Sundhedsplejersker styrker integration

I projektet får omkring 700 sundhedsplejersker mulighed for at komme på fire dages gratis kursus med fokus på interkulturelle kompetencer. Det svarer til omkring 40 procent af alle landets i alt ca. 1.600 kommunale sundhedsplejersker.
Det skræddersyede opkvalificeringsforløb hos VIA vil give sundhedsplejerskerne indblik i flygtningenes kultur, baggrund og særlige udfordringer.

Udvikling af besøgspakker
I projektet bliver der ud over kompetenceudvikling også udviklet fem såkaldte ’besøgspakker’, som skal komme ca. 2.400 nytilkomne flygtningefamilier med opholdstilladelse i Danmark til gavn.
Besøgspakkerne indebærer, at flygtningefamilierne får tilbudt flere og længere hjemmebesøg end normalt af ’deres’ kompetenceudviklede sundhedsplejerske inklusiv fuld tolkebistand. Dermed bliver der god tid til og mulighed for at sætte flygtningefamilierne grundigt ind i relevante temaer som tilknytning, opdragelse, kønsroller, sund kost, sprogudvikling, motorik, dagtilbud og skolegang i Danmark.
Sundhedsplejerskernes ekstra besøg bliver ligesom kompetenceudviklingen finansieret via millionerne fra Nordea-fonden.

Mangel på sproglig udvikling er en udfordring
’Sundhedsplejersker styrker integration’ er inspireret af et par kommunale integrationsprojekter i mindre målestok, som FALS tidligere har taget initiativ til i Hjørring, Skanderborg og Slagelse kommuner. Erfaringerne herfra er særdeles positive og dokumenterer, at tidlige indsatser kan afhjælpe en del af de udfordringer, der i dag er i forhold til flygtningefamilier – og dermed styrke integration, sundhed og trivsel hos de etniske minoriteter og særligt deres børn. En særlig udfordring er, at mange flygtningefamilier holder deres børn hjemme op til børnehavealderen, fordi de kommer fra lande uden tradition for børn i daginstitutioner. Her kan sundhedsplejerskerne spille en central rolle som brobyggere til blandt andet vuggestuer, børnehaver og skoler.

Effektmåling af indsatserne
Projektet ’Sundhedsplejersker styrker integration’ vil også munde ud i en ekstern effektmåling, der skal dokumentere, om den særlige styrkelse af samarbejdet mellem kommunale sundhedsplejersker og flygtningefamilier gavner samfundsøkonomien på den længere bane og dermed er en god investering for det offentlige.
Der vil eksempelvis blive målt på, om sundhedsplejersker med interkulturelle kompetencer og besøgspakker til flygtningefamilier med børn under seks år giver effekt i form af forbedret samarbejde med daginstitutioner og skole, færre hospitalsindlæggelser, øget tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked og/eller nedsat behov for kontakt med sociale myndigheder.