Udvikling og afprøvning af fremtidens kliniske studieforløb, – Fase 2 af projektet Fremtidens kliniske sygeplejerskeuddannelse

Målet i fase 2 er at identificere, udvikle, etablere, afprøve og evaluere kliniske studieforløb på tværs af afdelinger og sektorer.

Sammen med uddannelsesansvarlige sygeplejersker i primær og sekundær sektor er der i projektet identificeret og udviklet flere tværsektorielle studieforløb, hvoraf nogle er etableret og afprøvet i 2012.
Én studerende har i foråret 2012 gennemført et kliniske studieforløb på tværs af afdelinger og sektorer knyttet til patientforløb, mens 4 studerende påbegyndte studieforløbene efteråret 2012. Tre af disse gennemførte. Én studerende dumpede modul 11 og kom dermed ikke i det tværsektorielle modul 12 forløb.
Målet med at udvikle fem studieforløb, og at fem studerende gennemfører forløbene er således næsten nået.

Forløbene er evalueret ved interview med kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige sygeplejersker, sygeplejestuderende, teoretisk underviser. Desuden observation af casestudie fremlæggelse.
Data er analyseret og kategoriseret i relation til evalueringsstrategi.

Projektet viser, at udvikling af tværsektorielle studieforløb i højere grad end forudset fordrer samarbejde, koordinering og kommunikation mellem uddannelsesinstitutionen og de involverede kliniske studiesteder i forskellige sektorer, hvorfor der er søgt og tildelt midler fra Call for Projekts til projektets fase tre: ”Afprøvning af tværsektorielt forløb med base i primær sundhedstjeneste, samt udvikling af logistik der muliggør tværsektorielle kliniske studieforløb”.
Fase tre udarbejdes i foråret 2013.


De identificerede, udviklede og etablerede kliniske studieforløb på tværs af afdelinger og sektorer er evalueret fra fire perspektiver.
Sygeplejestuderendes perspektiv:
• Flere studerende udtrykker at ”Det har været helt vildt spændende, og - jeg føler mig privilegeret”
• De giver udtryk for at have mødt mange dygtige sygeplejersker, have set megen god sygepleje, mødt meget imødekommenhed, nysgerrighed og lydhørhed
• Alle giver udtryk for, at det har været meget krævende, dels at være på flere kliniske uddannelsessteder, dels at skulle læse meget op, hvilket har gjort dem trætte. Den studerende oplever hele tiden selv at skulle huske at reflektere over hvordan tingene hænger sammen, samt at forløbet i højere grad får præg af et selv studie (hvilket får os til at overveje, hvordan mon patienterne så ikke oplever overgangene?).

Kliniske – og teoretiske underviseres perspektiv:
• Generelt udtrykkes begejstring for forløbet. De kliniske undervisere fremhæver, at det er positivt, at den studerende videndeler mellem afsnit og sektorer i patientens forløb, og at den studerende bidrager med underen over forskelle i plejen og behandlingen. Den studerende identificerer uoverensstemmelser som f.eks. at motion anbefales i sårcenteret men frarådes i folkesundhedscenteret, og hvordan komprilanbind anlægges og anbefales forskelligt i sårcenter, primær og karkirurgisk klinik.
• Den studerende får angiveligt øje på, hvad forskellige kompetencer, kvalifikationer og arbejdsmiljø får af betydning for kvaliteten af pleje.
• De kliniske vejledere har erfaret, at det er vigtigt, at vejledere i henholdsvis primær og sekundær sektor har løbende kontakt om den studerendes forløb, samt at vejlederne i højere grad end i andre forløb skal hjælpe den studerende med at fokusere og træffe valg/ fravalg.
• Den teoretiske underviser giver udtryk for vigtigheden af vejledning i forbindelse med casestudie for at få stringens og kvalitet i undersøgelsen. For yderligere oplysninger se Tine Glasscochs adjunktprojekt relateret hertil: ”Casestudie som strategi til undersøgelse af overgange i patientforløb kvalificeres mhp. videngenerering”.

