Vejledning og studieaktivitetsmodellen

Vejledning er en kernefunktion i læreruddannelsen, der lever sit eget liv i læreruddannelsen uden klare mål og kun med antydning af empirisk viden.
Vi har derfor en forhåbning om at blive skarpe på hvad god vejledning er i relation til de forskellige typer af vejledning i læreruddannelsen
Denne viden er relevant for alle aktørerne i læreruddannelsen.
Et særligt fokus er vejledning i relation til arbejdet i studieaktivitetsmodellen. Her er antagelse at vej-ledning får en skærpet betydning og relevans i læreruddannelsen .

Vejledning opfattes ofte som et samlebegreb for en række tiltag indenfor forskellige erhverv, insti-tutioner og uddannelser, og vejledning kan forstås og praktiseres ud fra mange forskellige per-spektiver, teoridannelser og metoder.
I vejledningsteorien optræder den problemløsende vejledning, som en mere traditionel opfattelse af vejledning(Lindh,2002; Løve,2005); i teorifeltet findes den konstruktivistiske vejledning, som især er personificeret ved Vance Peavy (2006), mens Mark Savickas (2012) og Finn Thorbjørn Hansen (2008) beskæftiger sig med meningsskabende vejledning. Sociallæringsteori præger forskningen inden for vejledning i fællesskaber (Rie Thomsen,2009; Trine Harck,2011; Wen-ger,2004), som vejledningsdidaktisk giver et bredere begreb på vejledning.

Vejledningsteori handler om, hvordan man bør vejlede, og den måde man bedriver vejledning på. Vejledningsmetoderne i læreruddannelsen er mangeartede: individuelle, kollektive, undervis-ningsbaseret eller narrative, men vi ved ikke hvad god vejledning i læreruddannelsen er. Vi kender til særlige områder, som er centrale i vejledningen; det drejer sig om:
• Vejledningens indhold (fx tydeligørelse af valgmuligheder og rammesætning af refleksionsrum)
• Deltagerforudsætninger (vejlederkompetencer og indsigt i læreprocesser, vejledningsdi-daktik og vejledningsmetodik)
• Didaktisk systematik, regler og retningslinjer
• Anskue meningsskabelse som noget der opstår ud af et livs temaer og mønstre
• Vejlederens holdning og værdier.
• Vejlederen som menneske ( Eide, S.B.;2009)


Et fokus på de vejledningsbetingelser, som skabes i læreruddannelseslov både i 2007 og i 2013, bliver relevant at indkredse; ligeledes vil en kortlægning af vejledningsfelterne i læreruddannelsen - fx praktikvejledning, studie- og karrierevejledning, bachelorvejledning og faglig vejledning - tilføre ny indsigt/viden.