Tværprofessionelt samarbejde om løsning af et komplekst og realistisk hjemmesideprojekt for Nationalmuseet

Projektdetaljer

Beskrivelse

Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem Nationalmuseets kommunikationsafdeling og DMJX og handler om Nationalmuseets hjemmeside. Fra DMJX har studerende fra studieretningerne Grafisk Design og Interaktivt Design under Visuel Kommunikation arbejdet tværprofessionelt om at løse nogle på forhånd definerede problemstillinger omkring Nationalmuseets hjemmeside.

Målet for projektet har været to-sidet: Nationalmuseet har ønsket at få nogle realistiske og nyskabende bud på konkrete hjemmeside-relaterede problematikker, mens de studerende gennem deres arbejde med en realistisk, branchenær og konkret case har skullet opnå viden, kompetencer og færdigheder inden for de respektive fag, casen har ligget i. For Interaktivt Design har målet være at opnå viden og færdigheder inden for faget Service design, som handler om at skabe brugercentrerede, holistisk tænkte designløsninger og for Grafisk Design har målet være at opnå viden og færdigheder i relation til skærm- og interaktionsdesign.

Faget har været en blanding af fagrelevante oplæg og forelæsninger – både for den samlede studentergruppe, samt en række fagspecifikke oplæg, som skulle styrke de studerende inden de gik i gang med casen. Fra de studerende fik præsenteret casen, til de præsenterede de endelige løsninger for Nationalmuseet gik ca 2,5 uger fra 4. til 20. december.

I forbindelse med det tværfaglige/-professionelle samarbejde, de studerende blev kastet ud i, var de igennem et oplæg, en tekst fra Andy Højholdt, samt en række små øvelser, hvor de skulle lære hinandens fagligheder bedre at kende.

Gennem research (både etnografisk og desk-research) og bearbejdning af de data de indsamlede, har de studerende arbejdet med forskellige metoder inden for skærmdesign og aktivitet samt servicedesign for at udvikle konkrete velargumenterede løsninger på casen. Metoderne er blandt andet User Journey maps, service blueprint, interfacekomponentbibliotek, wireframes, prototyping, style tile, atomic design.

Den endelige løsning skulle oversætte Nationalmuseetsnuværende visuelle identitet til en moderne og brugervenlig hjemmeside med tydeligt visuelt tilhørsforhold til Nationalmuseet.


De studerende har desuden øvet deres evne til at præsentere samt indarbejde feedback. Det er foregået ved at lave to præsentationer:

Første præsentation har været en ”intern” præsentation af den endelige løsning tirsdag d 17. december, hvor hver gruppe skulle komme med en færdig løsning på deres valgte delproblem, som de har præsenteret for den interne underviser, Anne Danger Boisen, samt de eksterne undervisere fra Charlie Tango og Kontrapunkt. Til hver præsentation var to andre grupper til stede, for at observere og lære af den måde de andre har valgt at præsentere deres løsninger på, samt den feedback de får. De tilstedeværende grupper ved hver præsentation blev også inviteret til at give feedback og stille spørgsmål. Fokus ved denne præsentation var den fag-faglige feedback på konkrete skærm- og servicedesign principper og deres brug i de præsenterede løsninger.

Anden præsentation fandt sted hos digitalbureauet Charlie Tango 20. december. Hver gruppe præsenterede her en tilrettet version af deres løsning, hvor de havde indarbejdet den feedback, de fik ved første præsentation. Her var fokus på at Nationalmuseet kunne stille spørgsmål og give feedback til løsningerne.

Fordelen ved opdelingen af præsentationer er, at de studerende får en sjælden mulighed for at bruge uddannelsestid på at indarbejde den feedback, de har fået i deres løsning. Fra undervisersiden ser vi et kæmpe spring i kvaliteten af løsningerne, som løftes fra godt ved første præsentation til imponerende godt ved anden. Det er min erfaring, at kravet om at aflevere noget færdigt før tid ender med at skabe et bedre slutresultat end hvis de studerende præsenterede hvad de havde nået et par dage før den endelige præsentation – selvom de har samme mængde tid.
Nationalmuseet var meget begejstrede og gav de studerende masser af ros for deres løsninger, der spændte fra det meget realistiske, til det vilde og udfordrende.

Uddrag fra opgavebeskrivelsen, som var defineret i samarbejde med Nationalmuseet.

