Tværsproglighed i læreruddannelsen

Det er hurtigere og mere effektivt at lære nye sprog, hvis man arbejder tværsprogligt i undervisningen, viser forskningen. Nyt udviklingsprojekt med deltagelse af VIA-forskere vil have den viden ud i læreruddannelsen.

Stort set alle mennesker kan mere end ét sprog, men i sprogundervisningen er der nærmest vandtætte skotter mellem de forskellige sprog. Det bremser elevernes nysgerrighed for sprog. Og man får heller ikke udnyttet de synergieffekter, der kunne opstå, når eleverne lærer forskellige sprog på samme tid.

Den udfordring tager Center for Grundskoleforskning på SDU nu fat på sammen med alle landets seks professionshøjskoler. De har fået 1,5 mio. kr. fra Det Nationale Center for Fremmedsprog til udviklingsprojektet Tværsproglighed i læreruddannelsen.

Forskning inden for både sprogtilegnelse, flersprogethed og tværsproglig didaktik har de seneste årtier påvist, at sprogkompetencer hænger sammen på tværs af sprog. Det er også dokumenteret, at sprogundervisning, der arbejder tværsprogligt, bidrager positivt til elevernes udvikling af sproglig bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for sprog.

Udviklingsprojektet vil nu have den viden ud at virke på alle landets læreruddannelser. Målet er at en ny generation af lærere skal bringe de tværsproglige metoder med ud til landets skoler, for sprogundervisningen bliver bedre og mere effektiv, når eleverne kommer i dybden med sprogene og deres sammenhæng.

Og der er mange gode grunde til at prioritere sprogundervisningen, understreger lektor Laila Kjærbæk fra Institut for Sprog og Kommunikation. Hun leder projektet i regi af Center for Grundskoleforskning og understreger, at en tværsproglig didaktik, der bygger bro mellem elevernes sprog, er en fordel for alle elever – uanset hvilket sprog de taler hjemme.

"Når den sproglige bevidsthed stimuleres, og eleverne får dybere forståelse for sprogene, bliver de både bedre og hurtigere til at tilegne sig sprog. Sprogundervisningen bliver også sjovere, fordi eleverne får mange flere sproglige aha-oplevelser, fx når de opdager at ordet mor har fællestræk på engelsk, tysk, fransk, spansk og latin," forklarer Laila Kjærbæk.

Centerleder i Det Nationale Center for Fremmedsprog, Hanne Wacher Kjærgaard er enig. Hun ser store potentialer i projektet – også på den lange bane.

"Vi ved, det er nemmere at lære sprog, når man kan sprog. Ligesom vi ved, at behovet for unge, som kan sprog, er reelt på danske arbejdspladser. Hvis vi taler de flersprogede elevers sprogkompetencer op og sætter dem i spil i grundskolen, er der en række potentielle gevinster, som vi i Danmark vil kunne høste frugten af – både i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet," siger hun og understreger samtidig de gode perspektiver i projektets samarbejde mellem sproglærere på tværs af både institutioner og sprogfag.

Fra VIA deltager Karen Lassen Bruntt, Nina Hauge Jensen og Line Møller Daugaard fra forskningsprogrammet Sprog og literacy i Forskningscenter for Pædagogik og dannelse. Forskningsleder og docent Line Møller Daugaard ser store perspektiver i projektet:

"Ambitionen om at skabe stærkere forbindelser mellem sprog og ikke mindst mellem sprogfag har stået centralt i vores forskning og udvikling gennem en årrække, og det er en vigtig del af grundlaget for den Sproglærerprofil, som vi nu på tredje år udbyder på Læreruddannelsen i Aarhus. Med det nye projekt, der samler alle landets professionshøjskoler, får vi en enestående mulighed for at forankre den tværsproglige tilgang i læreruddannelsen – til stor gavn for fremtidens sprogundervisning i både læreruddannelse og skole".

Udviklingsprojektet begynder 1. februar 2021 og involverer 12 sprogundervisere fra landets seks professionshøjskoler, en række lærerstuderende med sprog som undervisningsfag og 12 lærere i grundskolen.

Og lektor Maria Pia Petterson fra UCL, der er co-projektleder, tør godt love, at de lærerstuderende vil blive overraskede over sprogundervisningen i projektet. For uanset om der står fransk, tysk, engelsk, dansk eller dansk som andetsprog på skemaet, så vil mange flere sprog indgå i undervisningen.

"Det er ikke en revolution, vi nu går i gang med, men det er virkelig et vigtigt skridt, at sprogundervisere fra alle sprogfag mødes og udvikler praksis sammen," siger Maria Pia Petterson og uddyber:

"Vi kommer til at gå på opdagelse i ligheder og forskelle mellem sprogene og inddrage alle sproglige ressource i rummet. For hvert et lille stykke sprog kan bidrage til at opdage noget nyt sprogligt. De studerende kommer til at forbinde og modne alle deres sproglige kundskaber, så de får meta-kompetencer til at lære at lære sprog".

Det bliver også en del af projektet, at de lærerstuderende efterfølgende skal udvikle tværsproglige undervisningsforløb og prøve dem af med elever og lærere ude på landets skoler.

For der er brug for et sprogligt løft, understreger Maria Pia Petterson fra UCL:

"Vi er endt med en tradition, hvor det er en udbredt holdning, at engelsk er nok. Men vi er altså på den, hvis vi kun har engelsk, og ikke ser verden og får vores informationer fra flere forskellige perspektiver. Det er virkelig vigtigt, at vi får opdraget vores børn til at værdsætte sprog som en stærk – ikke en blød – kompetence, og en afgørende kompetence i alle andre fag".

Kort om projektet:
Center for Grundskoleforskning på SDU skal de kommende to år sammen Professionshøjskolen Absalon, Københavns Professionshøjskole, Professionshøjskolen UCN, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, UC Syd og VIA University College udvikle sprogundervisningen ved at afprøve og forsøge at forankre tværsproglig didaktik på landets læreruddannelser.

Udviklingsprojektet har netop modtage en bevilling på 1,5 mio. kr. fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, der har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, så flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer.

Projektet begynder 1. februar 2021 og afsluttes 30 juni 2022.