faktisk fortolkes af studerende, uddannere og ledere som aktørgrupper. Endvidere vil undersøgelsen vil ikke mindst søge at tilvejebringe viden om eventuelle ikke-tilfældige sammenhænge mellem bestemte studerendeforudsætninger og studerende, som i særlig grad tager initiativer i kvadrant 3 som studierum. I den studerendes positionering i forhold til studier i kvadrant 3 er det ydermere afgørende at spørge til, om man som studerende kan befinde sig i kvadrant 3, hvis man ikke er bevidst om, at man er det, hvornår man er det. Som motivation for projektet ligger en oplevelse af en manglende - eller endog mangefold, afklaring af opfattelsen af og praksis i forbindelse med studieprocesser, der relaterer sig til kvadrant tre, hvorfor projektet i første omgang har en forståelsesorienteret erkendelsesinteresse.

Heraf krystaliserer sig følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvordan fortolker og handler de studerende (centrale aktører) i forhold til Studieaktivitetsmodellen med særligt fokus på rum tre?
("Initiativtager: Studerende forventes at tage initiativet
Studiedeltagelse: Den studerende forventes aktivt at tage ansvar for at tilegne sig viden og færdigheder om faglige begreber, teorier, metoder og informationssøgning gennem selvstændig arbejdstilrettelæggelse alene og i grupper. Herunder at kunne dokumentere resultater af studieprocesser gennem skriftlige og ikke-skriftlige produkter." (Professionshøjskolerne. Maj 2013)

2. Hvordan kan disse fortolkninger og handlinger anvendes med henblik på den fortsatte implementering og udvikling af Studieaktivitetsmodellen?
a. Hvordan kan dette gøres i samarbejde med de studerende? (Hvordan kunne en prototype se ud?)


Undersøgelsen vil herunder være opmærksom på, om studieaktivitetsmodellen risikerer at legitimere problematiske forståelser af uddannerens arbejdstid, hvis de studerende eksempelvis ikke selv evaluerer arbejdet i rum 3, men tager det med ind i andre rum til lærerens respons, og hvis studerende forventer, at uddanner de facto initierer arbejde i rum 3. Samtidig vil uddanneren være interesseret i, at de studerendes arbejde i kvadrant 3 som studierum har kvalitet i overensstemmelse med de kompetencemål, den studerende studerer efter. Endvidere vil undersøgelsen konkret være opmærksom på eventuelle forskelle i de fire læreruddannelsers italesættelse af og praksis for studieaktivitetsmodellen.