De fem underproblemer, hver gruppe af 4 studerende har kunnet vælge imellem var:
1: Niveaudeling: Differentiering forskellige niveauer og af besøgssteder
Nationalmuseet er både en samlet overordnet organisation, men består også af 21 forskellige besøgssteder med hver deres fokus og identitet - herunder også Nationalmuseet i København, som ovenikøbet hedder det samme som den overordnede organisation. Hvordan sikrer vi på en gang en sammenhæng og en differentiering mellem organisation og besøgssteder. Vi har den overordnede ambition at Nationalmuseet som organisation skal gå fra, at være 'over det hele' til at være 'under det hele'. Tænk eventuelt brand arkitektur ind i websitets arkitektur.
Denne delopgave handler især om at oversætte den ønskede brugeroplevelse til et visuelt univers med komponenter og byggeklodser, der både binder de forskellige dele af organisationen sammen samtidig med at der er tydelig differentiering.

2: Billetflow
Indtil entre-betaling blev indført i 2016 var det gratis at besøge Nationalmuseets mange besøgssteder. Det har siden betydet et langt større fokus på at sikre at museets e-handelskanaler - først og fremmest online billetsalg fungerer godt. Hvordan sikrer vi en god integration af billetsalg online og på besøgsstederne, og hvordan optimerer vi købsoplevelsen?
Denne delopgave har et smalt fokus, som kræver disciplin. Betalingsflows er på overfladen relativt kompakte, nemme forløb, men gemmer på mange faldgrupper og mulige problemer.

3: Kommercielle aktiviteter – lag i de ydelser/produkter, der er på hylderne
Nationalmuseets indtægtsgenerende aktiviteter spænder meget vidt; fra billetsalg til udstillinger og aktiviteter, over udlejning af lokaler til museumstekniske ydelser som fx konserveringsarbejde- og undersøgelser. Hvordan kan vi differentiere imellem de forskellige produkter og ydelser, så de hver i deres egen ret har en tydelig online tilstedeværelse?
Her handler opgaven i høj grad om at skabe et tydeligt overblik over udbuddet af kommercielle aktiviteter, samtidig med at man tager den lidt anderledes brugergruppe i hånden og hjælper dem til at forstå, hvad der er på hylderne. De kommercielle aktiviteter er på en gang i periferien af kerneydelsen – at drive museum og formidle viden, samtidig med at det er en central rolle for museets plads i sin omverden og dets økonomiske grundlag.

4: Relevans af ældre indhold
1/3 af Nationalmuseets samlede online trafik går til områder under den overordnede overskrift 'Historisk viden'. Det dækker over alt fra long-form webartikler til encyklopædiske opslag om kulturhistoriske emner samt beskrivelser af forskningsprojekter og resultater. En udfordring i den forbindelse er, at en del af indholdet har en del år på bagen. Hvordan sikrer vi at indholdet forbliver relevant - også når det ikke er skrevet i går? Skal der fx være bruger-interaktion/-involvering i kurateringen af det? Skal vi skele til hvordan nyhedsmedier som fx DR eller The Guardian arbejder med 'old news'.
Denne delopgave åbner op for nogle meget relevante problemstillinger i forbindelse med store mængder indhold, og giver plads til at undersøge nyskabende måder at gå i dialog med sine brugere på.

5: Optimering af workflows og redaktør-oplevelse
Nationalmuseets website drives til dagligt af en mangfoldig gruppe af ca. 30 lokalredaktører med ansvar for hver deres forskellige områder af siden. Redaktørerne har alle variationer af digitale kompetencer - spændende fra stort set ikke til velbevandrede. Hvordan sikrer vi at redaktørernes oplevelse af det konkrete arbejde med sitet i de workflows, de møder dagligt end er optimalt?
Back-end brugergrænsefladen er en af de mest stedmoderligt behandlede emner i interface design. Det er ofte en eftertanke, eller bliver ganske enkelt designet af de webudviklere, der sidder med opgaven at implementere systemet. Det giver dog en del problemer, da de interne brugere ofte er nogle af dem, der bruger mest tid med løsningen, og har de mest krævende behov. Hvis en opgave tager unødigt mange trin eller er besværlig på andre måder, er det hurtig tid og frustration, der bygges op til at fylde rigtigt meget i arbejdsdagen for redaktørerne.


Lægmandssprog

Studerende fra Studieretningerne Grafisk Design og Interaktivt Design har i tværfaglige grupper arbejdet metodisk for at løse en konkret og realistisk case stillet af Nationalmuseet. Casen omhandler løsning af problemstillinger, Nationalmuseet har i deres nuværende hjemmesideløsning.
Kort titelHjemmesideprojekt med Nationalmuseet
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato07/08/1920/12/19

Emneord

  • web og mobile platforme
  • Style tile
  • wireframes
  • klikbare prototyper
  • interaktivt design
  • Service design
  • Interaktionsdesign
  • Wireframing
  • prototyping
  • UX
  • Brugeroplevelsesdesign
  • service blueprint
  • User journey map
  • grafisk design
  • Skærmdesign
  • Interaktivitet
  • Visuel identitet
  • hjemmesidedesign
  • webdesign
  • UI