Projektdetaljer

Beskrivelse

I mange år har tid været set som en væsentlig faktor for gode vilkår for børnefamiliernes hverdag. Hverdagen i dag er i mange familier præget af et hektisk tempo og et intenst tidspres (Rosa, 2013), og det har indflydelse på forældre og børns oplevelse af trivsel og velbefindende. Det har desuden betydning for, hvordan man i familien oplever at kunne drage den nødvendige omsorg for hinanden (Christensen, 2006). I 2007 kunne Familie- og Arbejdslivskommissionen konkludere, at mellem 700.000 og 900.000 danskere oplevede, at der var uhensigtsmæssigt forhold mellem deres familieliv og forældrenes arbejdsliv (Familie- og Arbejdslivskommissionen 2007, s. 8), mens Fagforeningen 3F otte år senere måtte konkludere, at det også gjaldt en betragtelig andel af deres medlemmer, der oplevede, at arbejdslivet var ufleksibelt og ikke passede til en hverdag med børn (Grumløse, 2015). Et forhold som nævnes igen og igen er, at mange forældre ikke kan være forælder for deres børn på den måde, som de ønsker at være det. I 2010 gav halvdelen af danskerne udtryk for, at de savnede mere tid til familie og venner. Næsten en tredjedel gav jobbet skylden for at fylde for meget eller alt for meget i deres liv. Til trods for at denne undersøgelser er over ti år gammel, ser vi, at skolebørn i 2021, der oplever at have tid med familien, har højere livstilfredshed, føler sig mindre ensomme og ser lysere på fremtiden (Det gode børneliv ifølge børnene, 2021). Der synes således at være enighed om, at tid er en væsentlig komponent, hvis man skal give bud på, hvordan børnefamilier søger at etablere et bæredygtigt hverdagsliv.

I dette projekt undersøges det gennem interviews med 12 forældre, hvordan arbejdet med at etablere gode vilkår for familien hænger sammen med såvel forståelser af tid som konkrete muligheder, udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Det undersøges, hvordan historiske, kulturelle og sociale forståelser af temporalitet og tid får betydning for familielivets organisering, og hvordan tid i familien er koblet til omsorg og trivsel. Vi ser i førnævnte undersøgelser, at der tales meget om netop tid, men hvad vil familierne gerne bruge tiden til, hvad bruger de tiden til? Hvor er det, den mangler og hvad betyder det, at der opleves at være mangel på tid? Sådanne spørgsmål er indtil nu underbelyst i forskningen.

Lægmandssprog

I mange år har tid været set som en væsentlig faktor for gode vilkår for børnefamiliernes hverdag. Hverdagen i dag er i mange familier præget af et hektisk tempo og et intenst tidspres (Rosa, 2013), og det har indflydelse på forældre og børns oplevelse af trivsel og velbefindende. Det har desuden betydning for, hvordan man i familien oplever at kunne drage den nødvendige omsorg for hinanden (Christensen, 2006). I 2007 kunne Familie- og Arbejdslivskommissionen konkludere, at mellem 700.000 og 900.000 danskere oplevede, at der var uhensigtsmæssigt forhold mellem deres familieliv og forældrenes arbejdsliv (Familie- og Arbejdslivskommissionen 2007, s. 8), mens Fagforeningen 3F otte år senere måtte konkludere, at det også gjaldt en betragtelig andel af deres medlemmer, der oplevede, at arbejdslivet var ufleksibelt og ikke passede til en hverdag med børn (Grumløse, 2015). Et forhold som nævnes igen og igen er, at mange forældre ikke kan være forælder for deres børn på den måde, som de ønsker at være det. I 2010 gav halvdelen af danskerne udtryk for, at de savnede mere tid til familie og venner. Næsten en tredjedel gav jobbet skylden for at fylde for meget eller alt for meget i deres liv. Til trods for at denne undersøgelser er over ti år gammel, ser vi, at skolebørn i 2021, der oplever at have tid med familien, har højere livstilfredshed, føler sig mindre ensomme og ser lysere på fremtiden (Det gode børneliv ifølge børnene, 2021). Der synes således at være enighed om, at tid er en væsentlig komponent, hvis man skal give bud på, hvordan børnefamilier søger at etablere et bæredygtigt hverdagsliv.

I dette projekt undersøges det gennem interviews med 12 forældre, hvordan arbejdet med at etablere gode vilkår for familien hænger sammen med såvel forståelser af tid som konkrete muligheder, udfordringer og dilemmaer i hverdagen. Det undersøges, hvordan historiske, kulturelle og sociale forståelser af temporalitet og tid får betydning for familielivets organisering, og hvordan tid i familien er koblet til omsorg og trivsel. Vi ser i førnævnte undersøgelser, at der tales meget om netop tid, men hvad vil familierne gerne bruge tiden til, hvad bruger de tiden til? Hvor er det, den mangler og hvad betyder det, at der opleves at være mangel på tid? Sådanne spørgsmål er indtil nu underbelyst i forskningen.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/02/2301/02/24

Emneord

  • Børn og unge
  • familieliv
  • tid
  • tidsmestring
  • presset hverdagsliv
  • forældreskab
  • børneliv
  • barndom