Teaching Interculturality: Developing and Engaging in Pluralistic Discourses in English Language Teaching

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Ph.d.-afhandling fra Århus Universitet
    Resumé
    Undervisning i interkulturalitet:
    At udvikle og engagere sig i pluralistiske diskurser i engelskundervisningen

    Lone Krogsgaard Svarstad, Aarhus Universitet

    Formålet med dette projekt er at undersøge og udvikle et teoretisk og pædagogisk grundlag for undervisning i interkulturalitet i engelskundervisning på Folkeskolens udskolingstrin. Projektet er indlejret i feltet sprog- og kulturpædagogik, og udforsker henholdsvis vidensdimensionen og færdighedsdimensionen af undervisning i
    interkulturalitet. Projektet har både et empirisk og et teoretisk sigte: Det empiriske er at udfordre tre læreres syn på og praksis indenfor interkulturalitet før, under og efter to eksplorative interventioner foretaget på to danske skoler. Det teoretiske sigte er at genfortolke videns- og færdighedsdimensionerne i undervisningen i interkulturalitet. Baggrunden for projektet er den stigende orientering, både i Danmark og internationalt, af læreplanerne i retning af interkulturelle kompetencer og i retning af interkulturalitet som et centralt aspekt af sprog- og kulturpædagogikken. Der mangler studier af samarbejde mellem forskere og lærere om forskning i interkulturalitet i udskolingen, og der mangler også forskning i forholdet mellem læreres og elevers forståelse og praksis indenfor interkulturalitet. Desuden er der behov for at udforske det teoretiske grundlag for videns- og færdighedsdimensionerne i forbindelse med undervisning i interkulturalitet.

    Den empiriske undersøgelse anvender kritisk deltagerbaseret aktionsforskning til at undersøge tre læreres forståelser og praksis indenfor interkulturalitet på forskellige tidspunkter af skoleåret 2013-14: en præ-interventionsfase, to eksplorative interventioner og en post-interventionsfase. Til sammenligning blev elevernes forståelser og praksis undersøgt ved samme lejligheder. Dermed omfatter de empiriske data tre engelsklærere og tre 8.-klasser med hver 20-23 elever fordelt på to skoler i Københavnsområdet; én vest for København og én nord for. Undersøgelsen omfatter 66 observerede engelsktimer, to lærerudviklingsseminarer, seks interviews med de deltagende lærere og to reflektionsmøder. Desuden er der indsamlet data gennem fokusgruppeinterviews med fire studerende fra hver klasse forud for de eksplorative interventioner og opfølgende interviews efter interventionerne, og en række elevproduktioner, herunder deres noter i Autobiographies of Intercultural Encounters, blogs og stile. Den analytiske ramme udgøres af kritisk teori, herunder Cultural Studies, kritisk interkulturel kommunikation og kritisk medie literacy.

    Undersøgelsen viser at lærernes forståelser og praksis indenfor interkulturalitet udviklede sig som følge af de eksplorative interventioner. I begyndelsen praktiserede lærerne essentialisme, kulturalisme og brugte begrebet ’kultur’ som forklaringsmodel. De udviste en meget begrænset begrebsliggørelse i forhold til, og brugte ikke noget meta-sprog om, interkulturalitet, og kulturundervisningen var i høj grad baseret på mavefornemmelser og antagelser om hvad det ville være godt for de studerende at lære. Lærernes tilgang var baseret på kommunikationsfærdigheder, som trækker mere på variationer i aktiviteterne i klasselokalet end på egentlig kulturforståelse. De i alt 12 elever i de første fokusgruppeinterviews forklarede samstemmende at de ikke opfattede teksterne om kultur som undervisning i kulturforståelse, men snarere som midler til at tilegne sig sproget. De udtrykte ønsker om at få lov til at ”tænke mere” over de film og tekster, de brugte i timerne.

    De eksplorative interventioner viste at viden om Cultural Studies og en intersektionel analyse understøtter lærernes begrebsliggørelse og udvikling af et meta-sprog, som kvalificerer lærernes beslutninger om læringspotentialer, læringsmål og udvælgelseskriterierne for valg af film og tekster. Den samme viden understøtter også meningsskabelsen mellem tekster og mellem lektionerne. Til tider er dialogen i klasseværelset klemt mellem læringsmål, der handler om lokale og globale andetgørelsesprocesser på de sociale medier, og de meget lokale andetgørelsesprocesser der er på spil i selve dialogen. Lærerne understregede at ny viden om Cultural Studies gjorde at de følte sig vidende og gav dem en følelse af ejerskab i forhold til deres egen undervisning, en oplevelse de savnede, når de underviste efter lærebogsmateriale. De største udfordringer for de deltagende lærere lå i at begrænse antallet af aktiviteter i hver time, og i at fokusere på interkulturalitet og indhold. Gennem de eksplorative interventioner udviklede lærerne deres kritiske sans og deres opmærksomhed om ’subteksten’, altså de underforståede betydningers rolle i forhold til at åbne for fortolkninger af, for eksempel, identitet, diversitet, berømtheder og berømmelse, mediernes fremstilling af tingene og af magt.

    Elevernes forståelse af og praksis indenfor interkulturalitet i løbet af de eksplorative interventioner demonstrerede deres kompetencer i forhold til intertekstualitet og sociale medier. Eleverne var velartikulerede om deres individuelle oplevelser, opfattelser og kontekstualiseringer af kulturelle fænomener, og de udviste en begyndende refleksivitet, kritisk sans og en deltagelse i interkulturalitet. Eleverne på begge skoler havde stor tillid til deres egen viden og sprogforståelse, når de trak på viden om interkulturalitet uden for klasselokalet. De eksplorative interventioner demonstrerede også elevernes evner til at overføre pluralistiske diskurser fra klasselokalet om emner som diversitet, andetgørelse, mediernes representationer og magt til deres skriftlige arbejder. Der er eksempler blandt de elevproducerede tekster på, at nogle elever kan sætte sig ud over ’kultur’ som forklaringsmodel.

    Projektet er baseret på kritisk teori, som omfatter socialkonstruktionisme og et diskursivt synspunkt. Jeg argumenterer for en vidensdimension baseret på en kombination af Cultural Studies og kritisk interkulturel kommunikation, og for en færdighedsdimension baseret på kritisk medie literacy. Tre nøglebegreber voksede frem gennem aktionsforskningen og den efterfølgende analyse: Intersektionalitet, forstået som et element af Cultural Studies, andetgørelse, som et element af kritisk interkulturel kommunikation og subtekstualitet, som et element af kritisk medie literacy.
    Slutteligt viser projektet at en udvikling af og en engageren sig i pluralistiske diskurser er et middel for både lærere og elever til at modvirke essentialisme, kulturalisme og ’kultur’ som forklaring. Udvikling af og engageren sig i pluralistiske diskurser underbygger elevernes færdigheder i forhold til at læse verden kritisk, og gøre dem i stand til at begå sig i en mere og mere globaliseret verden.

    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/02/1328/04/16