Velfærdsinnovation mellem kommune og civilsamfund (Velux bevilling)

Den offentlige sektor står aktuelt med en innovationsudfordring, der handler om at udvikle mere helhedsorienterede tilgange og aktivere ressourcer som allerede findes latent, men ikke aktuelt er i spil. Skal vi udvikle velfærdsløsninger, der imødekommer komplekse problemstillinger som ensomhed, ulighed i sundhed, socialt udsathed eller negativ social arv kan vi med andre ord ikke blot skrue op for de eksisterende indsatser, men må aktivere nye former for ressourcer og tilgange. Dette involverer nye typer samspil mellem kommune, civilsamfund, foreninger og det lokale erhvervsliv.
Men det stiller også en række nye krav og spørgsmål til offentlige ledere og deres medarbejdere: Kan (og skal) det offentlige overhovedet mobilisere fællesskaber i civilsamfund, der jo pr definition netop ligger uden for den offentlige organisations rækkevidde? Kan man arbejde med fællesskaber som vej til at øge udsatte eller ensomme borgeres mulighed for at aktivere ressourcer og ønsker til eget liv? Hvilke processer, relationer og organiseringer mellem kommunal myndighed og frivilligsektor/civilsamfund indebærer det? Hvad sker der med rollen som offentlig myndighed, når opgaven ikke handler om at levere en visiteret ydelse på basis af en bestemt fagprofessionel viden, men om at skabe betingelser for at noget, der ligger uden for relationen mellem det offentlige og borgeren, kan udfolde sig og vokse? Hvilke problemstillinger bliver det offentlige stillet i når civilsamfunds-aktører tager teten og forsøger at skabe aktiviteter for og med udsatte borgere? Hvilke dilemmaer og muligheder skaber det for den kommunale opgaveløsning rettet mod disse borgere?
Et væsentligt spørgsmål er naturligvis hvordan og om man i praksis kan skabe inkluderende fællesskaber, der ikke opstår af sig selv? Kan man aktivt åbne de fællesskaber, der allerede findes i lokalsamfund for at flere borgere kan aktivere deres ressourcer i dem, herunder dem der er i en udsat position eller i risiko for langvarig eksklusion og ensomhed? Og hvilken betydning har det for borgeres livssituation, sundhed og trivsel at blive en aktiv del af sådanne fællesskaber? Det er dét spørgsmål projektets metodeudvikling sigter på at undersøge.