Tango for to - et tværsektorieltsamarbejde mellem lærere, Lyshøjskolen, Kolding og Læreruddannelsen, UC Syddanmark

Projektdetaljer

Beskrivelse

Den danske læreruddannelse har de seneste 40 år udviklet sig i retning af større akademisering og et mere teoretisk og abstrakt indhold, en nødvendighed for at kunne kvalificere lærerne til at klare skolens krav om fagligt niveau og udvikling af undervisningens kvalitet. Akademiseringen har imidlertid gjort det vanskeligt at leve op til de studerendes og skoleverdenens forventninger om også at kvalificere de studerende til at klare skolehverdagens mylder af andre opgaver, som ikke lader sig beskrive på forhånd, men som den nyuddannede lærer også skal løse. Mange nyuddannede lærere oplever hvor svært det kan være at få undervisningen til at hænge sammen: ”Der er alt for meget udenom, inden vi kommer til sagen, det faglige” . Eleverne oplever også hvor svært de kan have det:
” Altså, udfra de lærere vi har haft som har været unge der tror jeg bare at det er noget med tid. For det er tit når du kommer ud som ny lærer så er det meget med at de ikke helt ved, hvordan de skal gøre, så’en med lektier og hvordan de skal skælde ud og hvor grænsen går og så’en. Altså…vores dansklærer, hun har også haft andre klasser end os før - så ved hun jo godt hvad hun kan ta´ og hvad hun ikke kan tage og hvordan tingene ligesom foregår. Så jeg tror bare det er noget med tid at gøre” .

Uddannelsesinstitutionerne oplever vanskeligheder ved at forene det professionsrettede og det akademiske, eller sagt på en anden måde: de studerende oplever, at ’teori’ og ’praksis’ ikke hænger sammen. På samme måde oplever lærerne i folkeskolen at være under pres, både i forhold til om eleverne nu lærer det, de skal, men også i forhold at få respekt for deres arbejde. Dette handler også om profession, men i højere grad om lærerne selv ser sig som en profession.
Med de nyeste tiltag i retning af universitetsuddannede folkeskolelærere er akademiseringen blevet et vilkår, som både nuværende og kommende lærere må forholde sig til.
Forbindelsen mellem teori og praksis skal bruges i den udvikling af folkeskolen og til udviklingen af en professionskultur blandt lærerne.

Udgangspunktet for projektet var en undren over, hvorfor seminarielærere og folkeskolelærere ikke samarbejder i højere grad, men i stedet praktiserer i hver deres verden på trods af deres fælles opgave: Den gode folkeskole. Nok er positionerne forskellige, men det forklarer ikke, hvorfor det kun er i få, arrangerede stævnemøder i treklangspraktikken at lærerne – måske – taler sammen.
Projektets idé var at skabe et forum, hvor parterne kunne bruge hinanden i forskellige samarbejdsrelationer med henblik på at udvikle hinandens profession, give mulighed for sparring og udvikling af pædagogiske kompetencer.

To formål var overordnede:
• At tilvejebringe erfaringsbaserede beskrivelser og vellykkede relationer mellem folkeskole og læreruddannelse med henblik på en fremtidig udvikling af praktikrelationerne.
• At skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis for alle parter i bestræbelserne på at udvikle et professionsrettet lærerarbejde.

Syv lærere fra hver institution, UC Syd i Haderslev og Lyshøjskolen i Kolding, dannede de makkerskaber med hinanden, som var projektets rygrad. Kendetegnet var få regler og stort set ingen begrænsninger på eksperimenternes form og indhold
De enkelte udviklingsarbejder formede sig meget forskelligt, med større eller mindre vægt på teori eller på praksis. Lærerne planlagde og forberedte konkret undervisning sammen, ud fra deres respektive undervisningsplaner, de underviste hos hinanden og iagttog hinandens undervisning.


StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/09/0601/11/07