Sygeplejerskeuddannelsens perspektiv (curriculum):
• Den studerendes arbejde med casestudieopgaven (om patientgruppens forløb) synes at hjælpe den studerende til at se sammenhæng i studieforløbet og dermed være en relevant og udbytterig studieaktivitet.
• Det tyder på, at den studerendes bevægelse mellem de forskellige afdelinger og sektorer skaber mulighed for at identificere ligheder/forskelle i pleje og behandlingstiltag, hvorved den studerende synes at generere ny viden og udgangspunkt for drøftelser i klinikken.
• Dannelsen af makkerpar mellem de kliniske vejledere og optimering af deres samarbejde og kommunikation, synes at kunne skabe sammenhæng og kontinuitet i den studerendes kliniske forløb på tværs af sektorer og afdelinger.
• De fokuserede spørgsmål synes at bidrage til at styrke fokus på såvel enkeltdele som sammenhænge for den studerende, og dermed at være et relevant studieredskab.
• Det tyder på, at flere studerende oplever sig som værende medlem af et praksisfællesskab med fokus på borger / patientforløbet. Dette modsiger vores indledende antagelse om, at studieforløbene ville begrænse den studerendes deltagelse i praksisfællesskabet og dermed begrænse adgang til læringsmuligheder.
• Fokus for den studerende synes at være borgerens /patientens forløb mere end afdelingens drift, hvilket det i en vis udstrækning gør sig gældende i de ordinære forløb.
• Den studerende synes i højere grad at se hele patientens forløb. I stedet for at fokusere på et speciale, fokuserer den studerende på en gruppe mennesker med en lidelse, som er påvirket af livsstil, geografi, kultur, socialgrupper, og andre lidelser (multisygdom).

Organisatorisk perspektiv:
• Projektet viser at udvikling af tværsektorielle studieforløb fordrer højere grad af samarbejde, koordinering og kommunikation mellem uddannelsesinstitutionen og involverede kliniske studiesteder i forskellige sektorer end forudset
• Netværksdannelse er essentielt for, at forløbene kan planlægges og gennemføres. Netværk bestående af vejledere fra primær og sekundær sektor, uddannelsesansvarlige sygeplejersker, teoretiske undervisere og sygeplejersker i lægekonsultationer, på sundhedsklinikker osv. Dette modsat i ordinære forløb hvor der er færre involverede i allerede velorganiserede netværk
• Det har været muligt at etablere studieforløb hos sygeplejersker i specialfunktioner, hvor der ikke tidligere har været sygeplejestuderende, og derved identificere nye og fremtidige uddannelsessteder
• Det viser sig endvidere, at forløbene skaber mulighed for at etablere ekstra forløb, da den studerende kun er på afdelingen i halvdelen af tiden og resten af tiden følger patienten/ borgeren i dennes forløb. Det tyder dermed på, at to studerende kan dele en traditionel plads.

Projektet er indtil videre formidlet:
• på Strategidag Aarhus Universitetshospital maj 2012
• på Workshop for Uddannelsesansvarlige sygeplejersker Aarhus Universitetshospital og Aarhus Kommune aug.2012
• i Aarhus kommune henholdsvis august 2012 og februar 2013, - studerende med hertil
• på temadagen: Samarbejde om forskning og udvikling, SIA/ AUH sept. 2012 – studerende med
• på SFH-Symposium i Viborg december 2012
• med Poster ved ICN-kongres Melbourne maj 2013
• desuden skriver vi på en artikel

Projektet samarbejder aktivt med projekterne:
• ”Interprofessionelle tværsektorielle studieforløb”
• ”Tværfaglig undervisning, medicin- og sygeplejestuderende”
• ”Casestudie som strategi til undersøgelse af overgange i patientforløb kvalificeres mhp. videngenerering”
• ”Udvikling af sygeplejestuderendes kliniske fantasi og relevansvurdering på modul 10 – Praksisrettede og innovative undervisningsformer i NSL”