Teachers Wellbeing

Forskere og undervisere fra UCC har med forskellige afsæt og med flere forskellige vinkler arbejdet sig ind på sammenhænge mellem professionsudøveres faglighed, professionsidentitet, arbejdsmiljø og trivsel. På tværs af satsninger har forskningsprojekter synliggjort en bred vifte af praksisrelevante udfordringer i relation til professionelles faglige udvikling og trivsel. Én af de gennemgående konklusioner er, at de professionelle i skole og dagtilbud oplever at de fagligt og personligt er sat under pres. Analyserne af hvad der presser, stresser, udfordrer eller afkobler de professionelle anlægger forskellige praksisrelevante vinkler som fører til lidt forskellige, og dog sammenvævede, perspektiver. Der er således oparbejdet viden der peger på, at udviklingen af krav, styring og opgaver i professionerne har medført nye typer af pres og dilemmaer (se f.eks. Bladt 2017, Aabro 2017, Vaaben, Böwadt og Pedersen 2016). Samtidig påpeges det, og ofte i forlængelse af konkrete samarbejder mellem praktikere og forskere, at professionernes behov for at udvikle fagligt meningsfulde svar på de nye udfordringer ikke tildeles adækvat tid, rum eller opmærksomhed (Vaaben 2017, Tofteng & Bladt 2016, Tingstrup og Schmidt 2016, Husted 2016).

Projektet teachers Well-being tager således afsæt i og samler viden opnået i forudgående interne forskningsprojekter. I dette projekt ønskes imidlertid en langt stærkere fokusering og kvalificering af viden om professionelles arbejdsliv, arbejdsmiljø og trivsel. Projektets relevans skal ses i lyset af moderne omkalfatringer af velfærdsprofessionerne og de deraf følgende krav og udfordringer, som kan være medvirkende til at de professionelle har vanskeligt ved at orientere sig fagligt og/eller udvikler stress eller forlader professionen. Med projektet om ’Teachers Well-Being’ ønsker en bred vifte af forskere og undervisere at samle, styrke og kvalificere viden om professionelles arbejdsliv, arbejdsmiljø og trivsel med henblik på at styrke de professionelles faglige og uddannelsesmæssige handlemulighederne i mødet med nye krav og dilemmaer i skole og dagtilbud. På længere sigt skal projektet læses som en forløber for og kvalificering af et kommende nationalt center for arbejdsliv og trivsel i velfærdsprofessionerne. I første omgang adresserer projektet følgende to centrale udviklingsbehov;

• Behovet for at samle, kvalificere og yderligere oparbejde viden om betydningen af lærere og pædagogers arbejdsliv, arbejdsmiljø og trivsel for professionerne og for børn og unge i skole og daginstitution

• Behovet for en stærkere, forskningsbaseret og praksisrelevant udvikling af undervisningsforløb og viden om arbejdsliv og trivsel i professionerne på pædagog- og læreruddannelsen. Herunder også behovet for i højere grad, at give de studerende kompetencer til at deltage kritisk, konstruktivt og kreativt i udvikling af eget arbejdsliv og profession.