Sundhedsadministration i kommunalt regi

Udviklingsprojektet har fokus på at identificere og beskrive sundhedsadministrative og koordinerende opgaver i kommunalt regi og på, hvordan opgaver meningsfuldt kan flyttes fra sundhedsprofessionelle til
sundhedsadministrative medarbejdere under en forståelse af rette kompetencer til rette opgaver.

Sundhedsvæsenets udvikling med et stigende antal ældre, plejekrævende borgere, multisyge borgere, mangel på kvalificeret arbejdskraft og reformforskydninger af opgaver fra sekundær- til primærsektor, skaber pres på det kommunale sundhedsområde.

Overgangene mellem sektorer ses som særlig problematiske. Forløb på tværs af hospitaler, praktiserende læger og kommunale tilbud stiller store administrative krav til koordinering og videndeling. Manglende sammenhæng i forløb påvirker borgernes trivsel, giver ineffektive forløb og udfordrer patientsikkerheden. Forkerte og mangelfulde oplysninger ved udskrivelse, manglende fastlæggelse af pleje- og behandlingsansvar og mangel på tværgående IT-systemer er nogle af de områder, der kræver særlig opmærksomhed.

Sundhedsadministrative opgaver er relativt velbeskrevne i sekundærsektoren, hvor de varetages af lægesekretærer, der traditionelt har deres uddannelses- og ansættelsesforhold på hospitalerne. I kommunerne ses ikke tilsvarende ansættelses- og uddannelsestraditioner målrettet sundhedsadministrativ opgavevaretagelse, hvorfor opgaver og arbejdsgange er udefinerede. Dog forventes det, at den sundhedsadministrative sagsbehandling i primærsektoren bliver mere
omfattende og kompleks i fremtiden, hvorfor der er behov for øget viden om primærsektoren, det nære sundhedsvæsen, koordinerede og sammenhængende forløb, opgavevaretagelse og opgaveflytning mellem faggrupper.

I 2021 kom sundhedsadministrativ koordinator uddannelsen (SAK) til. Den erstatter uddannelsen til lægesekretær og adskiller sig på flere måder fra herfra. En SAK uddannes til generiske kompetencer indenfor fem kerneområder:
sundhedsadministration/koordinering, jura, sundhed/sygdom, kommunikation og teknologi/data. Hvor lægesekretærer primært blev uddannet til hospitaler og privatpraktiserende læger, uddannes en SAK til det samlede sundhedsvæsen og dermed også det kommunale område. Da uddannelsen er relativ ny, og de første SAK’ere dimitterede i januar 2024, er der endnu sparsom viden om, hvordan SAK kan understøtte det øvrige personale i at løfte opgaver i et presset sundhedsvæsen.

Projektets overordnede formål er at udvikle viden om, hvordan løsning af administrative opgaver kan
ske til gavn for borgerne. Med en styrket viden herom kan kvaliteten i opgaveløsningen øges, sammenhænge i forløb styrkes, og både patientsikkerhed og patientoplevet kvalitet øges. Projektets
formål taler dermed ind i de Nationale kvalitetsmål i sundhedsvæsenet, da en realisering heraf kræver professionelle med kompetencer indenfor koordinering og ressourceoptimering. Her har SAK en nøgleviden. Når Sundhedsreformen 2024 skaber ny organisering og flytter sundhedsvæsenet tættere på borgerne, må denne nøgleviden forventes at blive efterspurgt i kommunerne. Projektet kan dermed give viden om, hvad uddannelsen skal stå på i fremtiden for at ruste og kvalificere til at imødekomme dette til gavn for både praksis og uddannelse.

Projektet er finansieret af Helsefonden.