Velfærdsprofessionelle panikker i kølvandet på flygtningestrømme siden 1945

Forskningsprojektet retter fokus på, hvordan professionelle panikker opstår og får kraft i kølvandet på ankomsten af større flygtninge-grupper. I denne sammenhæng arbejdes der tentativt med en forståelse af professionelle panikker som en pludseligt opstået angst for ikke at kunne håndtere en specifik målgruppe (flygtningefamilier) og som fører til handlingslammelse, irrationelle og/eller ’hyper-handlekraftige ureflekterede’ handlinger. Panikken er karakteriseret ved ofte at være grundløs og sprede sig hurtigt.
Således undersøges det hvordan målgruppen bliver beskrevet og problematiseret? Hvilke løsninger anføres? Hvilke forestillinger om hvad man kan gøre som profession fremkommer? Hvilke aktører/organisationer siger hvad – og rettet mod hvem?
Der fastholdes et tværprofessionelt blik på de fire store velfærdsprofessioner; sygeplejersker/sundhedsplejersker, socialrådgivere, pædagoger og lærere. Alle fire velfærdsprofessioner har som fælles målgruppe ’flygtningefamilien’ – og ’flygtningefamiliens (problematiske) enkeltdele/medlemmer/forhold’. Ved at fokusere på ’flygtninge-familien’ – eller forestillinger om (flygtninge)familien – som fælles genstand for tværgående velfærdsprofessionelle arbejde bliver det muligt at indfange en mangfoldighed af velfærdsprofessionelle panikker i relation til flygtningestrømme og flygtningetilstedeværelse. Som eksempler kan nævnes panikker omkring enlige mandlige flygtninge (uden familie), polygame flygtningefamilier, uledsagede børn (brudte familier), dysfunktionelle (trau-matiserede) familier. Herunder gemmer sig måske også panikker om den biologiske og kulturelle degenerering af samfundslegemet, hvor familie-enheden bliver spejl for den større samfundsudvikling.
Empirisk baseres undersøgelsen på ovennævnte velfærdsprofessioners fagblade, samt nyhedsbreve, årsberetninger og rapporter udgivet af KL, Dansk Flygtninge-hjælp og Dansk Røde Kors.